Brev:
Hvordan kan jeg styrke mit barn motorisk/socialt?
Hej!
Jeg ved ikke, om dette er et eller flere spørgsmål – det er i hvert fald langt og kompliceret, da jeg ikke ved, hvor meget du skal vide om barnet for at kunne svare.
Vores ældste dreng på 4 ½ år har det ikke altid lige let med alting – det har de færreste jo nok.
Han er sproglig intelligent, kunne synge sange da han var 19 måneder, tale rent som 2 ½ årig, og kunne i den alder more sig i lang tid over et ord, han syntes føles sjovt i munden (træstub og aubergine kunne få ham til at grine). Han elsker at synge, danse, høre historier, lave rim og remser, lære om bogstaver og tal. Han har også altid haft meget let ved at synke helt ind i en anden verden, hvis han ser film eller spiller iPad/computer. Så meget, at vi siden han begyndte at se Malle Mus og vi fandt ud af, at han aldrig tabte interessen, har haft et æggeur sat, når der er elektronik indblandet.
Han har en fantastisk humor og forstår ofte rigtig meget – også flere lag i en historie.
Han har aldrig haft det så let grovmotorisk. Han er meget forsigtig og vil helst være sikker på, han kan tingene, inden han prøver. Han har aldrig kunnet lide at gynge (i total modsætning til lillesøsteren, hvor det skal være vildere, højere, hurtigere), men vil gerne rutsche. Han er siden 18 måneders alderen gået i panik, hvis vi har tumlet og han er blevet vendt på hovedet. Han elsker sin løbecykel, men har ikke mod på at lære at cykle på en rigtig cykel, til trods for, at han har fuldt ud styr på balancen på løbecyklen.
Han har aldrig rigtig kunnet holde fokus i længere tid, når det gælder fysisk leg, men kan sidde i lang tid og bygge med lego, finde biller eller grave efter regneorme.
Ud over dette har han det rigtig svært med høje lyde – det har taget 3 år at få ham til ikke at løbe skrigende væk i panik hvis vi tænder støvsugeren. Han har en rimeligt stor urørlighedszone – det er meget grænseoverskridende for ham at blive rørt ved, f.eks. at få massage i børnehaven, og han er ekstremt kilden. Som baby masserede vi ham dagligt for at gøre ham tryggere ved berøring, men han giver ikke hvem som helst et knus.
Det betyder også, at han, siden han startede i børnehave, har holdt sig til mindre gruppe børn ad gangen – han syntes simpelthen det larmede helt vildt i starten. Inden da har han gået i en dagpleje med 4 børn og legestue med 12-15 børn en gang om ugen. Den institution, han går i nu, har 43 årgang 2009’ere fordelt på to stuer (men de er meget samlet).
Det svinger lidt, om han kan lide at gå i børnehave eller ej. Nogle dage kommer han ulykkelig hjem og fortæller at ingen gad lege med ham i dag, andre dage er der ingenting og han fortæller, hvad han har leget. For en måneds tid siden var han rigtig ked af det og fortalte ved sengekanten, at den dreng, han har leget mest med, siden han startede, havde sagt til ham, han ikke var hans bedste ven mere – så nu havde han kun én eneste god ven. Vi har fra starten i børnehaven haft det lidt svært med det bedste-ven koncept som han indgik i fra dag ét, og har forsøgt at lave legeaftaler med andre børn også. Det har så åbenbart virket mod hensigten (men den anden drengs forældre er også blevet skilt og han har ændret sig meget).
Generelt har vores søn en lidt pudsig tilgang til andre børn når han møder dem. Han er svær at få til at sige almindeligt hej og farvel til de andre – selvom de siger det til ham. I stedet siger han ikke ...
... noget, siger fjollelyde og hopper rundt eller leger, han er et dyr og siger dyrelyde. Hvis der er én, han ikke har lyst at lege med, der kommer og spørger ham, kan han finde på bare at stikke fingrene i ørerne – det samme gør han, hvis han bliver irettesat, og vi aner ikke, hvordan vi får ham lært, hvor uhøfligt og forkert, det er.
Pædagogerne på hans tidligere stue beskrev ham som en dreng, der havde det fint og trivedes i børnehaven. Det første halve år opfattede de ham som meget robust og hvilende i sig selv og undrede sig derfor meget, da han begyndte at vise sit temperament i børnehaven. Han har herhjemme altid været meget temperamentsfuld (det ligger vist til familien) og kan gå fuldstændig i sort, dog er de helt vanvittige raserianfald blevet lidt mere afdæmpede det sidste år. Til gengæld er han oftere ked af det, men har stadig let til latter også.
Den nye børnehavegruppe er han lige startet i, indtil videre virker han glad nok for det. Desværre har de også computere i ”ældstegruppen”. Dem må de spille på i ydertimerne, og godt nok bliver der holdt øje med at de skiftes, men der er ikke klar afgrænsning på, hvor længe de må sidde at kigge på – hvilket vores dreng kan gøre så længe der er tændt! Når jeg henter ham ved 16-tiden har han de to uger, han har gået der, siddet ved dem hver dag og kigget på, at andre har spillet.
Da han i forvejen ikke er det mest fysisk aktive barn, er vi begyndt at gå til fodbold med ham. Både for at udfordre ham motorisk, lære ham lidt om at øve sig og holde ud, samt lade ham indgå blandt de andre børn i en anden sammenhæng. Han vil sådan set gerne gå til det – han synes vist, det lyder sejt. Han er også glad for sine fodboldstøvler. Med lidt tilskyndelse deltager han også i aktiviteterne, trods mange vandpauser. Men lige så snart, det kræver noget af ham går han i baglås. Det er hårdt at løbe, gør ondt i fødderne at sparke til bolden mere end 4 gange, gør ondt i maven osv osv osv. Det virker som om, han lærer en del motorisk ved det, men han synes ikke umiddelbart, det er sjovt. Eller det vil sige det, han kan (hoppe i zigzag f.eks. ) er sjovt, men det med reglerne er dumt og krævende.
Jeg oplever, at det hænger lidt sammen, det sociale og det motoriske, uden at kunne sige præcis, hvorfor. Men ofte er det bare lettere socialt for de ikke alt for forsigtige børn.
Vi kan virkelig godt bruge et råd. Giver det mening at presse ham lidt ud over kanten og forsøge at lære ham at holde ved til fodbold, eller vil det virke stik imod hensigten. Vi vil jo ønske for ham, at han bliver glad for at dyrke (hold)sport og kommer til at synes det er sjovt at få sved på panden. Eller skal vi droppe det og lade det komme i hans eget tempo (hvis det så kommer overhovedet...)? Kan man overhovedet hjælpe sit barn, så han bliver mindre forsigtig og tilbageholdende? Skal vi udelukkende fokusere socialt, og hvad kan vi egentlig stille op der?
Jeg synes, vi har haft lavet en del legeaftaler det sidste år, dog ikke hver weekend. Men det er ikke så ofte, at andre forældre tager initiativet. Jeg oplever ikke længere, at vores dreng har selvtilliden i orden – han forudsætter at han ikke kan, at de andre ikke gider, osv. Og jeg føler ikke, vi er ret gode til at støtte ham på den rette måde. Hvordan undgår vi at ”køre ham over”, samtidig med at vi får ham lidt videre?
Håber, du kan hjælpe.
Med venlig hilsen
Birgit
Annoncer
Sponsorerede artikler
De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?
Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
12. februar 2024 | Renlighed | 4 år
Periodevise problemer med renlighed
Kære Helen Jeg har en dreng, der lige er fyldt 4 år. Han har været renlig...
30. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 6 mdr.
Hej Helen Min dreng på 4½ år tisser stadig i sin ble om natten. Han har...
25. januar 2024 | Renlighed | 4 år
Hej Helen, Min datter, der er lige er blevet 4 år, har været blefri, både...
22. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 2 mdr.
Hej Helen Min dreng, Noah, er nu blevet 4 år (i november). Han har været...
15. januar 2024 | Transport og ferie | 4 år, 1 mdr.
Kære Helen Vi er min mand, jeg, vores datter på 4 og dreng på 7 måneder på...
Viden om børn:
Naturlægemidler - børn
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.
Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".
Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.