Brev:
Ked i børnehave
Hej Helen,
Nu trænger jeg igen til et lille råd! Vores Sofia blev fire i juli måned, og er startet i børnehave på fuldtid i starten af september, dvs. man-fre 8.30-15. I starten gik det rigtig godt, hun glædede sig til at komme i skole og lege med sine venner og lære nye ting. Her de sidste to-tre uger er det så pludselig kørt lidt af sporet; hun græder og vil ikke derhen, vil helst blive hjemme hos mor og er i det hele taget temmelig ulykkelig. Pædagogerne -som er dygtige og indfølsomme- siger, at hendes dage skifter lidt; nogen dage er hun glad og leger med de andre osv; og andre dage sidder hun med et øje på døren eller på klokken og venter på at blive hentet hele dagen.
Lidt om børnehaven: det er en lille Montessori-børnehave med fokus dels på akademisk indlæring, men også på sociale færdigheder. Hun trives godt med de opgaver, de får stillet til rådighed, og pædagogen siger, at hun er meget lærenem og kvik. Hun gik der sidste år, i en mindre klasse tre gange om ugen og kender derfor stedet, lærerne og de fleste børn. Det Sofia har svært ved, er så snart rammerne falder lidt væk, i frikvarter osv. Hun har haft svært ved at finde venner, og svært ved at blive tryg ved de andre børn. Det er dog blevet bedre, pædagogen er meget obs på det og på at give hende lidt ekstra tryghed når hun kan se, at Sofia trænger til det. Hun er blevet meget mere udadvendt over sommeren, og meget bedre til f.eks. at møde nye børn i forbindelse med besøg hos andre osv.
Du husker måske, at jeg har skrevet tidligere i forbindelse med indkøring hos først en, så en anden dagplejemor, og flere måneders krampegråd ved aflevering for et par år siden. I sidste uge var det som om vi var tilbage ved start og jeg måtte aflevere et højlydt grædende barn. Om eftermiddagen derhjemme var hun vred, ville ikke høre efter og fik nogle enorme hidsighedsanfald, smed sig på gulvet og råbte og skreg. Hun virker stresset, også om ...
... aftenen, hvor hun har svært ved at falde til ro og sove til tiden, hvorefter hun jo er mere træt næste morgen og endnu mere uoplagt til at komme i børnehave. Hun har fået en 'mordag' hjemme i sidste uge, og et par dage, hvor hun bliver hentet tidligt og vi hygger derhjemme eller hvad vi nu finder på.
Noget andet, hun selv er kommet ind på: du husker måske også, at vi pga. min mands arbejde er flyttet meget rundt, og at hendes far har været meget væk hjemmefra, i perioder mange måneder af gangen. Hun er derfor meget, meget knyttet til mig, og dette er første gang i Sofias liv, at vi er blevet samme sted i mere end et år, og at hendes far er hjemme og bliver hjemme foreløbigt. Vi har en lille leg, hvor vi nævner alle familiemedlemmer og der hvor de bor; 'vi bor i Tyskland, farmor og farfar i USA' osv, og forleden siger hun så 'hvor skal vi flytte næste gang'. Jeg forklarer hende, at vi ikke skal flytte før om lang tid, at vi nu bor her og at det er dejligt. Hun har også sagt til sin lærer, at hun ikke vidste om hun kommer tilbage efter jul 'for der er vi flyttet igen'. Hendes pædagog mener, der er en sammenhæng.
Hvad siger du, Helen? Lægger jeg for meget i det med flytning? Vi prøver så vidt muligt at holde fast i gode rutiner, og at fortælle hende når der sker nye ting. Hun har det helt klart bedst, når hun ved, hvad hun skal og med hvem. Det er synd, at hun skal være så ked af at komme i børnehave, og at hun virker så stresset over noget, som jeg egentlig troede, hun havde rigtig godt tjek på. I starten af skoleåret havde hun endda overskud til at trøste nye børn, som var kede af det, så tryg var hun. Hvad kan vi gøre, for at tage den stress fra hende, og ruste hende til de udfordringer, der hører med til hverdagen i børnehaven?
Mange hilsener,
Sofias mor
P.S. Mange tak for dit nyhedsbrev om ultimatummer for et par uger siden, vi har gjort stor brug af dine råd og det har virket så godt!!
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...
12. februar 2024 | Renlighed | 4 år
Periodevise problemer med renlighed
Kære Helen Jeg har en dreng, der lige er fyldt 4 år. Han har været renlig...
30. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 6 mdr.
Hej Helen Min dreng på 4½ år tisser stadig i sin ble om natten. Han har...
25. januar 2024 | Renlighed | 4 år
Hej Helen, Min datter, der er lige er blevet 4 år, har været blefri, både...
22. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 2 mdr.
Hej Helen Min dreng, Noah, er nu blevet 4 år (i november). Han har været...
Viden om børn:
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.