Brev:
Grådtyper
Hej Helen
Jeg skriver fordi jeg bliver så handlingslammet i forskellige situationer, når min søn begynder at græde, og bliver i tvivl om, hvad løsningen bør være, sådan så både han og jeg igen kan acceptere situationen.
Som udgangspunkt har jeg det sådan at han selvfølgelig skal trøstes, da det er fordi noget er forkert efter hans mening. Der er dog situationer, hvor jeg føler at han selvfølgelig ikke skal bestemme og så bliver jeg itvivl om, om løsningen bør være "at lade ham græde".
Vores søn bliver 1 år om en uge, så hvad må jeg egentlig forvente?.
Eksempler: Mad situationen, Han får lov at spise alt selv, som han kan holde i hånden, men mor vil gerne sikre at havregrøden ender i munden og ikke i håret. Jeg styrer skeen mest fra start, han får også selv lov når han vil, men når han tager det af skeen for at smørre det i håret der taber jeg altså pusten. Pyt med at han tager det af skeen og i munden, det er jo nok fordi det driller ham og han løser situationen sådan, men det andet vil jeg ikke acceptere. (Er det okay?) Så flytter jeg hans hånd og siger: nej nej skat, ind i munden. Jeg er meget bevidst om at sige de ting jeg ved han forstår.
Han gør det 6 gange derefter måske, og jeg siger det samme. Vil jeg lave om på at det igen er mig der mader går det helt galt for nu gjorde han det jo lige selv, og det forstår jeg jo godt.
Mit spørgsmål er vel, er det bare sådan jeg skal blive ved med at flytte hans hånd 50gange eller må jeg godt sige: mad slut og sætte ham på gulvet? sådan at der kommer en handling bag.
Så vil han skrige over det (hvordan reagerer jeg så), for nu havde han jo lige en fest med grød i håret, men er jo sulten efter ca 11 timers nattesøvn uden mælk.
Så ville jeg begynde at trøste ham over gråden der er opstået over noget han har gjort som er forkert, vil det ikke være mere forvirrende for ham? For så at tilbyde ham mad igen, så han når at blive mæt.
Skal jeg lade ham smørre det i ...
... håret, lade ham græde når jeg siger nej, igivetfald hvor længe er okay og er det overhovedet okay? Jeg ved godt at det er fordi han vil udforske den fantastiske følelse det er når den bløde grød smatter ud på panden og se min reaktion, men dybt seriøst, hold da K... hvor står mit temprement ikke til det, efter 10 gange mister jeg tålmodigheden og mangler en løsning. Jeg kan jo ikke rykke sandkassen ind i stuen, for at blive venner igen så istedet giver jeg ham f.eks. en skorpe at sidde med selv, mens jeg ihærdigt forsøger at skovle lidt ekstra ind imens.
Hvornår er det "okay" at lade et barn græde?
Meget af tiden er vi kun ham og mig (far arbejder udenfor hjemmet flere dage itræk) og der påkalder han sig min opmærksomhed konstant og vil ikke lege selv. Jeg sætter ham gerne i højstolen når jeg skal lave aftensmad, det virker fint i 5min med køkkenudstyr som legetøj. Derefter rækker han ned mod gulvet, og jeg sætter ham ned i håb om at han vil lege lidt der istedet, men min arm er tilsyneladende det tryggeste sted hvor han kan følge med i det hele. Jeg er dog ikke meget for det da jeg jo står med varme gryder, pander osv. må jeg godt lade ham blive utilfreds i stolen eller hvordan kan jeg bedst tacle den situation.
Jeg vil gerne være der for ham konstant og 100%, men det dræner mig meget at jeg får dårlig samvittighed når jeg "overhører" ham lidt for at få nogle ting gjort det stresser mig faktisk lidt. Når jeg ikke laver mad til ham sidder jeg ALTID på gulvet og leger med ham. Jeg er så bange for ikke at reagere korrekt, så det går ud over ham, og strækker virkelig min tålmodighed til det yderste. I bund og grund reagerer jeg altid på hans gråd og tænker om det måske er fejlen, noget naturlig frustration må der være iblandt og er det her okay at "lade ham rase ud?".
Helen bare lidt hjælp...... Jeg har alle dine bøger, men mangler nogle situations løsninger. Håber min forklaring giver lidt mening.
Hilsen mig
Annoncer
Sponsorerede artikler
De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?
Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...
21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.
Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...
19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.
Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...
11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...
10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...
Viden om børn:
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Honning
Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.
Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.
Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder