Brev:
Lære at høre efter?
Hej Helen.
Dette er min første henvendelse til dig, så hermed lidt baggrundsinfo:
Vi er en familie bestående af mor, far, storesøster på 3 år (31.10.2010) og lillesøster på 6 mdr. (13.05.2013). Vi havde frygtet søskendejalousi fra den store, men hun elsker sin lillesøster og er virkelig sød ved hende.
Vi har det skønt i vores familie, og vi forældre elsker vores roller både som forældre og som kærester. Vi har 2 glade piger (det meste af tiden), så umiddelbart føler vi, at vores fundament for en velfungerende familie er tilstede. Det til trods, så har vi nogle udfordringer i dagligdagen, som vi håber du vil hjælpe os med, så vi kan give vores børn det bedste udgangspunkt for en lykkelig opvækst.
For tiden er det vores store pige, som har en uhensigtsmæssig adfærd. Hun bliver enormt pivet over "ingenting" (det er selvfølgelig ikke "ingenting" for hende) og græder hjerteskærende over det mindste. Samtidig har vi udfordringer med, at få hende til at gøre som vi siger, og vil gerne have lidt hjælp til dette.
Et eksempel er fra dagens morgenmad, hvor hun ligger sin mad direkte på bordet i stedet for på tallerkenen (vi går ikke meget op i gode bordmanerer og forlanger hverken at man skal spise op eller holde bordskik, men generelt spiser hun pænt, kan holde på kniv og gaffel osv.). Min kæreste beder hende pænt om at ligge maden på tallerkenen et par gange, hun siger "nej, det vil jeg ikke"/"den skal ligge på bordet". Han ligger den selv på tallerkenen, hun bliver sur og ligger den på bordet igen (flere gange). Vi forklarer at "maden skal ligge på tallerkenen, prøv at se, bordet bliver meget beskidt" - hun svarer: "Så tørrer vi bare med en klud bagefter" (hvilket jo egentlig er et meget klogt svar, men ikke hvad vi ønsker). I dette eksempel er hun pænt blevet bedt om at gøre som vi siger, hun er blevet vist hvad vi ønsker, og til sidst sætter vi maden væk og siger at "så får du ikke mere, før du kan finde ud af at ligge maden på tallerkenen" - og så stortuder hun, er helt ulykkelig, vil have sin sut, græder og græder (men vil stadig ikke op og spise maden af tallerkenen...).
De daglige eksempler er f.eks. at tage tøj på - hver eneste ...
... morgen vil hun ikke have sit nattøj af, når det så endelig er kommet af, så vil hun ikke have sit tøj på (hverken hvis vi har valgt det, eller hvis det er noget hun selv har været med til at vælge). Hun er god til selv at tage tøjet på (når det en sjælden gang lader sig gøre) og vi ville jo gerne have, at hun øvede sig dagligt på dette, men selv om vi sætter god tid af om morgenen, så lykkes det sjældent at få hende til at tage det på.
Hun bliver bedt om at tage det på adskillige gange, hun får tilbudt hjælp til at få tøjet på, og til sidst får hun at vide at "nu er det sidste chance" og så tager vi hende til sidst og giver hende tøjet på. Den sidste løsning gør os alle kede af det, for vi må jo fysisk holde hende, for at det kan lade sig gøre. Hun bliver helt hysterisk og meget ked af det (og det gør vi andre også...) og jeg synes jo egentlig, at vi giver hende et nederlag - men vi kan jo ikke vente flere timer hver morgen, på at hun evt. får lyst til at skulle have tøj på. Hun er ALDRIG kommet afsted om morgenen uden tøj, eller uden at få børstet tænder (som er præcis samme kamp som tøjet), så jeg fatter ikke, at hun gider blive ved med at kæmpe imod, når hun jo aldrig vinder denne kamp... Det har varet ved siden hun var ca. 1½-2 år, så det må da snart sive ind, at man skal have tøj på og have børstet tænder hver dag?
Vi er nok lidt "bløde" forældre, der gerne vil gøre alting på den gode måde, hvor vi alle er glade. Derfor gør det os meget frustrerede, at vores lille pige bliver så ked af det over nogle helt almindelige dagligdags ting som at få tøj på, få børstet tænder osv. Vi er også foruroligede over, at hun simpelthen ikke hører efter, men enten går/løber fra os når hun f.eks. skal have tøj på, eller kaster tøjet over i den anden ende af værelset. Nogle gange er det med et grin, men oftest er det bare med en tvær attitude og et "nej, jeg vil ikke".
Hvordan får vi hende til at forstå, at vi rent faktisk mener det, når vi siger hun skal tage tøj på (ell. lign.)? Vi synes det er rigtig synd for hende, at dagen skal starte med en tudetur - det er en dårlig start for alle.
Kan du give os nogle gode tips til at tackle ovenstående?
På forhånd tak.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Vent ikke til din baby har fået rød numse
- brug Olívy fra første bleskift
Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...
15. april 2024 | Udvikling | 3 år
Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...
26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...
5. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.
Hej Helen. Yngstemanden har altid været rigtigt svær at putte, og derfor har...
4. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dejlig datter på 3 år og 4 måneder. Hun begyndte i...
Viden om børn:
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.