Annonce

Annonce

Brev:

Selvstændighedsalderen og nej’er


22. juni 2014

Kategori:
Alder:
2 år, 5 mdr.

Selvstændighedsalderen og nej’er

Kære Helen.

Min opfattelse er, at der ikke skal være for mange nej’er og jeg siger derfor sjældent nej. Når et nej kræves, så forsøger jeg at undgå at give efter, så han forstår et nej, men afleder altid så godt jeg kan, og det virker heldigvis godt i langt de fleste tilfælde.

Da min dreng var 2 år oplevede jeg første gang, at der var noget han bestemt ikke ville. Og nogen gange er der jo noget, som man er nødt til. F.eks. ud af døren, have tøj på etc. Når jeg så er nødt til at gennemtrumfe, at vi skal afsted og jeg skal spænde ham fast i autostolen eller give ham tøj på, så føles det som et overgreb. Han vrider sig, så jeg er nødt til at holde fast, og tårerne springer og han græder højlydt. Jeg forsøger at være helt rolig og sige, at det er vi nødt til og forsøger at tale stille og roligt, aflede etc.

Det er ikke fordi jeg er bange for konflikter, men jeg vil gerne undgå at skulle holde ham fast og tvinge ham til noget. Er der noget man kan gøre i de situationer, hvor afledning ikke virker?

Nogen mener, at de situationer skal til for at børn kan lære hvad de skal, må og ikke skal. Og at børn har brug for, at blive sat på plads. Det er jeg slet ikke enig i med den alder han har.

Jeg oplever mange, som efter min mening er hårde ved deres børn og siger: Er du så færdig med det der etc? Og det synes jeg ikke om.

Er 2½ ikke lidt tidligt at være hård og kontant og holde fast i børn, mens man bruger udtryk som ovenstående? Nu tænker jeg på mindre vigtige ting. I ...


Annonce

... situationer, hvor et barn eks. slår eller andet barn, som er meget forkert, er det selvfølgelig vigtigt at være kontant og forklare hvorfor det er forkert og holde fast i, at det må man ikke.

Jeg spørger fordi jeg heller ikke vil være en eftergivende forælder. Det mener jeg, at jeg forsøger at undgå ved at holde fast i et nej, hvis jeg siger nej.

Min mand er begyndt at sige, noget som: Er du en lille baby, når du gør sådan og sådan, og det synes jeg er direkte nedsættende og er bange for, at det vil påvirke hans selvværd. Har jeg ret i den antagelse?

Som nævnt, så bruger jeg ikke nej så ofte. Jeg er også meget til rådighed for min søn, og vil gerne være med til at lege. Jeg beder ham sjældent om at lege selv. Fordi jeg har lyst til at være sammen med ham. Det er ikke et offer for mig, jeg vil gerne være så meget sammen med ham som overhovedet muligt. Hvis jeg skal lave noget, lave mad, vaske tøj, så får han lov til at være med i stedet, men jeg sidder sjældent på en stol, og siger nej til at lege med ham. Hvis han kommer og spørger om jeg vil med eks. ned og gynge ham i haven, så får han næsten altid ja.

Jeg har nu fået at vide, at det ikke er godt for min søn, fordi han bliver egocentreret, altid vil have sin vilje og ikke er vant til at få nej. Og at det vil betyde, at han når han bliver større vil opleve mange andre børn, der ikke gider lege med ham fordi han altid vil have sin vilje. Hvad tænker du om det? Kan man være for meget sammen med sine børn?

Hilsen

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Bedsteforældre | 2 år

Overnatte hos bedsteforældre

Kære Helen Ja - som overskriften lyder, så går mit spørgsmål på, hvor gamle...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kogt-vands-klude

Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.

Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.

Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...

Læs mere i Babylex

Ruskevold

Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.

Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.

Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Helen har altid et godt råd og det som overrasker mig mest er faktisk hvor go' hun er til at sætte sig ind i min verden og hvordan hun hurtigt fornemmer hvordan hun skal takle mig som person.

Camilla Martin


Annonce