Annonce

Annonce

Brev:

Meget frustreret dreng på 2 et halvt


18. februar 2014

Kategori:
Alder:
2 år, 7 mdr.

Meget frustreret dreng på 2 et halvt

Kære Helen

Først tak for alle de fantastiske svar du har givet gennem tiden - jeg har indtil nu ikke selv været medlem eller stillet et spørgsmål, men har fundet rigtig god hjælp i dine svar til andre, så tusind tak for dem! Nu er jeg imidlertid løbet panden mod en mur, og har brug for et direkte råd fra dig :)

Jeg har din bog 'Støt dit barns udvikling' og den om kosten det første år og har virkelig fundet dem brugbare!

Vores søn er 2 år og syv måneder og lige nu igang med selvstændighedsfasen, skal vi da ellers lige love for! Han er vores første barn.

Vores søn har hele tiden været langt fremme i sin udvikling, især den sproglige del. Han taler næsten perfekt og kan gøre sig forståelig på alle måder. Han er god til at udtrykke sine behov og især god til at udtrykke det han IKKE vil. I dagplejen er han den ældste og har været det siden han var 1 år gammel, og vi kan mærke, at han ikke helt blive stimuleret af de små, som han gør, når han har været i gæstedagpleje hvor der er jævnaldrene. Han skal starte i børnehave en måned før normalt, til den tid er han 2 år og 8 mdr, den beslutning er taget i samarbejde med vores enormt søde dagplejemor og pædagogen fra kommunen, fordi han er så langt fremme i skoene.

Han er en virkelig sød og empatisk dreng, der er opmærksom på andre, han giver gerne krammere og fortæller at x er sød og han glæder sig til dit og dat og 'jeg eeeeeeelsker dit eller dat'. Helt fra han var lille har han været en bestemt herre, der helt sikkert ved hvad han vil og ikke vil, og han er selvstændig og har været det nærmest altid. Dagplejemoderen har flere gange fortalt, at hun ikke har oplevet drenge være SÅ meget på som han er, og han får opgaver (i samarbejde med pædagogen) som ligger længere fremme end hans aldersvarende, for at holde ham igang. Han elsker at hjælpe til med alt muligt og vil virkelig gerne hjælpe. Han leger fantasilege på højt plan og er bare i fysisk gang heeeeeele tiden. Ind i mellem er der dog også tid til ro og lidt fjernsyn, som han kommunikerer vældigt med.

Vores søn er glad og sød og vi er (naturligvis) vilde med ham :) Vi fortæller ham altid, når han gør noget, der er godt, eller som gør os glade og roser ham, når han er dygtig.

NU til frustrationen; Han får de VILDESTE raserianfald, når npget ikke går hans vej, og det kan jeg jo læse mig til, er helt normalt. Han giver tydeligt udtryk for HVORFOR han er frustreret og vred/ked af det, og vi forsøger på alle måder at møde ham med forståelse og et fast 'nej' (hvis det er fordi vi har sagt nej til noget). Det der får mig til at skrive, er nattens hændelse.

Han vågner kl 01.15 og vil have saftevand (han har været syg med diarré og feber en lille uges tid, og har derfor fået saftevand, for at få væskebalancen og sukkerbalancen i orden, han er nu rask og har iøvrigt slet ikke fået saftevand om natten på NOGET tidspunkt!) Vi siger nej skat, du må få vand om natten, og det udløser en kæmpe lavine af frustrationer og raseri, der ender ud i, at han slår mig gentagne gange. Han ...


Annonce

... ved han ikke må slå eller bide, og da jeg har fortalt ham det tilstrækkelig mange gange, følger jeg ham ind i stuen (hvor lyset er tændt og døren er åben ind til os) og fortæller ham, at hvis han skal slå, må han blive inde i stuen indtil han holder op. Må følge ham ind 20 gange, men så stopper det også.

Saftevandsfrustrationen afløses af at han vil have mælk (Nej skat, om natten får vi vand) og da dette også mødes af 'nej' bliver han så frustreret at han kaster sig ned og banker hovedet i gulvet flere gange. Til sidst var han så udmattet, at han faldt i søvn på gulvet, men vågnede flere gange op til dåd og krævede saftevand og græd. Han faldt i søvn 2 timer efter han var startet.

Vi må IKKE holde om ham, når han er så vred, så siger han 'nej, slip mig, giv slip, du må ikke røre ved mig', så det er meget svært at give ham tryghed og ro. Vi kan SLET ikke trænge igennem til ham med tale, og at ignorere det, hjælper heller ikke. Når han slår, siger han at det må han GERNE, og han må også gerne bide, og vi svarer selvfølgelig stædigt men kærligt 'nej skat, det må du ikke mor/far bliver ked af det, når du slår/bider'.

Han får jævnligt disse anfald af frustration og de varer alle mellem 2 og 3 timer, så han er vedholdende og stædig!!

Det gør SÅ ondt på os/mig, at se ham bliver SÅ vred og frustreret og jeg bliver simpelthen så ked af det. Jeg føler mig så utilstrækkelig som mor og jeg vil jo bare at min søn er glad og tryg!

Jeg forestiller mig (og håber!!), at det er et led i hans udvikling og at det er en fase han skal igennem, men jeg vil så gerne hjælpe ham til ikke at blive så vred, at han slår hovedet i gulvet til sidst. Han må GERNE blive vred/frustreret og ked af det, og det siger vi også til ham, men hvor er det dog svært!! Jeg kan ikke finde ud af at møde ham i hans vrede selvom jeg/vi prøver efter aller bedste evne med alle de gode råd vi læser og får. Jeg bliver så bange for, om han måske fejler et eller andet (ADHD eller Aspergers eller sådan noget) som gør, at han bliver så vred - og jeg er så ked af, at jeg føler mig som en utilstrækkelig og dårlig mor :( .

Han skal være storebror 1.7.14 og det bliver jo naturligt en stor omvæltning for ham (det er ikke noget vi snakker ret meget om endnu, andet end at lillebror er inde i maven og kommer ud til sommer, og lillebror får kys og kram og han ELSKER små babyer). Og med børnehavestart d 1/4 og snarlig bleafvænning (det kommer jo med børnehaven) vil der jo naturligt komme flere frustrationsanfald og vi vil så gerne kunne tackle dem bedre, så det ikke er så svært for ham.

Desværre er vores egen sundhedsplejerske ikke til nogen hjælp overhovedet, da en uheldig hændelse og udmelding fra hende da vores søn var helt lille, har gjort, at jeg har mistet tilliden fuldstændig til hende.

Sikke en lang smøre, men jeg vil gerne have så meget som muligt med, så du har så mange oplysninger om os, som muligt! Håber du kan komme med et eller flere gode råd til os!

De allerbedste (og temmelig frustrerede) hilsner,

Katrine

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Æg

Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.

I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.

Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...

Læs mere i Babylex

Fontanellen

Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.

Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak igen for dine svar, jeg bliver så meget klogere :-).

Du rammer så præcist!

Glad påske til dig :o)

Mor til pige på 2 måneder


Annonce