Brev:
Morsyg storebror
Kære Helen
Vi kæmper noget med storebror på 2 ½ år, som er meget, meget morsyg.
Det har altid været sådan, at hans morsyge er taget til i pressede perioder, ved sygdom osv. Han har været ’under pres’ det sidste halve år. Blev storebror for 5 måneder siden og så er vi flyttet to gange på den sidste måned. Vi er nu i vores permanente bolig, men ikke helt på plads. Der er dog faldet meget mere ro på familien, så vi håbede, at der nu også ville falde mere ro på vores store men stadig lille søn.
Han er generelt en glad lille fyr med god fantasi og et kærligt sind. Det er bare som om, at han ikke helt er i balance – især om eftermiddagene og aftnerne i hverdagene. Han viser mere og mere temperament og råber og mister besindelsen, hvis han ikke får sin vilje. Om eftermiddagene er han tit lidt ilter og svær at få med på noget som helst andet end hvis mor leger helt koncentreret med ham. Men det kan jo være svært at få tid til hver dag i en hverdag, hvor mad skal på bordet osv.
Far er meget engageret i børnene, henter og bringer fra vuggestue langt de fleste dage, og når humøret er godt hos storebror, hygger de sig rigtigt meget sammen. Han er en virkelig god og kærlig far. Det er altså ikke som om, at relationen til far er dårlig, men mere som om relationen til mor er problematisk.
Vi har givet ham en del snor de sidste måneder – ladet ham have sutten mere end ellers, ladet ham bestemme hvem, der skulle gøre hverdagstingene med ham (hvilket betyder, at mor gør alt – far må ofte ikke engang hælde mælken på havregrynen), og ladet ham sove hos os og sidde på skødet osv. så meget han ville. Jeg har også forsøgt at være opmærksom på alene tid med ham, og afviser ham så vidt muligt ikke (kun når jeg jo skal amme og ikke kan have ham helt på skødet samtidigt).
Han er glad for lillebror, og det er gengældt, men storebror har det meget med at masse lillebror og tumle for voldsomt med ...
... ham. Det gør det lidt svært ikke at sige meget nej, når de er sammen. For ellers bliver lillebror simpelthen most. Men han slår ham ikke og ønsker ikke bevidst at gøre ham ondt. Det virker altså ikke som en direkte reaktion på lillebror, men det kan måske være mere indirekte?
Vi har i de sidste måneder accepteret, at sådan har han det lige nu og ladet ham få mor, så meget det har været muligt. Men nu er vi ved at køre død i det. Far synes ikke det er sjovt at blive afvist hver gang storebror er træt – det gør rigtigt ondt. Og mor er godt og grundigt brugt og begynder at kæmpe mere og mere med irritationen og overskuddet fordi trætheden og de manglende pauser til bare at være mig og mangler. Især nætterne er svære for storbror smider simpelthen far ud af værelset og græder helt knust indtil mor kommer – jeg er der så snart jeg kan, men lillebror spiser stadig en del om natten, og det ramler tit sammen. Det skal lige tilføjes, at når mor ikke er til stede, kan far godt få lov med kun lidt protest i begyndelsen.
Vi vil gerne høre din mening om dels, hvad det mon skyldes, at vores søn er ude af balance for tiden. Men især hvordan vi bedst tackler det. Skal vi forsøge at finde kræfterne til, at mor fortsat gør det meste og (f.eks. putter hver eneste aften) og være så meget til rådighed som muligt? Skal han bare fyldes og fyldes op med mor for så at kunne komme videre. Eller forstærker vi det ved på den måde at give ham vanen med at det er mor og lidt køre far ud på et sidespor hvad angår omsorgstingene som skiftning, putning, servere morgenmad osv. Skal vi prøve at presse lidt på for at far kommer mere på banen igen? F.eks. ved at mor og lillebror bare ikke er hjemme, når der skal puttes. Skal de far og storebror lave mere sammen? Er der noget jeg som mor kan gøre forkert, sådan at han får det sådan her?
Vi er i vilrede og håber du kan give os nogle gode råd.
Mange hilsner
far og mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.
Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...
16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...
16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...
15. april 2024 | Udvikling | 3 år
Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...
11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.
Toårig dreng og sproglig støtte
Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...
Viden om børn:
Fødsel
En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.
Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.