Hej Helen.

Min skønne livsglade pige på 4 år er blevet meget vred. Hun kan være i strålende humør og pludselig bestemmer hun sig for at jeg skal hjælpe med noget hun vanligvis selv klarer. Siger jeg så, at enten må hun vente til jeg er færdig med det jeg er i gang med eller hun må selv klare det, så flipper hun, råber at hvis ikke jeg gør som hun siger så sparker hun mig, og det gør hun så. Jeg har selv et temperament som jeg har arbejdet med i mine børne- og ungdomsår og kan næsten mærke hvad der sker indeni hende. Jeg forsøger at bevare roen og fortælle hende at jeg bliver både vred og ked af det når hun slår og sparker.

Hun gør det i mange sammenhænge, næsten altid herhjemme når vi ikke har gæster. Det sker at jeg mister fatningen og råber af hende, hvilken så bare inddrager lillebror på 16 måneder som grædende underlægning til farcen.

Hun reagerer i mange forskellige sammenhænge og i situationer hvor vi gør som hun beder om, det er som om det er konflikten hun går ... (læs videre efter annoncen)

... efter?

Hun reagerer fysisk overfor både min mand og jeg, ellers oplever jeg ikke at hun slår, sparker eller aler grimt til andre.

Hun er et fremmeligt barn, der bl.a. Ofte korrekser pædagogerne når deres udtale eller grammatik er forkert. Hun er fysisk aktiv, cykler friskt uden støttehjul og har gjort det nogle måneder nu, hun har en fantastisk balance og forståelse for mange begreber, kan lave lidt hovedregning, kender alle bogstaver i alfabetet, kender de 4 Ole Lund Kirkegård historier vi læser, udenad, så når jeg læser forkert så retter hun mig.

Hun og lillebror er gensidig glade for hinanden, og vi prøver at de hver især får fridag alene hjemme ca. 1 gang i ugen.
Jeg er på nedsat tid og arbejder ca 2 aftner i ugen og hver 3. Weekend, så vi har en god og struktureret hverdag med plads til hinanden.

Hvor bekymret skal jeg være over at hun reagerer som hun gør? Hvordan skal jeg og min mand reagere når hun bliver voldelig?

Hilsen Anne
mor til de skønneste og mest fantastiske 2 børn