Annonce

Annonce

Brev:

Søskendekærlighed og konflikter i familien


18. august 2013

Kategori:
Alder:
2 år, 11 mdr.

Søskendekærlighed og konflikter i familien

Kære Helen.

Så skriver jeg igen... Fordi jeg synes at vi har så mange diskussioner og konflikter i hverdagen herhjemme og er bange for vi er helt på sidespor, hvordan vi tackler dem for det bliver bare ved og ved...

Vores søn er næsten 3 år og vores datter er 4 1/2. Han er lige startet i børnehave 1. Juli i samme børnehave som storesøster (dog i hver sig hus men de blir afleveret samme sted om morgenen og er sammen på legepladsen) Det er gået over al forventning med at starte ham op. Fra dag 1 var der ikke problemer som frygtet men vi har også haft ham en del med op til når vi afleverede og hentede søster og naturligvis er det også en tryghed at hun er der.

Han var der så i 3 uger og så holdt vi 2 uger sommerferie og det gik også fint med at komme igang igen. Kun lidt reaktioner om natten hvilket han altid har gjort når der sker noget nyt/for meget... Men han er blevet så "fræk"... Siger så mange grimme ord hele tiden og fysisk kaster med alting og skubber til ting og os... Og hører generelt bare ikke efter og griner af os når vi sætter ham på plads..

Hans søster har aldrig været lærenem overfor de gloser og alt det men det er som om hun nu lærer det af ham...

De har den sidste tid begge to været meget "oppe at ringe"... Lige fra de bliver hentet løber de hver sin vej, vil ikke med hjem, ikke ha trøje på, bliver sure hvis den ene kommer før ind i bilen end den anden, uvenner over hvem der åbner lågen når vi kommer hjem, tager hinandens ting og vil ha det den anden har osv osv. Når vi skal spise er der diskussion om hvem der skal ha hvilken ske og glas osv. De vil ikke ha tøj af og på, i bad, børste tænder osv osv...

De hopper i sofaen og kaster rundt med ting og når vi spiser sidder de og gearer hinanden op og får grineflip så mælken sprøjter over der hele og vil ikke blive siddende når den første er færdig... (Vi vil gerne ha at man bliver siddende til det andet barn er færdigt eller går ind og sidder roligt i stuen for ellers forstyrrer de hinanden så den sidstfærdige ikke får spist op.) Når tingene ikke går efter deres hoved er der bare så meget brok - i ih ihhhh, nej nej nej neeeej, jo bare brok og larm over mange små ting.

Jeg har ikke indtryk af det drejer sig om den enkelte ting men bare at alt skal diskuteres... Og jeg blir sååå træt og ked af det over vi ikke kan hygge os sammen uden alt ender i diskussioner selvom man prøver at glatte ud og glatte ud for at undgå det.

Jeg tænker det hænger sammen med at de er begyndt at ses hele dagen i børnehaven hvor de i øvrigt leger rigtig godt sammen og passer på hinanden... Og at der i ferien ikke var så mange krav. Vi hyggede os bare så meget. Samt vejret der nu gør vi ikke kan være ude hele tiden som vi var - alting er bare nemmere ude hvor der er højt til loftet :-) lillebror har i øvrigt smidt bleen i ferien og det går rigtig godt.

Tja tænker måske der er rimelig forklaring men er bare træt og ked af det og ønsker lidt råd til hvordan vi bedst muligt kommer på rette kurs uden alt for mange konflikter. Føler jeg skælder ud hele tiden og når jeg siger de skal sætte sig i sofaen og ikke hoppe f.eks griner de og fortsætter og så flytter jeg dem men de geare op og fortsætter så snart jeg er væk og skrald griner. Nogle gange har jeg i afmagt sat dem på værelset kort tid til at geare ned og så ...


Annonce

... lover de at stoppe og 5 min efter er der noget nyt. Er slet ikke tilhænger af at sende dem væk men aner ikke hvad jeg skal stille op??

Kan mærke at det bliver værre og værre og jeg føler bare jeg er sådan en sur mor ser skælder ud hele tiden og indrømmet er det også blevet for meget nogle gange hvor jeg har taget hårdt i armen og virkelig råbt. Og ved jo godt det er helt galt men ja er bare udkørt og frustreret over vi skal diskutere hver enkel lille ting.

Eksempelvis var vi idag ude og køre hvor de også diskuterede i bilen og hvem der kom først ud, først åbnede lågen, hvis sko der var flottest osv osv. Da vi kom ind ville de begge hjælpe far med at lave mad og stå på samme skammel. Besluttede at bade søster men hun ville ha en banan og selvom jeg synes det var dumt under en time til spisetid så tager jeg pt virkelig diskussionerne med omhu og lod hende gøre det. Så lavede lillebror og far mad og vi gik ind i stuen. Hun kartede rundt i lænestolen med bananen og jeg bad hende sidde stille men hun blev ved og stolen var ved at vælte og så sagde jeg STOP. Og hun sad stille men kørte stadig bananen rundt i stolen. Til sidst fik jeg nok og tog den banen fra hende hidsigt og sagde NU ER DET NOK og en masse skæld ud og smed bananen ud. Jeg tog hidsigt tøjet af hende og fik hende i bad og var meget kort for hovedet. Hun blev rigtig ulykkelig og det samme gjorde jeg så vi sad og puttede efter badet. Og jeg sade undskyld jeg blev så gal og råbte men også at hun blev nødt til at høre efter hvad mor og far siger. Ved selv det var alt for voldsomt at reagere og det jeg gerne vil undgå for det sker bare ind imellem for tiden hvor det negative fylder så meget..

Børnene er en del hos mine forældre og selv de siger også at de godt kan forstå vi er brugte fordi de virkelig er krævende og grænsesøgende og højrøstede hele tiden...
Hvad skal vi? Sætte ind med stram konsekvens og flytte dem hver gang eller hvad? Og det høje toneleje - kan næsten ikke klare det i hovedet...??

Prøver at spille en del med dem, tegne lave perler osv så vi prøver at hygge med "indeting" nu når vejret ikke er så godt mere - men også der starter vi med at vil ha den samme farve, sur over reglerne i spilet, hvem der skal starte osv...

En ting vi også kæmper meget med er storesøster der ikke svarer når vi snakker til hende. Bare kigger dybt i øjnene, det føles så provokerende. Eller hvis hendes næsen f.eks løber - så står hun bare og siger ih ih ihhhh og spørger hvad det er så svarer hun ikke... Eller hvis sokken driller osv. I stedet for at sige hvad der er, så vi nemt kan hjælpe uden det skal piskes op...

Tja er lidt frustreret og træt og vil bare gerne ha familien på rette kurs igen :-)

Min mand og jeg prøver at støtte hinanden og tage over hos hinanden når den anden er ved at koge over men blir i al forvirringen også uenige om, hvordan tingene skal tackles af og til. Svært at snakke om alt på forhånd selvom vi prøver at snakke om hvordan vi synes tingene overordnet skal være...

Ønsker mere ro på i hverdagen og ser i øvrigt frem til en charterrejse om 4 uger hvor vi håber vi kan hygge os uden konflikterne overskygger men også at vi ikke skal igennem det samme igen når den ferie så slutter...

Sikke en smøre, håber du har lidt gode råd til os :-)

På forhånd tak og mange hilsner
D.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


5. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.

Svær putning - 2 år, 10 mdr.

Hej Helen. Yngstemanden har altid været rigtigt svær at putte, og derfor har...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

3 år og udfordringer

Hej Helen. Jeg har en dejlig datter på 3 år og 4 måneder. Hun begyndte i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Parforhold

Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.

Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...

Læs mere i Babylex

Hoppegynge

En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.

En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit svar på min sidste henvendelse. Jeg blev i meget bedre humør efter at have læst det. Min mand og jeg har talt en masse sammen, og der er faldet ro over hverdagen igen. Tusinde tak!

Ermelin - mor til pige på 3 måneder


Annonce