Brev:
Hvordan hjælper jeg storebror?
Kære Helen
Jeg blev den 24. december (!) mor til to. Jeg blev sat igang grundet sivende fostervand, og da kroppen ikke rigtigt reagerede på igangsættelsen, endte det med at være en lang fødsel over dage, men ud kom sund og stor dejlig dreng. En lillebror til Malthe på fire år.
Vi var selvfølgelig allesammen lidt "groggy" oven på de dage, men Villum, som lillebror hedder, er som sin storebror et skønt og ukompliceret lille væsen - og ud over lidt maveproblemer til en start og gentagne brystbetændelser med penicillin (der er nok en sammenhæng), har alt omkring ham mildest talt været uproblematisk. De to sidstnævnte ting har selvfølgelig betydet, at storebror nogle gange efterhånden har hørt sætningen;" vent lige et øjeblik", og ved sidste brystbetændelse var jeg rigtig syg nogle dage, samtidigt med at far havde deadline på jobbet. Ikke just heldig kombination. Men altså alt i alt synes jeg det har været fredeligt, og alligevel - og selvfølgelig - reagerer storebror. Og det er der jeg vist har brug for lidt hjælp.
Malthe, hans far og jeg har i den grad været en treenighed der har rejst, hygget, oplevet og hygget os sammen. Malthe er mentalt en rigtig veludviklet dreng (og det er ikke kun set med en betaget mors øjne) og han udtrykker sig klart og tænker sig - nogen gange alt for meget - om. Han er følsom, noget genert og har det rigtig fint med vores selskab, selvom han fungerer super socialt i børnehaven også. Heldigvis.
Men det har altså været en stor mundfuld for ham at blive storebror og han reagerer kraftigt - og på en måde så jeg simpelthen ikke kender ham, og fordi det er uvant bliver både hans far og jeg komplet rådvilde og famler rundt når hans verden bryder så voldsomt sammen, og det kan jeg jo sagtens regne ud ikke er smart.
Jeg kan ikke sige hvad der udløser hans sammenbrud. Det kan sagtens komme på dage med meget få "vent lige lidt'er". Når hans verden bryder sammen ...
... skiftevis brøler - og jeg mener virkelig brøler - han, skriger at vi skal gå fra ham, at lillebror skal tilbage i maven, han smækker med dørene og er helt uden for rækkevidde - og samtidigt så græder han dybt ulykkeligt. Han gør anslag til at slå, men kontrollerer det næsten altid, skubber og i det hele taget er han virkelig i knibe med sig selv, virker det som om. Bagefter når han ligesom er "renset ud" virker det til, kommer han selv og søger nærheden, men han vil ikke tale om hvad der gør ham ked af det.
Sådan er han i det hele taget, og børnehaven fortæller, at de arbejder meget med, at han skal give sig selv lov til at være ked af det. Hvis nogen driller eller slår i børnehaven, går han for sig selv for at græde og det virker som om, han ikke synes det er okay, at han bliver ked af det. Han er desværre sådan en dreng der helst vil være god og dygtig til alting. Og hvordan hjælper man så ham i den her situation?
Jeg vakler rundt. Det eneste jeg har lyst til er at kramme ham og fortælle ham, at det giver god mening. For det gør det, synes jeg. Det er jo ikke nødvendigvis en fest at blive storebror :-) Omvendt råder folk os til, at vi ikke må medgive, at lillebror er et "problem" og at vi skal sige fra over for den opførsel. Det gør vi selvfølgelig også, men primært ved at "overse" den og så gør han selv opmærksom på det. "Jeg rækker faktisk tunge" eller "man må faktisk ikke skubbe til nogen". Som om han ønsker, at vi skal sige fra overfor det.
Hans vrede er aldrig vendt mod lillebror, og hvis jeg fredag eftermiddag foreslår, at vi to smutter i kiosken sammen, mens lillebror er hjemme hos far, har han ikke lyst. Lillebror skal med?!?
Vil du give med et godt råd i forhold til at komme bedst gennem de situationer? Måske arbejder tiden i virkeligheden for os, men jeg ville bare så gerne gøre det nemmere for ham.
Beklager de uendeligt mange ord - men sådan gav det bedst mening, synes jeg.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Vent ikke til din baby har fået rød numse
- brug Olívy fra første bleskift
Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...
4. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dejlig datter på 3 år og 4 måneder. Hun begyndte i...
12. februar 2024 | Renlighed | 4 år
Periodevise problemer med renlighed
Kære Helen Jeg har en dreng, der lige er fyldt 4 år. Han har været renlig...
30. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 6 mdr.
Hej Helen Min dreng på 4½ år tisser stadig i sin ble om natten. Han har...
25. januar 2024 | Renlighed | 4 år
Hej Helen, Min datter, der er lige er blevet 4 år, har været blefri, både...
Viden om børn:
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.