Brev:

Elsker ikke mit barn!

Kære Helen.

Overskriften lyder måske lidt voldsom, men jeg har svært ved at finde ud af hvad der sker indeni mig.

Jeg er mor til to skønne børn, den store, en pige på 8, og en dreng på 3. De har hver deres far, men jeg er sammenlevende med drengens far, som jeg også venter nummer 3 sammen med.

Vores hverdag er meget præget af konflikter, os og min datter imellem. Hun er hos os hver 2 uge. Når hun kommer hjem fra samvær med sin far, er hun først glad for at se mig, men stemningen bliver dog hurtig anstrengt, da hendes attitude bliver mere og mere flabet.
Hun svarer igen, og det føles næsten som om hun prøver at trykke på mine knapper, selvom jeg godt ved hun ikke er beregnende på den måde.

Jeg prøver som voksen at gribe det an på en pædagogisk måde, og forsøge at undgå at skælde ud, men at få hende i tale, men som regel uden held.
Det kan ende med at jeg "flipper ud" og siger nogle knapt så pædagogiske ting til hende, fordi jeg bare ikke kan mere, eller bare ikke ved hvad jeg skal stille op for at få hende til at forstå, og så bliver hun selvfølgelig såret.

Jeg synes hele denne situation er så svær, og jeg kan se at min datter også har det svært, hvilket ...

... skolen også har bemærket.

Samarbejdet med min datters far er først indenfor de sneste år blevet tåleligt, men ikke godt. Når jeg kontakter ham med at vores datter har det svært, synes han bare at alt går super fint, og at de da aldrig har problemer med hende, og det da må være os der er prblemet.

Jeg har tænkt tanken at det ikke fungerer for vores barn med en 7/7 deleordning, for jeg tror ikke at hun kan finde sin plads. Min fornuft siger mig at hun skal være mere her, så vi kan få hende og jeg på rette køl sammen.

Jeg føler at jeg har mistet gnisten for hende. Når hun har været ved far i 7 dage, savner jeg hende, og glæder mig til at hun kommer hjem. Måske der også ligger noget dårligt samvittighed i den følelse.

Når det bliver mandagen hvor hun skal til sin far, er jeg super lettet, og glæder mig egentlig bare til at være sammen med min søn, uden konflikter og bekymringer, trods bekymringen ulmer.

Jeg ved simpelthen ikke hvilket ben jeg skal stå på, og jeg er konstant ked at at have det sådan, og jeg skammer mig over det.

Mit højeste ønske var at min datter og jeg kunne finde hinanden igen, og få vores gnist tilbage. Hvordan skal jeg gribe det an?

Hilsen

Læs Helens svar »

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

15. februar 2024 | Sovevaner | 8 år, 7 mdr.

8-årig kommer ind til mor og far om natten

Kære Helen. Jeg skriver da mig og min mand ønsker at få dobbeltsengen...

Læs hele brevet og Helens svar

21. november 2023 | Udvikling | 7 år, 4 mdr.

Dreng på 7 år, social udvikling

Kære Helen, Vi er forældre til en dejlig dreng på snart 7 et halvt år. Han...

Læs hele brevet og Helens svar

5. oktober 2023 | Opdragelse | 7 år, 4 mdr.

7årig dreng

Hej Helen, Jeg har så mange ting jeg er usikker på, og ved ikke hvor jeg...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: