Brev:

Min søn på 3

Hej Helen.

Min søn (D) er fyldt 3 år d. 8.sep. Han er startet i børnehaven siden september. Det en integreret institution. Hans lille søster er præcic 2 år yngre end ham selv. Han har altid været en meget forsigtig dreng. Omkring 1 års alderen skulle vi altid lege med ham. Vi kunne ikke sætte ham igang og bare lade ham selv lege med det vi havde sat ham igang med. Vi bemærkede også meget tit at de andre børn på hans alder havde mere mod end ham.

Vi bemærkede også meget hurtigt at han slet ikke var god til at tage fat i de legetøj han ønskede at lege med. Istedet blev alt bare taget fra ham uden at han kunne gør noget. Vores hjerter blev knust. Og det svært som forældre. Vi var godt klar over, at det ikke var smart at gå hen og ta kampen for ham. Vi mener også at det noget han selv skal håndtere. Vi er meget tit sammen med min søster som har 2 drenge på 4,5 og 8år. Og sammen med en anden forældrepar som har en datter på D alder.

Min søsters dreng på 4,5, som D er meget tit sammen med, er en meget temperament fyldt og stadig dreng. Tit oplevede vi at han tog alt fra D og gjorde ikke plads til at D kunne være ifred. Vi blandede os når situationen var kritisk og sørgede for at vise D at det ikke var iorden det han gjorde mod ham. Når vi var hjem så har vi altid lært ham at han skal stå fast i at lege med de ting han ønsker. Det gør vi gennem lege. Vi har lært ham at ingen må slå ham.

Vi roser ham meget for de ting han gør godt. Klapper og siger altid at han er en stærk dreng. Vi prøver at få ham til at tro på sig selv.

Han har været bange for at rutsje eller kravle. Vi har altid fået ham til at gøre udfordrende ting ( som rutsje , svømme, kravle. Osv.) som han ikke turde i starten. Og det har endt med at han turde at gør det selv igen uden hjælp.

Han har gennem en periode ( 2-3 års aldren ) oftest været god til at sige fra til min søsters dreng og den anden pige. Han har turdet holde fast i at det var hans legetøj når han havde den først.

Han turdet at stoppe dem, hvis de ha prøvet at skubbe ham el noget i den stil. I vuggestuen har de også bemærket at han godt kunne sige fra. Men det skal så siges at nå vi ha taget ham til legeland eller andre steder så ha vi haft udfordringer. Hvor han ville ...

... prøve alt sammen med os og aldrig vil selv gå og prøve tingene. Men som sagt efter kampe, så ha det lykkedes at få ham til at prøve tingene. Hvor jeg så har set andre børn på hans alder meget glade for at prøve tingene .

I vuggestuen siger de at han aldrig er typen, som selv finder på en leg selv, men at han altid følger og gør tingene efter de andre. De siger at han ikke selv kan finde på at spørge Mads om han vil lege, selvom det er præcis det han vil. Men når Mads spørger så vil han med glæder. De siger at han har god viljestyrker. De siger at han er meget stille .
Efter han er startet i børnehaven, oplever vi ham meget pylret. Han skriger og er sur. Når han er sammen med de børn vi ser, kan han igen ikke sige fra , og opgiver alt . Men tit leger videre . Men han accepter at ikke få hans ønsker. Der er også situationer hvor han kun kigger på.

Han er igen begyndt at bede os om at lege med ham. Der var en dag hvor min søsters ældste dreng havde en ven på besøg. De legede alle sammen med puder og dyner. Selv hans lille søster på 1 år var med i legen og hyggede sig. D så vild bekymret ud og ville lege med mig. Jeg spurgte om han ikke skulle lege med de andre børn, og han sagde at jeg skulle med ham. Så gik jeg ind med ham og sagde uha det ser sjov ud og du kan også være med. Og sagde til de ældste at de skulle gøre plads til ham. Men ligeså snart jeg sagde (D så nu gå jeg, for jeg skal hjælpe med at vaske op osv) så begyndte han med at græde. Men jeg prøvede at gå ind med ham igen og han syntes det var meget sjov, så længe jeg var der. Men jeg tænker at det forkert at jeg skal side med ham, han skal jo lære selv at lege med de der børn.

Han er også begyndt i børnehaven at spørge mig om jeg kan spørge de andre om de vil lege med ham. Eller om de vil hjem til ham. Jeg siger til ham at han selv kan spørge dem. Men det kan han ikke. Det skal lige siges at han er to sproget. Han er rigtig dygtig til modersproget. Men kan ikke udtrykke sig ret godt på dansk. Hvordan kan vi som forældre hjælpe ham med de sociale? Og med at gøre ham mere modig? Nogle gange tænker jeg at jeg har presser ham for meget. Andre gang tænker jeg at jeg har gjort alt for ham, og defor kan han ikke håndtere udfordringerne.

Med venlig hilsen.
T

Læs Helens svar »

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar

28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar

5. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.

Svær putning - 2 år, 10 mdr.

Hej Helen. Yngstemanden har altid været rigtigt svær at putte, og derfor har...

Læs hele brevet og Helens svar

4. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

3 år og udfordringer

Hej Helen. Jeg har en dejlig datter på 3 år og 4 måneder. Hun begyndte i...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: