Annonce

Annonce

Brev:

Hvordan håndteres manglende reaktion


9. april 2013

Kategori:
Alder:
2 år, 7 mdr.

Hvordan håndteres manglende reaktion

Hej Helen

I dag da jeg skulle hente vores ældste pige på 2½ i dagplejen og bad hende tage sit overtøj på så vi kunne komme hjem, gav hun sig bare til at løbe fjollet rundt med det. Jeg bad hende flere gange om at tage det på og spurgte om hun selv ville tage det på eller om jeg skulle hjælpe hende, men hun ville åbenbart hellere fjolle. Jeg må tilstå at jeg i mit baghoved også var bevidst om, hvilket indtryk jeg som mor gjorde på dagplejeren. Jeg kan forestille mig hun synes vi ikke er så "disciplinerede" (forkert ord, men kan ikke lige ramme det rigtige) for vi afleverer ikke altid på det samme tidspunkt og mens jeg har været på barsel er det tit blevet kl. 9 snarere end de ønskede kl.8 fordi det har været et hyr at få to børn (og deres forældre :-) ) op af sengen, selvom de ikke altid er helt udhvilede og ud af døren - hvor hun jo dagen igennem får 4 børn i og ud af tøjet og ud af døren (ved ikke hvordan hun klarer det! :-) ).

Det er ikke noget hun siger men mig der tænker det nok fordi jeg selv synes det er lidt en falliterklæring at det skal tage 2 timer fra vi starter med at prøve at vække børn til vi er ude af døren.

Men udover at tænke på hvad hun evt. tænker så vil jeg jo først og fremmest gerne gøre "det rigtige". Læser en del om børneopdragelse og synes også jeg har fået mere forståelse for nogle ting. Men hvordan håndterer man når nu vores datter ikke gør hvad vi beder hende om (hvilket selvfølgelig er meget naturligt ikke altid at gøre). I det konkrete tilfælde endte jeg med at "indfange" hende og under hendes protester give hende tøj på. Lillesøster på 9 mdr var med og kravlede op af mit lår hvorefter storesøster gentagne gange skubbede til hende, selvom jeg sagde til hende at det vil jeg ikke have og prøvede at dreje os væk fra lillesøster, så storesøster ikke kunne nå hende (indtil dagplejeren heldigvis tog lillesøster op og snakkede med hende).

Hvor mange gange "bør" man sige "jeg vil gerne have at du tager dit tøj på nu". Og er der en bedre måde at gøre det på end til sidst at give hende tøjet på. Jeg ved fra dagplejeren at storesøster er temmelig selvhjulpen derhenne. Nogle gange vil hun ikke, men så "snyder" dagplejeren hende til det ved at spørge, hvem der får tøjet først på eller lignende.

Derhjemme er det begrænset, hvor meget hun selv tager tøj på. Støvler tager hun selv på, men ellers vil hun helst at vi gør det - eller vil bare ikke i tøjet. Og når vi i forvejen har brugt 2 t på at komme op, få tøj på, overstået toiletbesøget, fået noget morgenmad og altså skal til at afsted, så synes jeg ikke der er ubegrænset tid til at vente på at hun får sit tøj på - selv. Og da slet ikke når jeg om kort tid skal på arbejde igen.

Det skal siges at hun normalt ikke gør lillesøster noget men er utroligt kærlig og ikke har vist nogle tegn på at reagere over at være blevet storesøster.

Jeg tager mig gentagne gange i at sige "skynd dig", "hvis du skynder dig så...", "vi skal skynde os at...". Og synes det er meget uheldigt. Men ...


Annonce

... synes også vi har alt for lidt tid til rigtigt samvær og synes det er ærgerligt, at den tid der er den ofte går med at ting bare tager utroligt lang tid.

Vi skal diskutere om tandbørstningen - her er jeg nu begyndt at lægge hende på gulvet og holde hende fast for at børste hendes tænder. Synes virkelig det er ubehageligt, men når jeg efter gentagne gange at have bedt hende om at åbne munden ikke har haft held med det og til sidst siger at enten åbner hun munden når jeg har talt til 3 eller også holder jeg hende, så synes jeg ikke jeg har noget valg. Det skal siges at hun er sprogligt meget fremmelig og fuldt ud forstår den slags beskeder. Normalt ender tandbørstningen heldigvis med at vi bliver enige om at jeg slipper grebet i hende på gulvet, så jeg kan børste færdigt uden at holde hende fast.

Men hvor er det træls. Det er jo nok en naiv forventning at tingene bare løber som smurt med et barn men jeg synes bare vi har så meget spildtid med diskussioner hvor hun hellere vil drille/løbe væk/protestere mens vi er i gang med at skifte hende eller børste tænder eller give hende tøj på. Tid som vi hellere havde brugt på efterfølgende at lege når det praktiske var overstået. De seneste par aftener har jeg prøvet i lidt højere grad at lege med - f.eks. leget at hun var en lille lyserød gris og sagt sjove lyde - og det har fjernet nogle af kampene. Men hvor tager det dog lang tid! Et eller andet sted er det jo nok en ond cirkel for jo længere tid der går med det praktiske desto mindre tid er der til det sjov og desto mere har hun brug for kontakt med os og får måske lyst til sjov og ballede under det praktiske.

Hvad er normalt? Og hvad kan du anbefale? Kan vi få det praktiske overstået hurtigere? Hvordan bør man reagere når hun ikke reagerer (hvor mange gange skal man bede om at hun gør noget før man selv gør det), hvordan får vi tid til at øve at hun tager tøj osv. på selv når der ikke rigtigt er tid - for den er brugt inden vi kommer så langt og hun vil også hellere hjælpes.

Glæder mig til at høre svaret.
Den frustrerede mor

P.S. tænker at fjolleriet hos dagplejeren i dag måske også var lidt usikkerhed overfor hvordan man skal opføre sig ifht. de andre 3 børn (som alle er yngre end hende) når nu pludselig ens mor og lillesøster også er der. Hun har gjort det samme, hvor bedsteforældrene kom på besøg og hun bare fløj omkring og grinede helt vildt, mens hun smed alle legesagerne ned på gulvet som om hun var helt høj - jeg tænker at hun måske ikke ved hvordan hun skulle håndtere følelsen af glæde over at se bedsteforældrene kombineret med lidt generthed.

P.P.S Generelt er vores datter glad og trives fint. Hun er dog utroligt træt, især når vi henter hende og det bliver ikke bedre af at vi prøver at få hende noget før op (fra kl.7 til kl.6) fordi der skal være tid til at aflevere 2 børn når jeg starter mens hun ofte først falder i søvn kl.21 selvom hun er kvæstet kl.18 og kommer i seng omkring kl.20 (vi havde faktisk fået rykket det en time inden vi skiftede til sommertid).

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rygning

Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.

Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...

Læs mere i Babylex

Stå selv

Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.

Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.

At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

tusind tak for en eminent brevkasse, den har jeg fundet og finder meget trøst og viden i.

Mor til dreng 16 måneder


Annonce