Brev:
Frustreret storebror
Hej Helen
Jeg har en dejlig dreng på 3 år, som blev storebror i starten af april. De første par uger tog han det rigtig flot, men der sov lillebror også næsten hele tiden og kunne sove længe i barnevognen, hvor jeg så kunne være sammen med ham alene.
Men de sidste par uger er det blevet sværere og sværere, fordi lillebror kun vil sove i arm eller slynge/vikle. Hvis jeg lægger ham i barnevognen, sover han kun kortvarigt, og vågner så op igen og skal enten køres eller tages op og sove på arm. Derfor er det kun, når lillebror er vågen, hvilket han stadig kun er i kort tid ad gangen - max 1½ time, hvor han jo også lige skal ammes og skiftes, eller når min mand er hjemme, at jeg kan være sammen med ham alene. Og det reagerer han på nu.
Måden han reagerer på er ved at blive frustreret og ked af de mindste ting, og så kan jeg ikke gøre noget rigtigt. Jeg kan spørge ham, om han vil sidde hos mig - det siger han ofte ja til, men når jeg så sætter mig ned, så skriger han "NEJ - mor sidde derovre" og peger et andet sted hen. Hvis jeg så sætter mig derover, så skriger han igen "NEJ - mor sidde derovre" og peger på det sted, jeg lige kom fra. Og sådan kunne han blive ved - og han gør det med alt! Min reaktion er at sige "den leg vil jeg ikke være med til - hvis du vil sidde hos mig, må du komme ...
... herhen" - men det virker ikke, og han kan blive ved længe - nogle gange over en time, før han endelig giver op eller jeg kan aflede ham med noget andet.
Nogle gange forstår jeg ikke, hvad han vil have, fordi han skriger/græder så meget, mens han siger det. Så prøver jeg at sige, at jeg rigtig gerne vil hjælpe ham, men at jeg kun kan gøre det, hvis jeg kan forstå hvad han siger - og før jeg kan det, må han sige det helt almindeligt - det tricker ham endnu mere, og så råber han bare "mor hjælpe - mor hjælpe". Nogle gange er jeg midt i maden eller andet, som jeg ikke lige kan slippe, og må sige til ham, at jeg godt kan forstå, at han har det svært, men jeg er nødt til at gøre dette her færdigt, og at jeg er lige herhenne, hvis han vil noget. Så bliver han dybt ulykkelig og løber efter mig, men når jeg så vender mig om for at trøste ham, så vender han sig bort og starter forfra.
Det er efterhånden op til flere gange om dagen, at dette står på - og det er rigtig hårdt for os begge. Jeg er i tvivl om, jeg gør det rigtige eller om der er en bedre måde at håndtere det på? Eller er det bare noget, vi må leve med, indtil han vender sig til at være blevet storebror og/eller at vi får lært lillebror at sove i barnevognen?
Jeg ser frem til at høre dit svar.
Mange hilsner
En ligeså frustreret mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...
15. april 2024 | Udvikling | 3 år
Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...
26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...
5. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.
Hej Helen. Yngstemanden har altid været rigtigt svær at putte, og derfor har...
4. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dejlig datter på 3 år og 4 måneder. Hun begyndte i...
Viden om børn:
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.