Brev:

Aflevering i børnehaven svær

Hej Helen.

Jeg skriver til dig, da man som forældre unægteligt ind i mellem har behov for høre andres mening om de udfordringer man har. Så er det jo dejligt at der findes en brevkasse som din.

Vores familie består af mig (mor), far og vores datter S på 4½ år. S er en lidt forsigtig og genert pige og søger meget tryghed hos os. Udviklingsmæssigt er hun som hun skal være, dog lidt forsigtig med det motoriske. Hun er god til at give udtryk for hendes føleser; om hun er glad, ked af det eller sur, osv.

Jeg har skiftende arbejdstider som sygeplejerske og far arbejder som pedel.
Vi bor på en landejendom hvor har meget at se til.

Vores problem er, at det altid har været problem at aflevere S, førhen i dagpleje og nu i børnehave.

I dagplejen var det oftest mig der afleverede. Hun hang på mig og havde svært ved at slippe mig. Hun fik lov til at sidde ved mig nogle minutter hvor jeg i mens fik snakket med dagplejemor om løst og fast. Derefter kram og kys, farvel og blev så "læsset" over i armene på dagplejemor, mens hun græd og rakte armene ud efter mig. Dagplejemor fortalte at det var overstået meget hurtigt igen og hun derefter var glad. Dagplejen bestod af S og 3 drenge alle på samme alder. Hun virkede til at være glad for at være der, men havde det dog lidt svært med den ene af drengene som var lidt voldsom. Dagplejemor gjorde meget ud af at lære hende at få sagt fra overfor denne dreng.
De to andre drenge legede hun meget med.

De var i legestuen en gang om ugen hvor S helst ville sidde hos dagplejemoren og var ked af det når hun ikke kunne se hende. Dette blev dog bedre med tiden og hun blev gladere for at være i legestue, hvor hun fik noge pigevenner og lege med. Nogen dage bedre end andre.

Det var selvfølgelig ikke sjovt at aflevere hende sådan de fleste dage. Men jeg beroligede mig selv med, at det var over så snart jeg var ude af døren. Jeg var glad for dagplejemoren og hun havde ikke de store problemer med S. Da S var så stor hun kunne fortælle om hendes oplevelser hos dagplejemoren, støttede det kun oplevelse af at S var glad for at være der.
Det sidste halve års tid hos dagplejemoren var dog meget bedre. Der var endda nogle dage hvor hun ikke havde tid til at sige farvel. Den dreng hun ikke havde det så godt med stoppede også i den periode.

Vi flyttede fra en lejlighed til en landejendom da S blev 3 år. Ved samme lejlighed startede hun i børnehave i den kommune vi flyttede til.
Der var selvfølgelig meget pres på i den periode, da vi skulle have ordnet huset så vi kunne bo der og i det hele taget skulle komme på plads. I mens skulle vi også have kørt S ind i børnehaven.

Hun virkede meget utryg i den periode. Det er en stor børnehave med meget udenomsareal og 60 børn. Hun sagde ofte når hun kom hjem fra børnehaven i starten, at hun ikke kunne finde de voksne. Jeg tænker at det må have virket meget stort for hende og at de voksne ikke har skulle være særlig langt væk før hun følte hun ikke kunne finde dem. Jeg syntes at pædagogerne var opmærksomme. Men det er jo noget andet at starte i børnehave.

I vores nye hjem var forholdene jo også meget anderledes, med masser af udenomsplads og et noget større hus end det vi kom fra. så også her skulle vi heller ikke være langt væk før hun følte sig meget alene. Kunne hun ikke lige se os græd hun og nærmest skreg efter os. Ingen tvivl om at det har været en svær periode for hende.

Så det undrede os heller ikke at hun var ked af at blive afleveret børnehaven. De første par dage var hun faktisk ikke ked af det, men da de barske realiteter gik op for hende var alt ved det gamle.

Vi tænkte, at når der var kommet ro på det hele igen og hun havde vænnet sig til omgivelserne ville det nok ændre sig igen.
Hun fik stille og roligt mere fod på det med at gå i børnehave. Lærte rutinerne at kende og fik nogle gode legekammerater og efter et havlt års tid også en "bedste veninde", som hun stadig har.

Men afleveringerne er stadig svære. I starten var det et nærmest skrigende barn vi afleverede. Det er blevet bedre. Det gik over i at være noget mellem mut og grædende. Nogle perioder var hun ikke ked af og enkelte dage hvor hun ikke havde tid til at sige farvel, men bare skulle lege med "bedste veninden".
Fra i sommers var vi faktisk ved at nå følelse af lettelse, for nu syntes vi det lettede med afleveringsproblematikken.

Men så igen den sidste månedes tid er vi tilbage til gråd og hun har svært ved at give slip på os.
Vi syntes ikke vi kan se sammenhængen noget der er anderledes eller som kunne fremprovokere at hun igen blev ked af at blive afleveret.

Det er oftest far der aflevere tidligt om morgenen, hvor hun er en af de første kommer og får morgenmad.
Vi har syntes ...

... det er gået en smule bedre når han aflevere frem for mig, men stadig svingende fra enkelte dage glad til mut og ofte ked af det og har svært ved at slippe ham.

Jeg aflevere typisk om formiddagen hvor der er mere gang i den i børnehaven. Det giver selvfølgeligt lidt mere uro og det kan tage lidt mere tid inden jeg finder en pædagog hun kan vinke sammen med.
De er søde til at tage sig tid til at vinke sammen med hende og der er ingen "bebrejdelser i luften" over at S ikke kan vinke selv.

Mine skiftende arbejdstider betyder at hver dag ikke ligner hinanden. Nogen dage er jeg hjemme om morgen og andre dage skal hun tidligt op og far køre hende i børnehave.
Skulle hendes dage være ens hver dag skulle far køre hende i børnehave hver dag tidligt. vi har valgt at hun de dage jeg er hjemme får lov at sove lidt længere fordi hun får lidt mere søvn på denne måde. Hun har altid været en aften ravn og har svært ved at falde i søvn tidligt selvom hun er tidligt oppe.

Vi er meget tilfredse med børnehaven.
De brugte en del krudt på at få S integreret godt i starten.
De er søde og dygtige og laver mange ting sammen med børnene.
De siger at S trives rigtig godt i børnehaven. De andre børn vil rigtig gerne lege med hende og hun leger altid med nogen også selvom "bedste veninden" ikke er der.
De mener ikke at grunden til den svære aflevering er at finde i børnehaven.

Vi har prøvet at bruge tid sammen med hende i børnehaven inden vi går, men det bliver det ikke bedre af.
Så vi er tilbage til den gamle taktik med kys, kram, farvel og ud af døren, mens hun vinker sammen med en voksen, som vi altid har gjort.

Når vi spørger S hvorfor hun er ked af det når hun skal afleveres siger hun, det er fordi hun savner os. Den anden dag sagde hun til far, at det var fordi de havde det så hyggeligt sammen (far og S)

I situationer hvor der er mange mennesker, f.eks. til en familiefest vil hun helst hænge hos mig. Når nogen snakker til hende vender hun hovedet mod mit bryst eller bare peger på mig, for at få mig til at svare. Dette er også selvom det er en hun er meget glad for, f.eks morfar. Efter 2-3 timer tør hun op og kan gå lidt rundt selv og måske endda lege med nogen af de andre børn og svare hvis nogen spørger hende om noget.

Hun bliver ind i mellem passet hos nogen som hun er trygge ved oftest morfar, eller farmor og farfar. Når først far og mor har overstået afleveringsituationen er hun glad, snakkende og udadvendt.
Det er nemmere at aflevere hende her end i børnehaven, men ikke altid.

Er det os hun driver gæk med eller har vi bare en pige der udtrykker det svære i at vi skal skilles på denne måde og i så fald hvordan skal vi hjælpe hende?

Vi har prøvet lidt forskelligt. Jeg siger altid at det er ok hun savner os og vi savner også hende, men at så må vi tænke på hinanden.

Vi har prøvet at sige til hende at hun ikke skal græde når vi afleverer.

Far hjælper hende med at få smurt bollen om morgenen i børnehaven inden han kører. Han har syntes det har virket meget godt en periode, men nu er det det samme igen.

Fornylig startede hun til gymnastik uden forældre. Sikke en udfordring tænkte jeg. Den første gang var forældrene med, anden gang skulle de være der selv og jeg tænkte her er der nok ikke lige nogen pædagog til at stå 5 min med et grædende barn, men prøves skulle det.

Strategien blev at jeg købte en gave til hende. Dagen før og på selve dagen forberedte jeg hende på at når hun skulle til gymnastik skulle hun være der uden mig og at jeg ville sidde i omklædningsrummet imens. Hun måtte ikke komme ud til mig medmindre der skette noget slemt, f.eks hvis hun slog sig slemt.

Da vi skulle afsted viste jeg hende den indpakkede gave. jeg sagde til hende at jeg viste godt det var svært for hende at skulle selv til gymnastik. Derfor syntes jeg at hvis hun kunne være der selv havde hun fortjent at få gaven.

Da vi kommer til gymnastiksalen tager hun fat i min arm og klemmer sig ind mod mig. jeg lader hende gøre det, men der går ikke lang tid før jeg kan høre hende sige til sig selv, "når nej" og så slipper hun mig og løber ind til de andre børn. Jeg går ud i omklædningsrummet. Efter en halv time kommer hun drønende ud i omklædningsrummet og siger "mor jeg kan godt klare det" og drøner afsted igen. Hvor var jeg glad for at se hende sådan...

Gangen efter sagde jeg at reglerne var de samme bare uden en gave og det gik faktisk også fint...
Så nu er jeg lidt spændt.
Problematikken er der stadig i børnehaven.

Jeg syntes det er synd for hende for hende at hendes dag skal starte sådan næsten hver dag.

Jeg håber du vil bidrage med din viden i forhold til vores problematik.

Tak for en god brevkasse

Venlig hilsen

Kristina

Læs Helens svar »

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

12. februar 2024 | Renlighed | 4 år

Periodevise problemer med renlighed

Kære Helen Jeg har en dreng, der lige er fyldt 4 år. Han har været renlig...

Læs hele brevet og Helens svar

30. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 6 mdr.

Renlig om natten

Hej Helen Min dreng på 4½ år tisser stadig i sin ble om natten. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar

25. januar 2024 | Renlighed | 4 år

Kan ikke mærke hun skal tisse

Hej Helen, Min datter, der er lige er blevet 4 år, har været blefri, både...

Læs hele brevet og Helens svar

22. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 2 mdr.

Holde sig tør om natten

Hej Helen Min dreng, Noah, er nu blevet 4 år (i november). Han har været...

Læs hele brevet og Helens svar

15. januar 2024 | Transport og ferie | 4 år, 1 mdr.

Ferie med børn

Kære Helen Vi er min mand, jeg, vores datter på 4 og dreng på 7 måneder på...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: