Brev:

Dreng på 5 der fjoller rigtig meget

Kære Helen

Jeg ved ikke helt hvor jeg skal starte og hvor jeg skal slutte. Jeg har gået en tid og overvejet at skrive for at få et par ord med på vejen. Jeg har læst rigtig mange af dine indlæg og svar til andre, og syntes de alle giver gode perspektiver med til folks problemstillinger.

Jeg er gravid med vores tredje barn (og tredje dreng) i 37. uge. Ligesom med de to andre er dette et ønskebarn – det har været nemt for os alle tre gange og vi har fra start af drømt om de tre og syntes vi fået dem med god og passende afstand. Vores ældste R er lidt over 5, C er næsten 2½ og fra ældste til yngste vil der således være 5 år og 4 måneder. Jeg er 32 og min mand 31. Min mand er enebarn og selv har jeg en søster – så erfaringen udi det at have drenge, og især mere end 1, er der ingen af os der kan trække på.

Som familie vil jeg betragte os som ressourcestærke – min mand og jeg har begge gode jobs med høj fleksibilitet. Vi arbejder begge tæt på hvor vi bor og har mulighed for at give vores børn dage i institution der i snit er omkring de 8 timer (8-16) – måske endda i underkanten af dette. Vi har bedsteforældre som enormt gerne vil os og som gerne vil hjælpe når vi har brug for det! Vi bor i et dejligt hus som ikke kræver det store, og har en lille have.

Som familie prioriterer vi at have meget tid sammen – vi forsøger for så vidt at have gode morgener hvor vi spiser morgenmad sammen, og har som udgangspunkt også faste aftenrutiner med fælles aftensmad, bad hver anden aften, og så putning.
En typisk weekend kunne indeholde en længere fælles cykeltur til nogle af vores steder (børnene elsker det), efter frokost så noget individuel tid hvor man kan lave det man vil (lego, leg i have, puslespil, lidt Ipad eller lign.) og hvor jeg typisk måske ordner noget vasketøj og min mand måske noget have eller andet, herefter måske en tur ud at handle og så noget aftensmad. Ca. hver anden weekend har vi besøg enten her eller hos bedsteforældre, og det vil også typisk være i weekender hvor vi ser venner (som alle også har børn tilsvarende vores).

Begge vores børn er øre-børn. C er ikke mærket af det længere, hans dræn fungerer og bliver siddende og sprogligt er han et godt stykke foran (og får meget ro for dette i vuggestuen). R derimod har kæmpet meget med ørene. Dels var vi længe om at opdage problemet, og dels bliver han ved med at tabe sine dræn. Drænene er blevet lagt 7 gange siden han var tre, og sprogligt er han sat bagud. Han forstår alt, men har dårlig udtale. Der er fokus på det hos os, i børnehaven og hos talepædagog og det går fremad men udtalemæssigt er han langt fra sine jævnaldrende.

Når jeg skriver alt ovenstående så syntes jeg at vi tilbyder vores børn gode vilkår inden for de rammer vi har. Og alligevel så er jeg ved at koge over – jeg er frustreret og syntes det er benhårdt. Til tider tænker jeg for mig selv, hvad er det vi kaster os ud i med endnu et barn!  (Og den tanke/følelse gør mig så ked af det!)

Jeg syntes som sagt vi tilbyder vores børn overskud og fokus men også tid til selvstændighed. Men R på 5 er et fjollehoved. Han hopper og danser rundt om sig selv (eller ruller rundt på jorden/gulvet), han vælter ting på gulvet og bokser eller slår gerne til dem/det han møder på sin vej. Dette bliver akkompagneret af diverse fjollede lyde som ingen forstår men som han selv syntes er sjove.

Et eksempel - hvis han leger med hans biler er det aldrig en leg hvor bilerne kører på gulvet stille og roligt. Helst skal de enten køres voldsomt rundt på gulvet mod vægge og andre møbler, eller også skal de køre på borde eller i sofaen udover kanten og ned på gulvet. Udover at det larmer enormt så er det også ødelæggende for gulve, paneler, biler osv.! Jeg syntes vi har prøvet alt. Vi har igen og igen og igen bedt ham om ikke at lege voldsomt med bilerne og har forklaret ham hvorfor – men det preller af. Vi har prøvet at sige at hvis han skal leget vildt med bilerne så skal det være på hans værelse hvor han har et biltæppe samt nogle madrasser bilerne kan falde ned på (hvis det nu er sjovt!) – det virker i kortere perioder. Men finder han en bil i stuen (eller tager han en med i stuen) så forsætter den vilde leg i møbler uanfægtet af hvilke rammer vi har prøvet at sætte. Vi er sågar der hvor vi har sat biler væk som der bliver leget voldsomt med, med det resultat at hele bilparken har været sat væk. Jeg syntes det er ærgerligt at vi skal bruge sådanne sanktioner, og egentlig ville jeg gerne at han bare legede stille og roligt med sine biler, og så måtte det også gerne være i stuen hvor vi andre er.

Bilerne er bare et eksempel – jeg kunne nævne i flæng andre ting som der også leget voldsomt med – det er nærmest bare hvad der er ...

... inden for rækkevidde.
Som jeg skrev før, så bokser og slår han gerne til det han møder på sin vej – eller til sig selv. Hvis han skal ned af trappen kan trappegitteret godt lige få et slag ind i væggen, han kan godt lige vippe noget legetøj ned fra et bord i farten videre frem, eller hvis man (typisk andre, eks naboen og ikke os) prøver at spørge ham om han har haft en god dag, kan svaret være at han slår sig selv i hovedet og siger ”boing”…

Jeg er meget bevidst om at tingene præges oppe fra og ned. Så naturligvis skal vi være gode rollemodeller som forældre, men R præger også C rigtig meget og derfor vil jeg så gerne sætte en stopper for denne voldsomme leg/opførsel inden ender med at blive en familie med tre uregerlige drenge som igen gider at se. Jeg må indrømme at jeg på igen måde føler at denne opførsel repræsenterer os som familie og hvad vi står for – og i morges sagde jeg direkte til min mand, at jeg ikke kunne forstå at vi havde fået et barn som R – han opfører sig på ingen måde som vi havde til hensigt at opdrage ham! Måske er det graviditetshormoner (!?), men jeg føler lidt at vi har fejlet i vores opdragelse når vi slet ikke kan trænge igennem til ham!

Og jeg bliver så træt i hovedet af det – og det værste er at det smitter af på hans lillebror som jo syntes det er sjov leg – og så ser jeg for mig hvordan dette bare forsætter og eskalerer de kommende år. Derfor er jeg så fokuseret på at jeg gerne vil have sat en stopper for den vilde leg (i hvert fald indenfor) – men jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre!

Det er vigtigt at tilføje til ovenstående, at sådan er det jo ikke hele tiden. R er en enormt kvik dreng der også godt kan fordybe sig og lege længe og godt med nogle ting. Han bygger gerne store BRIO togbaner eller samler LEGO samlesæt. Han er god til puslespil og kan side længe og hygge sig med puslespil på 2-300 brikker. Han kan lide at få læst historier og kan også godt lide selv at fortælle historier.

Han er god og kærlig og meget opmærksom og indeholder en dejlig empatisk (samt følsom) side. Han er god til at komme og give et kram og et kys (og fortælle han elsker mig), og han er utrolig opmærksom på sin lillebror, hvor han er og hvordan han har det. Han er enormt glad for sine venner og han har gode legeaftaler. Han er utrolig stærk fysisk/motorisk, han cykler lange ture (+10 km selvfølgelig med pauser på legepladser osv.) han har lige løbet børneløb (2km) med sin far, og syntes sådanne aktiviteter er sjove. Vi støtter ham derfor også i at gå fast til både gymnastik og fodbold som han elsker, og prøver også at tage ham med i svømmehal og lign.

I bund og grund syntes jeg at vi har to skønne (og sunde) drenge. Jeg håber inderst inde du skriver til mig at det er helt naturligt – men jeg har så meget brug for at kunne få sat en dæmper på den vilde leg og alt det fjol. Og jeg vil så gerne med ro i sjælen kunne tage dem med på besøg med en vished om at de ikke bokser moster eller mormor i maven fordi det er sjovt – og hvor ville jeg ønske at han kunne svare naboen og pædagogerne ordentligt når de spørger ham om hans dag, i stedet for hans ”boing” akkompagneret med at slå sig selv i hovedet eller rulle rundt på jorden!

Jeg har prøvet at snakke med R om at der er tidspunkter hvor man kan fjolle og tidspunkter hvor man ikke fjoller. Og det forstår han godt men respekterer det ikke. Så hvis han sidder og fjoller ved aftensmaden og jeg spørger om det er fjolletid, siger han nej og stopper. Men der går 30 sekunder og så er han i gang igen selvom jeg prøver at aflede med dialog.

Min egen refleksion er at meget af dette fjolleri bunder i noget usikkerhed. Han har altid været vandt til at folk ikke forstod/forstår ham og han skal gentage sig selv. Dette gør han uden problemer og bliver ikke sur hvis han er nødt til at sige tingene 4-5 gange. Men jeg tænker lidt at dette fjol er en rolle han har påtaget sig fordi at hvis man ikke kan få opmærksomhed for det man siger, så kan man få den for det fjol man laver.

Her efter sommerferien har jeg fået en følelse af at der er blevet længere mellem ham og hans venner i børnehaven, især når de leger derhenne. De forstår ikke hans fjol og han forstår ikke at de ikke syntes det er sjovt. Han søger nedad og leger med børnene der er yngre end ham, og det er for så vidt ok, men jeg syntes også det er vigtigt han leger på eget niveau set i lyset af at der er kort tid til han skal i SFO og skole og der vil skulle kunne indgå i sociale sammenhænge med jævnaldrende…

Hvad tænker du???

Det blev et langt brev – jeg glæder sådan mig til at få din vinkel på ovenstående især i forhold til hvordan vi bedst hjælper vores dreng.

Tak for en god brevkasse.

Kærlig hilsen
Mor til R+C

Læs Helens svar »

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

30. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 6 mdr.

Renlig om natten

Hej Helen Min dreng på 4½ år tisser stadig i sin ble om natten. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar

28. november 2023 | Opdragelse | 4 år, 8 mdr.

Udfordringer med opdragelse af 4 årig

Hej Helen Mit spørgsmål drejer sig om opdragelse - både generelt og...

Læs hele brevet og Helens svar

20. november 2023 | Opdragelse | 4 år, 8 mdr.

Ikke så robust 4,5 årig

Kære Helen. Vi er forældre til en søn på 4,5 og en datter på 2 år. Vores...

Læs hele brevet og Helens svar

11. september 2023 | Renlighed | 5 år, 3 mdr.

Toiletproblemer

Hej, Jeg har tidligere skrevet omkring vores datters "lave stort" problem på...

Læs hele brevet og Helens svar

18. juli 2023 | Opdragelse | 5 år, 10 mdr.

SFO/skolestart - ked af at være væk fra mor

Kære Helen Jeg er i syv sind og har brug for et godt råd og gerne nogle...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: