Brev:
De syge og gamle i familien
Kære Helen,
Tusind tak for dit meget konstruktive svar på mit sidste brev til dig. Det har hjulpet rigtig meget på vores yngstes adfærd, og der er blevet langt færre "dumme mor" situationer - vi kører ikke fast i situationen på samme måde længere. Samtidig er svømmeturen om torsdagen blevet en langt sjovere affære, ikke mindst fordi vi ind i mellem har fået lov til at blive lidt længere i bassinet.
Jeg skriver til dig, fordi vi har en ny udfordring i den udvidede familie. Min far (bedstefar) er uhelbredeligt syg af en kræftsygdom, der langsomt kun går én vej, og hans krop ændrer sig synligt gradvist til det værre - drengene kan f.eks. ikke give ham et kram (kun meget forsigtigt), og de må f.eks. heller ikke hænge i hans arme, løbe ind i hans ben og andet i den dur, for ellers brækker eller bøjer hans knogler. Derfor er der nogle regler her, som er svære for børnene at forstå/huske. Samtidig er det inden for den seneste 1½ måned gået kraftigt ned af bakke for drengenes farfar, og deres oldemor har også nu fysiske forandringer med at hun ikke kan løfte hovedet, og kun vejer 37 kg. Når vi har været samlet til familie kom-sammen har jeg fra gang til gang forsøgt at forberede børnene lidt på, at de ældre i familien ser anderledes ud/nu bruger stok/rollator osv.
Men det er rigtig svært for dem, at forstå, og de bliver forskrækkede over deres udseende. Samtidig så fejler pæren ingenting hos de ældre, så de snakker og griner, som de plejer - og det virker forvirrende på børnene. For de gamle er jo syge, men ikke rigtig syge, eller hvordan?! Og hvad sker der så, når vi selv er syge?
Det er også forvirrende for den ældste, at min far, som ikke er specielt gammel, er syg og reelt døende, for han har - lidt uheldigt måske - fået ind i hovedet at kun meget gamle mennesker dør, og jeg ved ...
... desværre også han har fået opsnappet lidt for mange 'bidder' af voksensamtaler hjemme hos andre familiemedlemmer.
Hvordan skiller vi tingene ad?
Vi prøver at være ærlige og omsorgsfulde med hensyntagen til deres alder, når børnene spørger, men især den ældste på snart 7, får tårer i øjnene, og vil ikke rigtig snakke videre om det. Sidste gang han skulle passes af min far, løb han ind under dynen og gemte sig et helt kvarter, fordi han synes at bedstefar så 'uhyggelig' ud. Når så han og bedstefar er i gang med leg eller snak glemmer han det igen, og alt er godt. Men det nager hos ham, og han skal ikke bære rundt på alt det. Hvordan får jeg det vendt fra et 'skræmmebillede' til at 'det er godt bedstefar/farfar/olde er her lige nu, så vi kan hygge os med dem'??
Vi har ikke noget tabu med at tale om sygdom og døden i vores familie, og vi svarer, når børnene spørger - og omstændighederne er jo som de er, men vi vil gerne støtte børnene bedst muligt med at håndtere de følelser de får. Hvordan gør vi bedst det?
Den mindste på snart 4, er måske (?) påvirket af storebrors reaktion på de ældre, og vil f.eks. ikke længere sige goddag eller farvel med kram til farfar. Vi synes han virker vred på farfar, og det er også en følelse, der er forståelig nok. Men hvordan hjælper vi ham bedst med at håndtere det?
Vi ved at det desværre kun er et spørgsmål om relativ kort tid, før vi må sige farvel til de 3 familiemedlemmer, og til den tid skal vi også takle sorgen hos os og børnene på bedst mulig måde. Det bliver voldsomt med 3 inden for kort tidsrum, og børnene skal helst heller ikke gå rundt og tro, at deres voksenverden helt forsvinder.
Vi håber du har et forslag til, hvordan vi forældre bedst takler det, for det gør ondt at se at især den ældste bærer rundt på 'noget'.
Kærlig hilsen
Rikke
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. januar 2024 | Opdragelse | 6 år, 8 mdr.
Hej Helen. Tak for dine tidligere gode svar til storebror der i dag er 15...
11. september 2023 | Renlighed | 5 år, 3 mdr.
Hej, Jeg har tidligere skrevet omkring vores datters "lave stort" problem på...
18. juli 2023 | Opdragelse | 5 år, 10 mdr.
SFO/skolestart - ked af at være væk fra mor
Kære Helen Jeg er i syv sind og har brug for et godt råd og gerne nogle...
Viden om børn:
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.