Kære Helen

Jeg skriver til dig for at få et par gode råd om opdragelse.

Vi har en søn på 2.5. Han er en fantastisk dejlig og glad dreng, ... og han har svært ved at tage et nej for et nej. Det er måske meget typisk for en dreng på hans alder, men jeg vil gerne lige høre om vi takler det ok.

Det der sker er at han ofte ikke stopper sin (u)gerning, når vi siger nej. Det kan f.eks være at han tegner på bordet, tager chokolade i skabet eller trykker på fladskærmen. Måske er vi ikke lige ved siden af ham når han gør disse ting, og vi siger nej og stop, indtil vi kan nå at fjerne ham fra sit forehavende og imens bliver han ofte mere og mere ivrig for at fortsætte.

Andre gange synes han det er sjovt f.eks at løbe ud af døren i nattøj, eller på anden vis at gøre det til en leg, at vi skal "jagte ham" hvis han f.eks skal have en jakke på osv. Hvordan takler vi sådanne situationer?

Vi er for nylig flyttet i et bofællesskab hvor der er præcise regler omkring spisning. Han ved, at hvis han ikke sidder på sin stol mens der spises, må vi gå hjem. Hvis han hopper ned fra stolen (i det ... (læs videre efter annoncen)

... kvarter der spises) får han en påmindelse og bliver sat op igen, - kravler han ned igen, så går vi hjem. Men måske skal han ingen advarsel have, når han kender reglerne? Jeg tænker jo også at han er et barn der måske bliver optaget af noget spændende og derfor glemmer reglerne, så derfor påmindelsen. På samme måde er der regler for at børnene ikke må løbe i spisesalen, jeg er enig, men tænker også at børn jo løber, og voksne går, derfor skal de som minimum mindes om det først.

Denne form for advarsel+konsekvens bruges også i andre situationer; vi må stoppe legen/gå hjem, hvis han ikke opfører sig ordenligt.

Eftersom det virker rimelig effektiv iforhold til en almindelig irettesættelse (feks et nej uden konsekvens), er jeg bange for at brugen af konsekvens eskalerer lidt for os som forældre, og jeg synes nogle gange at vi ofte siger "hvis du ikke, ... så...! Hvilket jeg faktisk ikke bryder mig om, da der jo ligger både en trussel og en konsekvens i det. På den anden side er der jo konsekvenser for alt hvad man gør, og det er han jo også ved at lære...

Hvad tænker du om det?

Kærlig hilsen