Hej Helen

Min mand har svært ved at trøste vores søn Theodor. Det er især svært for ham, når Theo vågner op om aftenen.

Siden Theo blev født, har min mand haft lidt svært ved at håndtere hans gråd. Han har hurtigt givet op og overgivet ham til mig, med den forklaring, at Theo nok var sulten og derfor skulle ammes. Det var nok også rigtigt i de fleste tilfælde, da han kun var nogle få måneder gammel, men det er ikke længere tilfældet. Han er nu 7 måneder gammel.

Problemet er nu, at Theo søger mig til trøst, hvilket selvfølgelig er naturligt, da han ikke har været vant til andet, men det er efterhånden til stor frustration for både mig og min mand. Min mand er selvfølgelig ked af, at han ikke "er god nok" til at trøste og jeg synes det er hårdt, at jeg ikke kan tage afsted en aften og lade dem alene hjemme. Han er dog blevet passet af sine bedsteforældre flere gange om aftenen uden problemer, ... (læs videre efter annoncen)

... mærkeligt??

Hvis Theo vågner efter at han er blevet lagt til natten går min mand gerne ind til ham og giver i første omgang sutten, hvilket nogen gange virker. Er det ikke nok tager han ham op og svøber ham i dynen, han vugger ham og gør egentlig det samme som jeg, men resultatet er desværre altid, at Theo vågner mere og mere op, hans gråd bliver mere hysterisk i takt med at han vågner og det ender altid med, at jeg må derind og Theo må herefter ammes i søvn igen, da han har kørt sig selv helt op. Det betyder at han nogen gange ammes igen, selv om der kun er gået 1 time, siden han blev lagt i seng.

Vi er i tvivl om hvorledes vi bedst griber det an, så far bliver lige så god til at trøste som mor. Da min mand lige er startet på barsel og er hjemme sammen med os de næste 3 mdr, så syntes vi det var et godt tidspunkt, at forsøge at ændre mønstret. Men hvordan?

Håber du kan hjælpe

Med venlig hilsen
Stine