Brev:
Raserianfald
Hej Helen.
Jeg skriver til dig, fordi vi virkelig har brug for, at få nye øjne på vores nuværende situation med vores datter. Jeg læser af og til din brevkasse, og er stor tilhænger af din måde, at se tingene på samt dine besvarelser til de forskellige indlæg.
Først lidt om vores lille familie... Vi er begge først i 30'erne, har en datter "I" på tre et halvt og en søn "M" på 9 mdr. I 98 % af tiden er vi en velfungerende harmonisk familie, i de sidste 2 % er vi nok som mange andre.... vasketøj, irritationer, job, madplaner, trætte børn og voksne osv, der helt naturligt giver daglige udfordringer.
Vi er langt hen ad vejen enige omkring opdragelsen af vores to poder - i hvert fald hvad angår de vigtigste ting - og vi har i 6 ud af 7 dage, nogle velfungerende børn, både socialt og emotionelt. Den seneste tid, har vores datter dog virket frustreret og ked af det (ikke hele tiden!), og hun har enormt svært ved at agere i modstand. Hun bliver sur og gal, råber og skriger, og har meget svært ved at "vende tilbage" til "normal" tilstand. Vi er bevidste om, at børn gennemgår udviklingstrin, og har også skiftende gode og udfordrende perioder. Denne gang er vi bare kørt fast, og vi har svært ved at hjælpe hende ud på den anden side af denne frustration. Vi er naturligvis begge interesseret i at guide hende bedst muligt, således at hun lærer noget at situationerne, og ikke ender med at blive en frustreret lille pige, der føler sig overset.
Jeg er klar over, at dette er ved at udmunde sig i en roman ;), men jeg bliver nødt til at give dig lidt viden om "I" samt nogle konkrete situationer.
"I" er en glad og kærlig pige. Hun er et følsomt væsen, dog med et kæmpe temperament, samt en stærk vilje. Hun er enormt stædig, hvilket bevirker, at hun kan mange ting, og lærer sig mange ting, fordi hun ikke giver op, men bliver ved med at kæmpe. Hun vil sjældent tage imod hjælp, og at skulle bede om den, kræver en ihærdig egenindsats først. "I" er meget bestemmede og kan argumentere sig ud af mange ting. I daginstitution samt vennekreds/familie er hun en vellidt pige, der begår sig fint socialt, og der er aldrig nogen bemærkninger på hendes adfærd. (Dejligt!).
Det har været sådan at vi, fra "I" har været meget lille, har måtte vælge vores kampe, fordi hun simpelthen er klar til at tage dem alle, og det kan vi ikke.
"I" er forud for sin alder hvad angår mange ting - hun er utrolig dygtig både motorisk og verbalt. Har talt rent siden hun var 2 år, kan hoppe, hinke, løbe, skrive sit navn, synge alfabetet, tælle til 20, tegne ansigter, tage alt sit tøj af og på selv, knappe knapper (store og små) osv. Alt sammen har hun kunne længe, og har selvfølgelig altid fået ros for sin kunnen, alle steder hun kommer. Vi forventer nok ubevidst meget af hende, fordi hun jo kan meget, og fordi hun er nem at kommunikere med.
"I" husker og hører alt, hun ...
... er meget observerende, og kan følge med i samtaler der foregår "udenom" hende i køkkenet selvom hun er i stuen ;) Hun husker alt ned til mindste detalje, og kan huske ting fra langt tilbage... Dette gør selvfølgelig at vi er meget opmærksomme på, hvad der bliver talt om i hendes påhør, og vi er opmærksomme på fjernsyn, computer osv...
Med til romanen hører at "I" siden maj måned sidste år har gennemgået følgende: Stop med middagslur, stop med ble (både dag og nat), fået lillebror, startet i BH, stoppet med sut om dagen og om natten - den om natten fik hun så igen, efter at vi i 3 uger så en fuldstændig ulykkelig lille pige, der ikke ville sove om aftenen, og som vågnede hver nat, og var fuldstændig utrøstelig. Vi valgte at give hende den igen, og hun er derefter vendt tilbage til at falde i søvn med det samme, samt igen at sove hele natten. Måske det var en forkert løsning - dog fungerer det, og så må vi tage "suttekampen" senere.
Hun er utrolig glad for sin lillebror, men nogen situationer er begyndt at blive en udfordring for hende. "M" er begyndt at kunne en masse, og vi kan se/mærke på hende, at det kræver tilvænning at dele opmærksomhed fra f.eks bedsteforældre.
Der er altså sket MEGET for den lille pige på kort tid, og vi er klar over at det er naturligt at hun reagerer.
MEN... hvad gør vi når hun skriger af os? (og hun skriger, så hun bliver nærmest blå i hovedet). Når hun beder os om at gå, men samtidig kalder på os? Når hun sparker og slår?
Alt dette er oftest når hun møder modstand - når der er noget hun ikke må få, eller noget hun ikke vil. Vi har forsøgt alt. Vi er anderkendende, vi er eftergivende, vi er konsekvente, bestemte, taler roligt, mister tålmodigheden og skælder ud. Vi går fra hende på værelset, med beskeden om at vi kommer tilbage om lidt, og så kan vi tale sammen. Vi har sendt hende på værelset, vi har siddet på værelset hos hende osv... Disse raserianfald kan tage op til 15 minutter, hvorefter vi sidder med en opløst datter, der selvfølgelig ikke kan huske hvorfor hun blev sur til at starte med.
Jeg fornemmer at vi (min kæreste og jeg) er begyndt at gå lidt på listefødder for at undgå disse voldsomme konflikter - dog ligger det meget langt fra vores holdning til, hvordan vi ønsker ar dette skal løses, og personligt mener jeg ikke, at hun skal pålægges det ansvar, det er at "styre" familien med hendes humørsvingninger.
Vi er enige om, at "I" nok nogen gange har brug for lidt ekstra snor, men også klart enige om, at hun ikke skal bestemme, hvilket ben vi skal stå på.
Det blev virkelig langt - sorry ;), men jeg er meget frustreret over vores situation, og håber du kan komme med et bud på handling, så vi igen kan "få vores datter tilbage" i en velstøbt form, som vi ikke har ødelagt, fordi vi ikke ved, hvordan vi skal håndtere hende bedst ...
Kærlig hilsen og på forhånd tak
fra
en frustreret
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...
15. april 2024 | Udvikling | 3 år
Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...
28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...
4. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dejlig datter på 3 år og 4 måneder. Hun begyndte i...
12. februar 2024 | Renlighed | 4 år
Periodevise problemer med renlighed
Kære Helen Jeg har en dreng, der lige er fyldt 4 år. Han har været renlig...
Viden om børn:
Naturlægemidler - børn
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.
Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".
Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.