Annonce

Annonce

Brev:

Hvornår kan vi opdrage?


6. december 2012

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Hvornår kan vi opdrage?

Hej Helen

Tak for hjælpen med nattensøvn, det virker og vi sover nu næsten hele natten på nær når der er tænder på vej eller der er sygdom.

Mit spørgsmål denne gang går lidt mere på opdragelse!

Vores tvillinger (dreng og pige) er nu 17 mdr. Jeg er højgravid (skal føde til januar) og skal i den forbindelse have kejsersnit. Desuden er jeg sygemeldt med plukveer og må derfor ikke løfte for meget på børnene. Når jeg får mit kejsersnit er der en periode på minimum 14 dage hvor jeg slet ikke må løfte på dem, så jeg har brug for at de bliver så selvkørende så mulig. Jeg har taget deres bøjle af triptrap stolen og lært dem at kravle op selv, og vist dem hvordan de kan bruge deres skamler til at kravle op i sofaen til mig, når jeg sidder der.

Jeg har dog ikke været helt konsekvent med ikke at løfte dem, da jeg her forsøgt at skelne mellem hvis de er ked af det/har slået sig og hvis de bare vil løftes/bæres rundt fordi de synes det er lidt hyggeligt.

Det har ført til en masse grædeture fra dem begge. Nærmest hysteriske anfald hvor de ikke engang accepterer at jeg sætter mig ned til dem, eller sætter mig i sofaen og tager dem op. De VIL bæres. Jeg har læst din bog om gråd og trøst og har forsøgt at sætte mig ned til dem, sige at jeg forstår de er frustrerende osv. men lige lidt hjælper det. Jeg har forsøgt at aflede deres opmærksomhed med mad og legetøj, men heller ikke det hjælper. I desperation (fra min side) eller hvis den anden tvilling har villet have opmærksomhed har jeg af og til også sagt til den der ligger på gulvet og skriger "nu går jeg ind og leger i stuen, du kan komme ind når du er klar", det virker af og til.. men det er jo ikke rigtig den forstående mor der aldrig går fra sit grædende barn.. Og jeg har det rigtig skidt med at gøre det hvis de virkelig har brug for min hjælp.. på den anden side er jeg usikker på om de bare "prøver" grænser og har brug for at jeg viser dem lidt mere faste rammer..

I starten var det bare når de ikke måtte blive båret.. men her på det sidste kan disse vredesudbrud starte på baggrund af stort set ALT.. et ble skift, ikke flere rosiner, problemer med at forklare mig hvad de gerne vil have/jeg ikke forstår dem, aften tiden, og ofte uden at jeg rigtig forstår hvorfor de reagerer som de gør. De har ikke noget sprog endnu andet end "hej" "nej" "vov". Jeg har forsøgt at lære dem lidt tegnesprog og de kan godt sige de er sultne og tørstige.. men selv når de giver tegn til det er det ikke altid de så vil have vand/mad når jeg så tilbyder det. Og så bliver de bare endnu mere frustrerede.

Min søn kan finde på at følge efter mig, grædende, hvis jeg går mellem køkken og stue, når jeg så sætter mig ned på gulvet til ham og spørg om han vil hen til mig og trøstes vender han om og går to meter væk og kaster sig ned på gulvet i raseri.

De er også begyndt at skændes om legetøj.. ikke voldsomt men sætte hinanden lidt på plads. Og skubbe til hinanden.

Min søn er desuden gået fra at han bare lagde sig til at sove om aftenen til at han nu kan stå og skrige hysterisk i 2 timer, før han til sidst "giver op". Jeg kan ikke finde ud af om han rent faktisk har brug for at komme op igen og vente med at komme i seng, eller om han har brug for at jeg giver mere faste rammer og insistere på at han skal lægge sig ned og sove. Jeg kan se på ham at han sover meget let fortiden (men er også ved at få en tand) og han drømmer MEGET. Ligger og pjevser i søvne.. Desuden har det at jeg ikke tager ham op, gjort at han er blevet meget "far syg" og vredes udbrud kan forsvinde som dug for solen når bare far kommer hjem fra arbejde.. det er faktisk sjældent at min mand oplever deres vrede, ...


Annonce

... men han kan jo også tage dem op og trøste dem.

Om aftenen har vi en god aften rutine og de vil gerne op i deres seng, vores søn vil også gerne være der lidt tid, men så samler han sine ting (sovedyr og dyne) rejser sig op og strækker armene op mod mig og græder..

Jeg har forsøgt at sidde inde på værelset med ryggen til ham og lave lidt håndarbejde.
Gå lidt frem og tilbage fra værelset
Afbryde putte ritualet og tage ham ned
Tage ham ind i vores seng
Give ham en bog han kan hygge sig med "det gør at han er stille lidt tid ind til den er "læst færdig"

Men det eneste der har virket er at lade ham sove mellem min mand og mig.. men det er bare ikke en løsning for han lægger sig helt ind til min mand og sparker ham hele natten i søvne. Hvis han skal sove i sin egen seng, har den metode der har virket været at blive inde hos ham til han har grædt sig i søvn, hvilket jeg føler er forkert... Men på den måde viser jeg i det mindste at jeg mener at han skal sove, men at jeg er der for ham og er helt rolig, så det kan han også være Men jeg føler også at det er lidt af en styrkeprøve fra hans side, for når jeg går hen til ham så smiler han og griner og fjoller. Tager jeg ham med ned i stuen så liver han op med det samme, er glad og hygger sig tydeligt, lige ind til han skal i seng igen, og så kan jeg sidde med et skrigende barn igen.

Så mine spørgsmål er:
- Hvornår begynder selvstændigheds alderen, og hvornår/hvordan skal vi begynde at opdrage dem? Hvad gør jeg når børnene lægger sig på gulvet og flipper ud? Hvordan er jeg både forstående mor og konsekvent..? Vil det være bedst hvis min mand heller ikke bærer på dem, så det er samme regler hos far og mor? Eller kan de forstå forskellen? (Det virker somom de tydelig forstår forskellen mellem bedstefar (som har polio og derfor ALDRIG) bærer dem og os andre der bærer dem af og til.. Min datter har endda udviklet et tegn hvor hun slår sig på maven som betyder at hun vil op og sidde på skødet.. det er et tegn hun gør til sin bedstefar når hun er på besøg der, så sætter han sig i stolen og de læser en bog sammen.

- Hvad gør jeg med min søns "falde i søvn problem", er det fordi han er nået en alder nu hvor han forsøger at "prøve" mig, og se hvem der bestemmer, er det i så fald bedre at holde fast i at han skal blive i sengen og IKKE komme med ned i stuen og IKKE få min opmærksomhed mere end højest nødvendig eller har han VIRKELIG brug for mig og skal jeg sidde og nusse ham i søvn eller skal jeg lade ham græde mens jeg sidder med ryggen til ham så han kan se jeg er der... skal vi tilbage til at han ligger mellem os og sover, selvom vi ved at der snart kommer en lillesøster og vi ikke kan have dem alle på samme værelse.. (tror ikke der er tid til at vende ham af med at sove i vores seng.. igen).

- Hvor meget bør jeg blande mig i deres "konflikter" skal de selv takle deres små konfilkter hvor de tager legetøj fra hinanden og skubber til hinanden.. skal jeg gribe ind med det samme, eller skal jeg vente til "det går galt" og den ene græder og så forklare at det må man ikke.. med et "nej" eller en forklaring? "det må man ikke for du kan se din bror/søster bliver ked af det... kan du sige ae ae", det er jo aldrig sådan at det altid er den ene, der kanøfler den anden, de er lige gode om det.

Jeg synes denne overgang mellem baby og barn er svær, hvor hvornår er det lige opdragelse begynder.. og hvad kan vi forvente af børn på 17 mdr. De viser jo at de fårstår utrolig meget. De kan både hjælpe med at tage spise grej ind på bordet, hente deres sutsko, give hinanden vand/mad osv. de er faktiske begge MEGET omsorgsfulde over for hinanden.

Håber du kan hjælpe.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.

Sove i egen seng - 17 mdr.

Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...

Læs hele brevet og Helens svar


15. februar 2024 | Sovevaner | 14 mdr.

Søvn 14 måneder

Hej Helen. Min dejlige søn på 14 måneder driver os til vanvid om natten....

Læs hele brevet og Helens svar


2. februar 2024 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Tynd mave?

Hej Helen. Vores datter på 17 måneder har ofte meget tynd afføring, og...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Astma

Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.

Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...

Læs mere i Babylex

Optøning af spædbarnsmad

Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:

- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.

- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.

- Mad som har været...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)

Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)

Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"


Annonce