Brev:
Mad og konflikter
Kære Helen
Vi har en søn som er 3 år og ca. 2 mdr. Vi har tidligere skrevet til dig ang. problemer med maden, og det er desværre vedvarende… Vores problem består primært i aften måltider, og i få tilfælde morgen måltider.
Han er startet i børnehave 1/6 2013, og den første måned var meget hård for ham. Vi gjorde alt hvad vi kunne for støtte ham, og vi havde samtidig mange langvarige konflikter. Juli stod i feriens tegn, og her blomstrede han, konflikterne forsvandt og sproget blev virkelig udviklet. August starter hverdagen igen, og nu trives han virkelig i børnehavn. Han leger og er glad og spiser hele sin madpakke vi giver ham med + han deltager i børnehavens frugtordning. Han spiser rigtig fint til alle måltider undtagen aftensmad.
Han er en aktiv, glad, kvik og utrolig stædig lille fyr, der ikke sidder stille i 2 sek ad gangen. Med mindre der er tegnefilm o.lign.
Problemet vi søger hjælp til er aftenmåltiderne. Han bliver typisk hentet i børnehave mellem 15.15 - 16.00, og efter han har stoppet middagsluren er han tydeligvis meget træt. Men falder til gengæld nemt i søvn og sover ca. 11 timer (middagsluren ødelagde helt nattesøvnen og han var træt om morgenen).
Vi sørger for at der ikke er aftensmad senere end 17.30, da vi jo ved han er træt, og typisk går til ro mellem 19.00 & 19.30. Aftensmåltiderne vi laver er retter vi ved han kan lide, dog er det ikke særlig varieret, da han er særlig sensitiv omkring nye smagsoplevelser. Maden består typisk af pasta/ris, med en tilhørende sovs - hertil snittede grøntsager, og nogle gange en kyllingepølse, eller en el. to minifrikadelller eller lasagne. (vi forsøgt at udvide horisonten lidt ved at der altid er noget han kan lide, som du foreslår i andre breve, men resultatet er at så spiser han kun det han kan lide). Det skal lige nævnes, at han stort set intet med sukker i kan lide, så det er ikke fordi han er fyldt med tomme kalorier inden aftenmåltidet.
Når spisetiden indtræffer, er han tit i gang med en tegnefilm, eller bare leg. Her fortæller vi ham, at han kan se film, eller lege efter vi har spist, og her bryder hans verden helt og aldeles sammen…
Han reagerer vildsomt, og taget løbet ud i entreen og er mere eller mindre utrøstelig i alt fra ½ - 1 time. Nogle gange lykkedes det os at få ham med ind til os, men her kommer så næste problem - Han vil mades! Vi synes som ansvarlige forældre, der mener vi har begreb om børneopdragelse, hverken at han skal se film, eller mades i forbindelse med måltid, da han er fyldt 3 år, og har bevist gang på gang at han rent faktisk godt kan spise alle måltider, uden vores hjælp. Nogle gange opstår der også et tredje problem; så vil han have ris i stedet for pasta f.eks. og for hvert ”nyt problem” bryder hans verden sammen på ny. Det kan vare helt ind til han skal i seng.
Det er simpelthen synd for ham … Det hyggelige omkring at skulle spise sammen ...
... går helt væk, da han jo reagere på denne voldsomme måde, der samtidig gør, at vi som forældre til tider mister appetitten, og ikke aner hvad vi skal stille op, og begynder med det samme at stille spørgsmålstegn i forhold til om vi gør det rigtige?
Den seneste tid er det endt med at han er kommet i seng uden aftensmad, da vi har holdt på at han selv skal spise, og at det ikke foregår med en film/ipad foran sig.
Det med ikke selv at ville spise har været et problem on/off i et halvt år har været et problem, og nu syntes vi det er nok, eller skal vi tænke han har behov for den omsorg det giver? Skal han have mad kl. 16.30/17.00 (svære ods at nå, men ….) og så acceptere vi ikke spiser sammen, men selvfølgelig sidde med ved bordet? Og så tro at han derved har lidt mere overskud, og holde på han selv skal spise uden tv osv.
Vores søn er privilegeret, forstået på den måde, at hans mormor henter ham en dag ugentligt tidligt fra børnehaven, hvor de så hygger hele eftermiddagen, og vi som forældre blot skal komme og spise til aften og tage vores søn med hjem ved sengetid, og putte ham. I forbindelse med det, er det efterhånden blevet et fast ritual, at mormor giver vores søn mad inden vi kommer, da han jo kan være sulten kl. 17.15 f.eks. enten det som hun har lavet til os alle, eller oftere havregrød (som vores søn til enhver til vil vælge hvis han fik lov). Dette foregår med en ipad foran sig + at mormor giver vores søn mad, da mormor ikke tager konflikterne. Dette bevirker så, at når vi andre skal spise, sidder han enten med ved bordet, med Ipad ’en (OK, han har jo spist) eller prøver at få os med i leg, hvilket vi jo heller ikke er så interesseret i, da vi jo nu spiser, men det forstår han jo naturligvis ikke.
Vi har løbende vendt det, og har til tider haft det fint med at det godt må være anderledes hos mormor & morfar, og at vi ikke skal blande os i hvordan de er overfor ham, i det tidsrum de har med ham. Og på den anden side føler vi også at det rent faktisk går ud over resten af ugens opdragelse, eller er det mon ok at en dag om ugen kører sådan, og vi så resten af ugen forsøger at få ham selv til at spise uden andre hjælpemidler?
Mht. morgenmåltider, er det som regel blot at han ikke selv vil spise, men ”7-9-13”, det plejer at gå over efter ret kort tid, og så spiser han selv. Inderst inde tror vi, at det er fordi at han synes det er hyggeligt herhjemme om morgenen, og gerne vil trække tiden lidt ud.
Vi har brug for at vide om "vi gør det rigtige", altså om det at fastholde, at den ret som er serveret, er aftensmaden, og ikke en 2, el. 3 ret. og at han selv skal spise, og at det foregår uden hjælpemidler, såsom TV, Ipad m.m.
Hvis ikke vi gør det rigtige, hvad skal vi så gøre?
Glæder os til at høre dine tanker omkring dette, så vi kan hjælpe vores søn og os til at dagen kan afsluttes på en god måde.
Mange hilsner
Et par forældre
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...
15. april 2024 | Udvikling | 3 år
Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...
28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...
5. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.
Hej Helen. Yngstemanden har altid været rigtigt svær at putte, og derfor har...
4. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dejlig datter på 3 år og 4 måneder. Hun begyndte i...
Viden om børn:
Slik
Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.
Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.
Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.
Ifølge...
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.