Annonce

Annonce

Brev:

Hysteriske anfald


1. november 2012

Kategori:
Alder:
3 år, 6 mdr.

Hysteriske anfald

Hej Helen

Vi har en pige på 3½. Hun er kvik, dygtig, langt fremme sprogligt, omsorgsfuld, tilpas og glad. Men hun har nogle hysteriske anfald - nedsmeltninger kalder vi dem - hvor vi slet ikke kan trænge igennem til hende. Vi ved, det er almindeligt med sådan nogle anfald, men hun kan blive ved længe, op til næsten en time.

Det er som regel små ting, der udløser dem: at hun har fået læbepomade på, og kommer i tanke om, at det ville hun ikke alligevel. At man smider et stykke toiletpapir, som hun ville tørres med, i toilettet. Eller at man retter på en pude, som er ved at falde ned. Enkelte gange er det lidt større forhindringer, som at hun fx ikke får lov at blive puttet i vores seng (hvis hun kommer i løbet af natten, er hun velkommen). Hun er et par gange vågnet om natten, og så har vi gjort et eller andet forkert (vi ved ikke hvad), og så havde vi balladen midt om natten!

Ofte ved vi ikke rigtig, hvad hun er blevet sur over. Så kan hun gå helt ind i en tilstand, som vi slet ikke kan forstå. Hun råber og hvæser "gå væk" hvis vi nærmer os. Vi prøver at være forstående og sige "Jeg kan godt forstå, du synes, det er træls at ..." og lignende, men som regel responderer hun ved at sige "Ikke snakke til mig". Vi prøver at få hende forklaret, hvorfor vi har gjort, som vi har gjort, men det ender altid med, at vi bare lader hende være. Så går vi med mellemrum hen i nærheden at hende og siger, at når hun er klar, kan hun komme og få en krammer. Når hun endelig har raset ud, er hun træt og lidt ked af det. Efterfølgende kan vi godt snakke om, hvorfor hun blev sur, og at det ikke er rart for nogen af os, når hun bliver så sur og ked af det, og ikke vil hjælpes eller ...


Annonce

... fortælle, hvad der er galt.

Vi synes, vi er meget tålmodige og forstående, men nogle gange er vi ved at blive desperate. Gør vi det rigtige, og hvorfor er vores ellers så søde og glade pige så hysterisk så lang tid af gangen. Når det er overstået er det heldigvis dét, hun bærer ikke nag - det er mere os, det lige skal have blodtrykket ned igen...

Siden i sommer har hun også haft en idé om, at hun ikke vil have tøj på, når vi kører i bil. Vi er nået til, at hun beholder underbukser og bluse på, men resten tager hun af, når vi kommer ind i bilen. Vi har både prøvet at tale til hendes fornuft, og sige "Du skal", men vi kan ikke tvinge hende, da hun selv kan åbne sin sele og også selv tage tøjet af. Vi har spurgt, om hun har spurgt de andre i børnehaven, om de tager tøjet af, når de kører bil, da svarede hun "Nej, så griner de bare". Hun siger også nogle gange, når hun er midt i sit afklædningsprojekt: "Du må gerne grine". Men det gør vi ikke, vi venter bare.

Er vi for tålmodige, hvad kan vi gøre for at forkorte de hysteriske anfald, og har du nogle idéer til, hvordan vi får genindført tøj i bilen.

Hun skal være storesøster nu (jeg er to dage over termin), men vi har ikke indtryk af, at det er derfor, for hun har haft nedsmeltninger længe inden min graviditet. Vi har altid brugt meget tid sammen med hende, vi hygger og leger og sådan er det stadig.

I børnehaven er det meget sjældent, de ser den side af hendes temperament. Heller ikke når hun bliver passet af bedsteforældre er det noget, hun gør. Bortset fra én gang, hvor hun vågnede om natten hos farfar og farmor og var helt hys og ikke til at snakke med.

Det blev lidt rodet, jeg håber du kan finde rundt i det.

- Line

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

4. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

3 år og udfordringer

Hej Helen. Jeg har en dejlig datter på 3 år og 4 måneder. Hun begyndte i...

Læs hele brevet og Helens svar


12. februar 2024 | Renlighed | 4 år

Periodevise problemer med renlighed

Kære Helen Jeg har en dreng, der lige er fyldt 4 år. Han har været renlig...

Læs hele brevet og Helens svar


25. januar 2024 | Renlighed | 4 år

Kan ikke mærke hun skal tisse

Hej Helen, Min datter, der er lige er blevet 4 år, har været blefri, både...

Læs hele brevet og Helens svar


15. januar 2024 | Transport og ferie | 4 år, 1 mdr.

Ferie med børn

Kære Helen Vi er min mand, jeg, vores datter på 4 og dreng på 7 måneder på...

Læs hele brevet og Helens svar


2. januar 2024 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Følelsesudbrud ved måltiderne

Kære Helen. Jeg vil gerne høre om du har et godt råd til en specifik...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sove ude

Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.

At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.

Læs mere i Babylex

CE-mærket

Se efter CE-mærket når du køber legetøj

Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.

Du skal også være opmærksom på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.

Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.

Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder


Annonce