Brev:
Opdragelse, at få sin egen vilje og konflikter
Kære Helen
Jeg har en fantastisk datter. En sprudlende næsten-to årig, med sprog som en 3.5 årig. En intelligent lille pige med egne meninger, og som ja, kan være meget dominerende, men er også sjov, sød og charmerende.
Sagen er at jeg får hele tiden at vide at jeg er for eftergivende over for hende. Jeg føler ikke at det er rigtigt, men er alligevel i tvivl. Jeg har læst meget af dit materiale, og andre bøger om opdragelse, og I snakker alle sammen om at man skal være håndfast men lydhør, og give nogle enkle valg. Problemet er at min datter fra ung alder har taget ”Just Say No” til sig. Hvis vi nu tager udgang i dit eksempel om aftensmad fra d. 19 september, så ville hun sige ”Nej, jeg vil ikke have kartoffel, jeg vil ha’ frikadelle” og hvad gør man så?
Min reaktion er som regel at aflede hende: Så finder jeg nogle asier på min tallerken som hun kan få en bid af på mors gaffel, og i mellemtiden ’kommer jeg til’ at stikke hendes gaffel i en kartoffel. Når hun har spist asien, får hun lidt frikadelle, og før jeg ved det har hun samlet sin gaffel op og spist kartoffelen også.
Men nu er der flere som siger til mig at sådan kan man ikke gøre. Så får hun jo sin vilje, og derfra er der kort vej til f.eks. at hun prøver at bestemme hvorvidt hun skal i seng, eller i vuggestue. Det er også rigtigt at vi kan have svært med at få hende til at sove. Hvis der er gæster eller hvis der er sket en del i løbet af dagen kan hun være umulig at få i seng. Dagen efter er hun ikke til at få op, og hun er alt for træt til at gide gå i vuggestue. Jeg får hende jo af sted alligevel, men det kræver en del krumspring og kompromiser for at det hele ikke skal gå op i hysteri og tud.
F.eks. sidder vi pt. om morgenen og ser tegnefilm imens vi børster hår, selvom jeg er meget imod at hun skal se fjernsyn. Men alternativet er enten ikke at børste hår, eller sidde ovenpå en stortudende pige, imens jeg prøver at få ordnet krøllerne. Jeg børster slet ikke tænder, fordi at det er en øvelse i frustration for os begge to. Det gemmer jeg til om aftenen, hvor vi har bedre tid og ro. Ok, der er dage hvor hun kommer af sted uden jakke på. Så får hun et tæppe i klapvognen, eller vi tager jakken på når vi har været lidt ude og fundet ud af at vi egentlig har behov for den alligevel.
Men det er så bl.a. det jeg får at vide at jeg gør forkert. Hun skal ikke have lov til at komme ud, uden det udetøj på som jeg skønner at er nødvendigt osv. Hun er for ung til at træffe de beslutninger; Jeg skal gå forrest, og hvis hun ikke følger trop, inden for de grænser jeg har sat, så må jeg tvinge hende. Dvs. at når jeg nu har spurgt om hun skal have den lyserøde eller den blå jakke på, og hun siger ikke nogen af dem, så vælger jeg en jakke, og så får jeg den på hende, om jeg så skal holde hende tudende nede imens jeg gør det. Ellers får hun jo sin vilje.
Her har jeg jo ikke den mulighed at sige at hvis hun ikke tager en jakke på, så kan vi ikke gå ud, fordi at hendes mål er at blive hjemme sammen med mor. Selvom hun synes det er rigtig sjovt at køre i klapvogn, så ved hun også at turen ender ved vuggestuen. Jeg kan da prøve at fokusere på at vi skal have en jakke på inden vi går ud i klapvognen, men hun er jo godt klar over at vi ikke bare skal trille en tur for hyggens skyld. M.a.o. at hvis jeg siger at nu skal hun tage jakke på således at vi kan komme ud at køre klapvogn, og hun så siger, ”nej, jeg vil ikke have jakke på” så har jeg malet mig selv ind i et hjørne.
Man kan ...
... godt argumentere at jeg tit giver hende belønningen inden vi gør ting. F.eks. sætter vi os, tænder fjernsynet, og så går jeg i gang med at redde hår. Eller hun får lov til at sætte sig i klapvognen inden jeg giver hende jakke på. Men jeg har som regel ikke problemer med at sige nej til hende på andre tidspunkter. Hvis hun vil have is om eftermiddagen, og jeg siger ”Nej, der er mad lige om lidt” så plejer det at være det. Hun brokker sig lidt, men hun ved også at jeg mener det, og så er den sag ikke værre. Hvis hun virkelig bliver sur og ked af det, så er det generelt fordi at hun er sulten, og så går vi ind i køkkenet og kigger i fællesskab på hvad vi har, indtil vi finder noget hun vil spise. Det kan så være alt fra en kold kartoffel til en frugtstang. Ja, hun vil rigtig gerne have is og chokolade, men det er ikke fordi at det er det eneste hun vil have. Hun accepterer også at kaffe, te, sodavand og alkohol er forbeholdt voksne, men så får hun til gengæld lov til at smage alt andet jeg måtte spise eller have i glasset. Jeg har det sådan at hvis jeg ikke føler at hun skal spise is eller drikke juice, så må jeg også selv lade være. Og så længe ingen af delene er hverdagskost hjemme hos os, kan jeg ikke se problemet.
Men, som sagt, jeg er åbenbart for eftergivende. Jeg viser ikke nok lederskab, og jeg tager ikke alle konflikter. Eller hvad? Jeg føler at det er vigtigt at lytte til hende, når hun ikke vil som jeg vil. Hvorfor skal hun ikke have sin vilje, i den grad jeg kan stå indenfor?
Men på den anden side kan jeg godt se værdien af at lære hende at der er ting i livet man ikke har kontrol over, så som at gå i vuggestue, og gå i seng om aftenen. Plus at jeg ved at nogle ting godt kan handle om noget helt andet, f.eks. som når hun for femte gang skal på toilet, imens vi prøver at putte. Men på den anden side, så er hun tit forstoppet, og det kan jo give følelsen af at man skal på toilet, selvom der ikke rigtigt kommer noget. Det er bare ikke lige til at forklare for en 2-årig.
Og hvordan afgør jeg som mor om det er et reelt behov som gør at hun vil på toilettet, eller om hun trækker mig rundt ved næsen? Her vælger jeg at stole på min datter og min intuition. Men det kan godt være at jeg tager fejl, og at jeg skal sige stop, nu bliver du i sengen efter anden gang? Det er i hvert faldt hvad andre mener. F.eks. min svigerinde, som nærmest kan få min datter til at putte sig selv og slukke lyset. Det værste er at hun så ikke giver en lyd fra sig før tidligt næste morgen. Ok, så er hun bedre udhvilet end når jeg har været en time eller to om at putte hende, og hun efterfølgende er oppe 4-5 gange. Hun skal på toilet, hun skal have lidt (varm) mælk, hun skal bare lige se om far er der stadigvæk, hun skal have varm mælk igen … Jeg kan godt se at det er ødelæggende for os begge to, men er alternativet virkelig fysisk at tvinge hende til at følge trop? Det er jo ikke fordi at cirkussen er i byen hver aften og hver nat, det er typisk når der sker noget, at toget kører af sporet. Men der sker noget 1-4 gange om ugen …
Hvad skal jeg gøre? Ja, jeg kunne sikkert være mere håndfast, men hvordan? Jeg kan ikke se at jeg kan gøre det uden at begynde at trække ting nedover hovedet på hende, og lære hende at ignorere sine egne sanser. Er det ikke i orden at vi samarbejder i hverdagen om at finde en løsning som passer os begge to? Eller er det bare en dårlig undskyldning jeg bruger til at undgå mit ansvar som forældre?
Med venlig hilsen
en forvirret mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?
Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.
Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...
16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...
11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.
Toårig dreng og sproglig støtte
Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...
5. april 2024 | Bedsteforældre | 2 år
Kære Helen Ja - som overskriften lyder, så går mit spørgsmål på, hvor gamle...
5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...
Viden om børn:
Menstruation - efter fødsel
Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.
Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.