Hej Helen.

Mit spørgsmål drejer sig primært om min søn på 15 mdr - men min datter på 5½ er selvfølgelig også påvirket af situationen. Tager mine børn skade af, at jeg relativt ofte skal rejse væk fra dem pga mit arbejde?

Jeg skiftede job for 2½ år siden fordi, jeg var i et job, hvor jeg var begyndt at have lidt for meget rejseaktivitet - ca hver anden måned skulle jeg afsted mindst en uge ad gangen. Min ældste datter var på det tidspunt mellem 2-3 år, og både min mand og jeg kunne mærke at det gik hårdt ud over hende, og hun havde, trods alderen, svært ved helt at forstå, at jeg jo kom tilbage igen. Jeg var væk tre gange inde jeg fik skiftet job.

Nu har mit nuværende job i mellemtiden udviklet sig til at involvere mere og mere rejseaktivitet...

Jeg har utrolig svært ved at efterlade især den lille - han kan jo ikke forstå at jeg kommer igen og vi kan ikke forklare ham det! Den store er ked af, at jeg skal rejse, men vi kan snakke om det og jeg bruger et tip, jeg læste herinde engang, med at skrive et brev til hende per dag jeg er væk, som hun får læst op hver aften af far - en stor succes. Derudover kan vi jo snakke i telefon og på skype (når hun har lyst) og når jeg er hjemme igen kan jeg "kompensere" ved at lave noget med hende, tage en fridag og lign. Men den lille... pyha! Det føles så forkert!

Jeg var væk en uge, da han var knap et år - der var far på sommerferie hos bedsteforældrene med ungerne og han lod sig ikke mærke med noget. Så var jeg væk her i september (da han var 13 mdr) fire dage - og han gik rundt og ledte efter mig, bankede på døre, peb, kaldte og har siden været meget "mor-syg" og vil helst følge i halen på mig overalt, når vi er hjemme (han er ok med at blive afleveret i vuggestue - der har han det heldigvis rigtig rigtig godt!). Der er ingen tvivl om, at han nu er så stor, at han fornemmer og forstår min tilstedeværelse - og det modsatte - på en hel anden måde.

Min mand og jeg har begge været meget på banen overfor begge børn - min mand tog barsel med G. fra han var 8 mdr-11 mdr og kørte ham ind ... (læs videre efter annoncen)

... i vuggestue. Så de har et godt og tæt forhold. G. er en tryg dreng, der hviler i sig selv (også i følge hans pædagoger) og han er glad og fuld af gå-på-mod - dog lidt mindre udadvendt end vores store pige.

Mine tanker går simpelthen på, hvor meget skade han tager af, at jeg gang på gang svigter ham på den måde - han bliver jo glad og lettet, når jeg kommer hjem - men så smutter jeg igen osv. Jeg tænker på kort sigt, ift om han vil blive mere utryg i sin hverdag - men jeg tænker også på langt sigt, ift selvværd og følelsen af, at dem han elsker er der for ham...Jeg er i et kæmpe dilemma fordi jeg ikke bare lige kan finde et nyt job (og er glad for min job generelt) - rejseaktiviteten giver dog ikke så meget bonus, hverken i form af mere fritid eller løn. Så det er en høj pris, han betaler for mit arbejde, synes jeg... Jeg har fortalt min chef at det ikke er "med min gode vilje", men der er ikke nogle indlysende løsninger på det.

Fakta: Indtil december næste år skal jeg være væk tre-fire gange i en hel arbejdsuge ad gangen (ca hvert kvartal) PLUS måske 10 rejser hvor jeg er væk 3 nætter (fx man-tors). Jeg kan skubbe lidt rundt på datoer osv og forsøge at lægge nogle af rejserne ifm ferie, hvor far og ungerne kan være sammen med bedsteforældre og lign (de bor langt væk) - men det ændrer ikke på at det dels bliver hårdt for far, dels må være helt uforståeligt for vores ellers trygge dreng. Mormor kan komme og være hos os nogle af de gange, hvor jeg er væk en uge, men hun arbejder stadig deltids...

Vi har snakket med vuggestuen om det og de får naturligvis at vide, når far er "alene hjemme" så de evt kan give lidt ekstra omsorg - sidst jeg var væk kunne de godt mærke på G., at han var lidt mere pjevset end normalt. Men det ligger dybt i mig, at man ikke rejser fra så små børn og pludselig befinder jeg mig igen i situationen, nu med barn nr 2...

Håber du kan belyse situationen fra et fagligt perspektiv - og du må gerne være så ærlig som muligt (du skal ikke "tage hensyn" til min situation, om jeg så må sige)

Med venlig hilsen