Hej Helen.
Ja, jeg skriver som jeg føler mig som en dårlig mor. Jeg har læst mange af dine svar til andre inc. mig selv, ang dette tema. Men jeg har svært ved at forholde mig til det.
Min dejlige dreng på 17 mdr. vil ikke så gerne være hos mig, når hans far er der. Hvis han slår sig og hans far er hjemme, vil han op til ham. Hvis han ikke er hjemme og han slår sig, vil han ikke op til mig. Han vil kun trøstes af sin far.
Feks. når han vågner om morgenen og vi tager ham ind i vores seng for at hygge, ligger han sig straks over til sin far og krammer og kysser. Det gør han aldrig ...
(læs videre efter annoncen)... hos mig.
Jeg ved godt at det lyder som en klagesang, men jeg føler mig sat ud på et sidespor. Jeg synes det er rigtig dejligt at han er glad for sin far og prøver at opmuntre det, men selvfølgelig bliver jeg ked af det.
Jeg ved ikke om det har noget med at gøre at det er mig der for det meste siger nej og ikke giver ham lov til det hele.
Han er et flaskebarn, så far har givet ham flaske lige så meget som mig. Det er som om han er mere knyttet til sin far og som mor gør det mig ked af det. Som om, jeg har gjort noget forkert.
Er der noget jeg kan gøre?????
Venlig hilsen
Mor
VIDEN OM BØRN:
Episiotomi
Episiotomi er når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det for at barnet bedre kan komme ud.
» Læs mere i BabylexVaner
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det at tingene gøres på en bestemt måde giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også leget som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
» Læs mere i Babylex
