Brev:
Søskendejalousi, frustrationer, magtesløshed ang. storebror på 3,5 år
Kære Helen.
Brevet handler om vores søn W. på 3,5 år.
Først lidt baggrundsinformation om vores familie.
Vi er far, mor, en dejlig dreng på 3,5 år og her til august har vi været så heldige at blive forældre til en dejlig lille pige.
Far læser og har gjort dette siden W. var lidt over 1 år. Far tager af sted kl. 5 om morgenen og er tit først hjemme ca. kl. 18. Dette gælder 6 dage om ugen. Mor er altså rigtig meget alene med vores børn. Mor er på barsel.
Da W. blev født arbejdede far 4 dage om ugen væk fra hjemmet, så var han 3 dage hjemme osv. Dette gjorde han, indtil W. var 10 måneder. Far havde desuden svært ved at blive far. Det faldt ham ikke naturligt, og han er som alle andre mænd, til større børn. Derfor var det mor, der stort set kun tog sig af W. de første år af hans liv. I dag har W. og far et godt forhold, og W. er rigtig glad for sin far. Han giver tit udtryk for i hverdagen, at han savner ham.
Da W. er 2 år får far konstateret en depression. Dette kan til dels tilskrives den meget traumatiske oplevelse, vi havde, da W. kom det verden. Fødslen endte i akut kejsersnit. Mor kom i fuld narkose, og far blev sendt ud af operationsstuen. Her gik han og ventede alene. Pludselig kom en jordemoder med vores søn. Der var ingen informationer om mor og hendes tilstand. Der gik 1 1/2 time, inden far fik noget at vide om mor og hendes tilstand. Pga. komplikationer efter fødslen blev vi først genforenet efter de 1 1/2 time. Far vidste ikke, om mor faktisk kom tilbage, eller han nu skulle være alenefar. De timer har påvirket far meget.
Far har fået behandling hos en psykolog og har det i dag godt.
W. har i kraft af ovenstående altid haft et tæt forhold til sin mor. Det er kun mor, der dur om natten, kun mor, der måtte putte indtil W. blev 2 år, kun mor der dur, når W. mangler tryghed.
Så kommer lidt om W.:
Han blev 3 år i juni måned. Samme måned startede han i børnehave efter at have gået i dagpleje, siden han var 12 måneder. Overgangen til børnehave har været hård. Der går 80 børn, og vi kunne se, han var fuldstændig overvældet over alle de indtryk og den megen larm, så mange børn giver. Han var meget kontaktsøgende de første 4 måneder, det vil sige, at han konstant gik lige ved siden af en voksen. Gik den voksen til kaffepause, tog han den næste. Pædagogerne i bh, indkaldte til møde. Vi snakkede om, at det sikkert var tid, der skulle til. Dog har vi samme udfordringer, når vi er ude hos vennerne (ikke blandt familien). W. er her også meget tilbageholdende, han vil gerne have enten mor eller far med ALLE steder. Han leger ikke med de andre børn. Aftalen blev at de kontaktede kommunens ergoterapeut. Hun har været at kigge på W. Hendes tilbagemelding får vi i starten af december.
Nu fungerer han dog fint i bh. Han vil gerne lege med de andre børn og deltage i de fleste af aktiviteterne. W. er i bh fra ca. 9-15. Giver engang imellem udtryk for herhjemme, at han ikke vil i bh. Mor siger en af to ting: "Det kan jeg godt forstå W, engang imellem vil jeg heller ikke på arbejde, men det skal jeg" Eller "Det bliver dejligt at komme i bh, du skal ned og lege med dine kammerater" Han er dog altid glad, når vi går derned, og han skal afleveres.
W. er en forsigtig dreng. Han er stille og rolig, har altid været mild, men han har dog et stort og voldsomt temperament. Han er med motorisk og har et godt sprog. Selvstændigheden er så som så.
Vi har som forældre prioriteter W. højt, når vi har haft fri. Da mor gik på arbejde, var W. i dagpleje fra 6.45-16.30 4 dage om ugen, den femte dage holdt W. enten fri eller havde en kort dag. Vi har altså (som de fleste) haft en presset hverdag. Derfor har vi altid lavet madplan og handlet på fridage. Vi har altså i stedet haft tid (det er en bevidst prioritering) til at være sammen med vores dreng, når vi har haft fri. Han er altså vant til, at vi er der for ham. Vi har altid leget meget med ham og brugt meget tid sammen med ham.
Pga. vores tidligere travle hverdag prioriterede vi tit at være hjemme mange weekender. Det havde vi som voksne også behov for. W. er altså vant til at have os (specielt mor) for sig selv.
For en måneds tid siden, føler vi, W. vender på en tallerken.
Vi oplever ham som frustreret, han protesterer højlydt med råb og skrig mod alt: tøj, mad, tandbørstning, bleskift, vil bestemme om lyset skal være tændt eller slukket, vil kort sagt bestemme alt. Vi bruger derfor denne sætning rigtig meget " Det bestemmer mor og far". Han spytter og slår på tingene og på mor og far.
Efter L. er kommet til verden har han haft følgende reaktion på hende: Han er glad for hende, stolt når hun er med nede i børnehaven, fortæller hvad hun hedder, at han er storebror, vil gerne snakke med hende, viser hende sit ...
... legetøj, underholde hende hvis hun græder.
Det er specielt eftermiddagene, der er udfordrende herhjemme. W. har svært ved at vente, vil ikke lege selv, beder om Ipad konstant. Lillesøster sover ikke specielt godt om eftermiddagen, men hvis hun sover, er vi som regel udenfor. Der er mindre konflikter, og W/mor kan godt lide at være udenfor. Så leger de. Men skal L. have sutten mange gange eller er mor nødt til at gå ind med L, så starter balladen. Skal lillesøster spise/have skiftet ble og mor siger til W., at han må lege lidt selv råber/skriger han højt: "Du skal være med, Mor."
Her er nogle situationer:
Mor skal putte W. Far er ikke hjemme. Lillesøster har brug for at være oppe hos mor. W. vil gerne have, mor putter med to hænder - det vil sige bruge begge hænder til at putte dynen på W. W. råber og skriger, da han finder ud af, mor er nødt til at holde lillesøster samtidig med han får dyne på. Så kan mor kun gøre det med en hånd. Hans reaktion er råb og skrig, samt sparker på sengen. Han bliver helt ulykkelig. Jeg forsøger, at forklare ham, at lillesøster har brug for at være oppe. Han er desuden begyndt at komme med løsningsforslag fx Kan L. ligge i gyngen? Eller kan far tage L., mens du putter, mor?
Engang imellem slår han også helt umotiveret fx skulle W. have noget vand, inden han skulle sove, mor bærer på lillesøster, far står med ryggen til. Pludselig sparker W. sin far - helt umotiveret. Hvorfor? Det skal understreges, at han aldrig har slået os før, og det først er noget, som han er startet på inden for den sidste måned.
Vi er klar over, at fortvivlelsesanfald er en del af hans nuværende alder. Tidligere havde han et par om dagen, nu er det nok oppe på en 20-30 stykker. Her forsøger vi at være anerkendende og at sætte ord på for ham. Det synes vi heller ikke virker så godt mere.
Generelt når vi irettesætter ham, føler vi, at vi har svært ved at nå igennem til ham. Han kan finde på at grine, eller gentage det han lige har gjort, som vi ikke ville have straks igen.
Mor forsøger, når L. sover at lave ting med W. Fx tage på legepladsen, bage, tegne, lege eller lignende. At give ham 100 procent opmærksom, så han også føler sig set.
Vi er nu begge begyndt at tage forholdsregler ift. L. så hun ikke bliver slået. Mor bærer L. på modsatte arm hvor W. står, far er meget opmærksom på W. når de leger, så han ikke bliver overrasket med et slag, mor sidder ikke længere og ammer i sofaen for at beskytte L. Dette er alt sammen forholdsregler, som vi helst ville være foruden. Men vi føler, vi er nødt til det. Samtidig synes vi ikke, det er rimeligt, at vi skal tænke os så godt om ift. os selv og L. ift. W. Vi tænker, at han sikkert også kan mærke, at vi trækker os?
Som forældre føler vi os frustrerede, vi er kede af det, vi taler meget om det, da det er begyndt at påvirke hele familien rigtig meget. Vi føler, vi har en tyran i stedet for vores glade dreng. Vi har læst meget på nettet omkring små børns hjerner, for at forstå hvor i hans udvikling han er, vi har læst din bog om Børn & Opdragelse for at få noget inspiration, men vi har bestemt ikke lykkedes med de ting, som vi blev inspireret af i din bog.
Vi har aldrig været fortaler for at skælde ud, men vi har i stedet lagt os på knæ for at kunne tale med ham i hans egen højde, for vi syntes, det var vigtigt at forklare ham, at han ikke måtte gøre, som han gjorde, eller vi ikke brød os om det, i stedet for at skælde ud. Dette virker overhovedet ikke mere, og det har som sagt ikke gjort det i et stykke tid. Vi er nu desværre begyndt at skælde ud, da vi føler os så magtesløse, og simpelthen ikke ved, hvad vi skal gøre.
Vi taler hver aften om, hvad det kan være, han måske prøver at fortælle os? Er han ked af det? Er det bare sådan børn er i den alder, efter de er startet i børnehave? Er det en reaktion på lillesøsters ankomst, jalousi?
Vi forsøger ofte at hjælpe W. med at sætte ord på fx "Er det svært at vente" "Er det svært efter L. er kommet til verden" Så siger han som regel ja.
Hvordan skal vi takle situationerne, hvor han slår, råber og spytter?
Vi savner vores glade dreng. Vi har brug for konkrete råd og tanker omkring vores situation. Hvordan kan vi hjælpe vores dreng, til at forstå, at vi stadig elsker ham, gerne vil ham det bedste. Men også at nu er lillesøster kommet til verden, hun skal også have opmærksomhed og kærlighed, og derfor må han nu dele os.
Det vi har gjort indtil videre virker ikke, og sådan har han bare ikke opført sig før! Vi er bekymret for vores dreng og egentlig også for vores lille pige. Det gipper i hende, når han råber sådan, og vi tænker at det heller ikke kan være rart for hende eller ham, at mor ofte W. ud.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Venlig hilsen
Forældrene
Annoncer
Sponsorerede artikler
Vent ikke til din baby har fået rød numse
- brug Olívy fra første bleskift
Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
15. april 2024 | Udvikling | 3 år
Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...
28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...
4. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dejlig datter på 3 år og 4 måneder. Hun begyndte i...
12. februar 2024 | Renlighed | 4 år
Periodevise problemer med renlighed
Kære Helen Jeg har en dreng, der lige er fyldt 4 år. Han har været renlig...
25. januar 2024 | Renlighed | 4 år
Hej Helen, Min datter, der er lige er blevet 4 år, har været blefri, både...
Viden om børn:
Uld til børn
En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.
Uld har mange fordele:
- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.
- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...
Barneseng
Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.
Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.
Den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder