Annonce

Annonce

Brev:

Jaloux lillebror - opdragelse af en 15 måneder gammel dreng


12. april 2013

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Jaloux lillebror - opdragelse af en 15 måneder gammel dreng

Hej Helen

Min store pige er nu snart 5 år (her i slutningen af maj), og lillebror er lige blevet 15 måneder.

Vi har ikke haft problemer med jalousi fra storesøsters side i forbindelse med lillebrors ankomst. Hun har hele vejen igennem været meget kærlig over for sin lillebror.

Hun er forsat meget kærlig og omsorgsfuld over for ham og hun vil meget gerne lege med ham og passe på ham. F.eks. vil hun rigtig gerne kramme ham og kysse ham, når han kommer hjem og om aftenen når han skal i seng og vi siger godnat, og generelt vil hun gerne give ham kram og kys, når han gør noget, som hun (og vi andre) synes er flot - går selv, spiser selv osv.

Lige fra han var spæd har han dog gjort modstand over for hendes kærtegn (som ALTID har været blide, hun har aldrig slået ham eller gjort ham ondt).

Da han var spæd, kunne jeg måske forstå, at han protesterede, da det nok kan virke voldsomt på sådan en lille en, når en stor pige gerne vil kramme og give rigtig mange kys. Derfor har vi altid bedt hende om kun at give få kys og at kramme ganske forsigtigt, når lillebror har skreget og protesteret - og indimellem har det været nødvendigt at sige det til hende mange gange, idet hun tit er blevet ved med at kysse og kramme (stadig ganske forsigtigt), selvom vi har sagt, at hun skulle stoppe, fordi lillebror i situationen har skreget og gjort modstand over hendes kærtegn.

Han har selvfølgelig hørt, når vi har bedt hende stoppe, men det skal understreges, at vi ikke har råbt af hende, men talt roligt og bestemt. Vi har også kun bedt hende stoppe, når han har skreget og protesteret.

Problemet er nu, at han nærmest skriger i det sekund han ser hende. Han gider hende simpelthen ikke - også selvom om hun virkelig udelukkende har været sød imod ham. De eneste gange, hvor hun ikke er "sød" imod ham, er når hun i ren frustration over, at han afviser hende gang på gang, bliver ved at kramme og kysse ham og tumle med ham i puderne, selvom han skriger og vi siger, hun skal stoppe.
Jeg kan godt forstå hendes frustration, når hun nu så gerne vil ham, og han så bare afviser hende gang på gang.

Jeg ved positivt, at hun er oprigtig sød imod ham. for jeg ser hende også sammen med ham, når hun ikke ved, jeg kan se hende, og hun aer ham, henter hans legetøj til ham, hjælper ham med at få tørret næsen, hjælper ham, hvis han er faldet, leger med ham, synger for ham og læser bøger med ham.

Lillebror derimod er ikke særlig sød ved hende. Udover at skrige i det sekund hun bare gøre tegn til at give ham et kram eller et kys, så kan han også finde på at slå hende med legetøjet, og hvis jeg står og giver hende et kram eller sidder og putter med hende, så kravler han over imellem os mens han skriger og forsøger at skubbe hende væk fra mig - tydelig jalous adfærd.

Jeg prøver hver gang at sige nej til ham og så vise ham, hvad jeg vil have ham i stedet skal gøre. F.eks. "nej, ikke slå, aaa aaa søde storesøster" eller jeg prøver at tage ham på kødet samtidig med jeg forsætter med at kramme hende og fortælle ham, at der er plads til dem begge to. Hun accepterer det hele fint, og hun tager det SÅ pænt. Hun brokker ikke over, at skulle vente i forhold til ham.

Jeg er godt klar over, at han naturligvis er for lille til at vente på sin tur, og jeg er klar over, at det er begrænset, hvad jeg kan forlange af ham, men jeg undrer mig virkelig over hans adfærd over for hende. Han bliver ikke ligefrem overset - tværtimod. Jeg sørger for at give ham rigtig meget mor-tid. F.eks. er det ALTID mig, der putter ham om aftenen, hvor han får rigtig meget hygge-tid med mig, hvor han er helt tæt på mig. Jeg ammer ham stadig om aftenen - det er lidt noget pjat, for han får ikke rigtig et måltid ud af det, men han elsker nærheden og hyggen, og det er dejligt også for mig lidt endnu.

Derudover sørger jeg for rigtig mange kram, og jeg tumler og leger rigtig meget med ham om eftermiddagen og om aftenen. Ofte forsøger jeg også at lege med dem begge to. F.eks. tegner vi - en aktivitet, der går fint med dem begge to. Vi forsøger også med lego, men desværre trækker den store pige sig ofte ud af den leg hurtigt, da han ødelægger hendes kunstværker - hun bliver ikke sur på ham, men trækker sig bare og laver noget helt andet for sig selv på sit værelse.

Jeg vil meget gerne have nogle tips til, hvordan jeg får ham til at forstå, at storesøster bare vil ham det godt, og at hun faktisk er en rigtig god og fantastisk storesøster for jeg kan se, at hun bliver ked af det, når han afviser hende.

Generelt tror jeg hans udvikling er normal. Han er ca. 88 cm og vejer ...


Annonce

... 11, 5 kg. Han har siden november været syg i perioder med ca. 2-3 ugers mellemrum (feber). Vi er ikke helt klar over årsagen, men han bliver i øjeblikket undersøgt i den forbindelse.
Han begyndte at gå for ca. 2-3 uger siden og er stadig noget usikker på benene, men han virker som om han har det fint med at kravle lidt endnu, hvilket til gengæld går utroligt stærkt.

Han spiser selv (nægter som regel at spise, hvis han ikke selv får lov). Han er af mystiske årsager ekstremt kræsen (han bliver ellers udsat for alverdens forskellige ting), så han er meget selektiv med hvad han vil have.

Han kan sige få ord, som hej, tak, av, far og forskellige ret utydelige dyrelyde. Det er tydeligt, at han ofte forstår, hvad vi siger.

Han er begyndt at sige til, når han har fyldt ble og gerne vil skiftes, og han er generelt meget tydelig i sine signaler.

Han kan lege "alene" i op til 15-20 minutter, og er meget udforskende og nysgerrig og modig.

Han sover rimelig godt om natten, og han er virkelig nem at putte. Ingen protester og ingen gråd.

Han sover en lang lur midt på dagen på ca. 2 - 2½ time.

Han startede i vuggestue for ca. 1½ måned siden men han har været meget fraværende pga. sygdom og ferie.

Generelt virker han dog ekstremt frustreret, og der skal INTET til før han går op i en spids og går i flitsbue og skriger og skriger indtil vi finder ud af, hvad det er han vil have - f.eks. en kop mælk, mere mad eller noget tredje. Indimellem, når det drejer sig om ting, som han gerne må få - f.eks. en kop mælk - så stopper han med at græde med det samme og er glad igen. Hvis vi ikke finder ud af, hvad han vil, eller hvis vi når frem til at det er noget han ikke må - f.eks. lege på komfuret, med strygejernet eller få en figenstang inden aftensmad, så skriger han - og han bliver VED - LÆNGE - op til 30 minutter, hvor han græder så voldsomt, at hans krop ryster. Jeg bliver selvfølgelig hos ham, og prøver at trøste så godt jeg kan, og "taler" roligt til ham til det går over. Jeg prøver også med afledning af forskellig slags, men INTET kan få ham til at glemme, det han gerne vil have, og han HUSKER det. Dvs. når han så har fået aftensmad, så gør han krav på den figenstang, han før ville have - og så starter det forfra, hvis vi siger nej. Det i sig selv er ret mærkeligt, eftersom det på ingen måde er rutine hos os, at han får figenstang efter maden. Jeg ved ikke, hvor han har det fra.

Vi har også de klassiske problemer med ekstremt brok og rullen rundt, når der skal skiftes ble, når han skal have tøj på, og når han skal have tøj af.

Jeg går til babysvømning med ham, og de andre babyer er omkring hans alder (10-15 måneder). Min dreng er dog den absolut eneste, der i den grad vælter rundt i vandet, "råber" og brokker sig højlydt, fordi han vil lege på trappen ned til vandet, og jeg kan slet ikke aflede ham ved at aktivere ham i de sang-og vandlege, som instruktøren laver med alle de andre børn. Det er lidt frustrerende for mig, at se alle de andre børn, som gladeligt deltager med deres forældre i vand-legen, og jeg er den eneste der kæmper rundt med en lille rasmus modsat. Jeg har aldrig oplevet dette med min datter, som sagtens kunne afledes - især til babysvømning, så jeg er lidt på bar bund her.

I det hele taget, vil han som regel gøre det modsatte af, hvad vi vil have ham til. Hvis vi beder ham lade være med at smide sin kop på gulvet, så skal den selvfølgelig på gulvet. Sådan er det i alle situationer.

Får han ikke sin vilje, eller lykkes det ham ikke at få os til at forstå, hvad det er han vil, kan han finde på at skade sig selv ved at banke hovedet i gulvet eller lade sig falde ind i væggen eller lign.

Det virker i den grad, som om min bulder-basse er braget ind i selvstændighedsalderen, og vi gør alt hvad vi kan i forhold til konsekvens og i forhold til at blive hos ham, trøste ham og bevare roen, når han får sine flip. Han vil som oftest både gerne krammes og ikke krammes under sine flip, så tricket er at sidde på gulvet på en dyne eller tæppe og så lade ham rullle rundt og skrige og falde og hamre hovedet ned i den, hvor man slet ikke får lov at røre ham, hvorefter han - forsat skrigende - kravler hen og vil op til mig, og så ruller han rundt i armene på mig, og spjætter med arme og ben, hvorefter han kravler ned igen. Det tager som sagt 15-30 minutter i hvert fald én gang om dagen.

Kan du sige mig, om det er selvstændighedsalderen eller noget andet? Jeg synes, det er lidt tidligt, at han er i selvstændighedsalderen, og jeg spekulerer på, om hans frustrationer kan skyldes noget andet?

Hilsen

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.

Sove i egen seng - 17 mdr.

Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...

Læs hele brevet og Helens svar


15. februar 2024 | Sovevaner | 14 mdr.

Søvn 14 måneder

Hej Helen. Min dejlige søn på 14 måneder driver os til vanvid om natten....

Læs hele brevet og Helens svar


2. februar 2024 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Tynd mave?

Hej Helen. Vores datter på 17 måneder har ofte meget tynd afføring, og...

Læs hele brevet og Helens svar


13. januar 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Tidlige morgener - 15 mdr.

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg håber du kan hjælpe et par...

Læs hele brevet og Helens svar


2. januar 2024 | Kost og ernæring | 15 mdr.

Vitaminpiller til børn

Kære Helen Godt nytår :) Jeg har lige et par korte spørgsmål i dag....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sikkerhed i hjemmet

Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.

Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.

Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.

Gå...

Læs mere i Babylex

PKU

Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.

I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for din altid varme og kærlige måde at gribe udfordringerne an på - det er helt rigtig for mig!
Jeg nyder både dine personlige svar til mig, men bestemt også de svar du giver til andre.

Tak,
Mor til pige på 15 måneder


Annonce