Annonce

Annonce

Brev:

Reaktion på familieforøgelse


25. januar 2017

Kategori:
Alder:
2 år, 6 mdr.

Reaktion på familieforøgelse

Kære Helen

Jeg er for flov, ked af det og chokeret til at tale med nogen om det her, så nu skriver jeg til dig. Måske du kan hjælpe mig med nogle konkrete råd.

Lillebror kom til verden for små 4 uger siden og er en fantastisk lille fyr, som vi er ved at lære at kende. Jeg var forinden hans ankomst bekymret for, om jeg følelsesmæssigt ville være i stand til at "tage imod ham" og være god nok mor for ham - og elske ham lige så meget som storesøsteren på 2 1/2. Den bekymring er gjort til skamme, for jeg er helt forelsket i ham. Der er nogle andre følelser på spil og det handler om storesøsteren.

Storesøster har været vores verdens centrum og vi har altid prioriteret hende højt. Vi har haft nogle gode muligheder for at være meget sammen, har bevidst styret udenom tv og ipads, for at have det mellemmenneskelige i fokus mm. Hun tog godt imod lillebror: han var spændende, lille og sød, og hun vil så geren kysse og kramme ham, hjælpe med ble og sut. Hun er qua sin alder selvfølgelig ikke i stand til at vurdere hvornår det er for meget eller voldsomt, så det prøver vi at styre lidt uden at hun skal få oplevelsen af at blive skældt ud, gøre noget forkert eller endnu værre; at han skulle være vigtigere end hende. Men hun kan være lidt for hårdhændet nogle gange.

Vi hra bemærket at hun pludselig er begyndt at opføre sig anderledes; sådan lidt hvor hun skaber sig: gør sig f.eks. skeløjet, siger nogle indlysende "dumme ting" eller er kontra det vi beder hende om. Hun har indtil nu været skøn at være sammen med og nem at samarbejde med - det har været let at få potentielle konfliktting gennemført via lidt god tid og leg. Nu oplever vi, at hun "kommer til" at gøre mange ting, som hun ellers ikke har gjort: slår sig, falder e.l. Vi har begge måtte indrømme overfor hinanden at vi nu for første gang synes, at hun kan være irriterende - noget vi aldrig har oplevet.

Far er lige startet på arbejde og jeg er derfor alene med børnene i 2 1/2 døgn. Og det er både ...


Annonce

... en praktisk såvel som en følelsesmæssig udfordring. Min udfordring består i, at jeg nu ikke bare en gang men to gange har oplevet at agere i affekt på en måde, der på ingen måde er ok. Den ene gang lod storesøster som om, at hun sparkede i sofaen/ud i luften, men hun kom tættere og tættere på lillebror. Da hun første gang ramte ham i hovedet, fik jeg sagt, "hov, det var ikke så rart for ham - det skal du lige lade være med". Et øjeblik efter gentager hun og rammer ham igen. Her slår det klik for mig og jeg siger højt, "stop så" og skubber med et bestemt dask til hendes ben. Hun bliver ked af det, kalder på sin far og siger "mor ikke slå". Jeg blev chokeret over mig selv, trøstede hendes, sagde undskyld og at mor rigtig nok ikke må slå. At vi ikke må slå hinanden.

Og her burde min fortælling stoppe, men her til aften har jeg nu præsteret at gentage mig selv. Storesøster vil mysse på ham, mange gange og længe og det foregår ved at hun med sin sut i munden gnider sit ansigt op ad hans. Han kan ikke rigtig lide det, da hendes hår kilder og sutten en hård. Jeg siger, "så er han blevet kysset godt nu", hun fortsætter og jeg siger "orv, kan du huske at tage sutten ud, når du vil mysse ham". Hun fortsætter og jeg siger så, " Så, nu skal du stoppe inden han bliver rigtig ked af det."

Hun lader som om at hun ikke hører og kvitterer ved at nikke ham en skalle og i samme øjeblik skubber jeg hendes hoved væk med et dask. Ikke hårdt, men det er tættere på et egentligt slag end et skub (det er så grimt at skrive, det her). Jeg når på ingen måde at tænke; det kommer prompte og lidt instinktivt. Jeg trøster og siger undskyld.

Jeg kan rumme og bære, at jeg følelsesmæssigt nu har nye, nuancerede og ikke kun positive og lettere idylliske følelser overfor min datter, men jeg kan ikke holde ud, at jeg kan agere i affekt og så ovenikøbet på så destruktiv en måde. Hvad pokker kan jeg gøre for at blive bedre i stand til at undgå at dette nogensinde sker igen?

L

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng

Kære Helen, Jeg vil gerne starte med at skrive jeg er ordblind. Jeg håber...

Læs hele brevet og Helens svar


5. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.

Svær putning - 2 år, 10 mdr.

Hej Helen. Yngstemanden har altid været rigtigt svær at putte, og derfor har...

Læs hele brevet og Helens svar


5. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 1 mdr.

Vredes udbrud - 2 år, 1 mdr.

Hej Helen. Vores datter er nu 25 mdr og er en glad pige med et stort...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Efterfødselsreaktion

Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.

Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...

Læs mere i Babylex

Sutteflaske

For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.

Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.

Sutteflaske-sutterne findes...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!

Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".

Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.

Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.

Venlig hilsen

Helt Utrolig Lettet


Annonce