Annonce

Annonce

Brev:

Meget stædig lille fyr


15. september 2011

Kategori:
Alder:
2 år, 6 mdr.

Meget stædig lille fyr

Hej Helen

Min yngste dreng er en frygtelig stædig fyr, og hans far og jeg er ved at være slidt ned til sokkeholderne i kampen for at få ham til at gå selv, hjælpe med at tage tøj på, åbne munden for tandbørsten etc.

Vi hidser os generelt ikke op (kun indeni!) og prøver at motivere ham frem for at skælde ud, men intet hjælper. I vuggestuen har flere af pædagogerne også nævnt hvor utroligt temperamentsfuld han er og sagt at de slet ikke kan forstå at vi kan bevare fatningen.

Ex. når han skal gå op af trappen.
Vi er meget konsekvente omkring at han skal gå op og ned af trappen til vores lejlighed selv (vi bor på tredje sal), men selvom vi har praktiseret dette i ½ år nu, så er det den samme kamp hver dag. Han siger at han ikke kan gå selv og vil bæres. Jeg siger at det gør ondt i min ryg at bære ham og fortæller ham om det hyggelige vi skal op og lave i lejligheden og tilbyder ham at holde i hånd op af trappen. Han nægter og kaster sig gerne bagover i skrig og skrål. Jeg siger så, at når han ikke vil med, så bliver jeg nødt til at gå i forvejen med storebror og så ham gå op selv. Det gør vi så. Han skriger nede for foden af trappen. Efter ca. 5 min går jeg ned og tilbyder igen at vi kan følges op. Han nægter og hvis han undtagelsesvis tager min hånd, så kaster han sig derefter bagover og tager mig med i faldet. Jeg går så op igen. Kalder på ham, går ned igen efter 5-10 min og sådan fortsætter det ofte i op til 45 min.

Ofte ende det med at storebror går ned og henter ham (og så kommer han med!) - ja, ofte er storebror den eneste der kan få ham til at gøre det vi gerne vil have ham til. Han er ligefrem begyndt og sige at han kun vil gå op hvis storebror kommer og henter ham. Jeg synes bare at det er forkert at storebror skal optræde som diplomat hver gang lillebror er på tværs. Tror at storebror bryder ind fordi han bliver stresset af al den skrigen og skrålen.

Og det der med at rose ham når han helt undtagelsesvis gør det vi gerne vil have ham til, det har som regel bare den effekt at han gør det modsatte. Har vi rost ham for at gå op af trappen/tage sine sko af/åbne munden for tandbørsten, gør han det modsatte - går han ned af trappen igen/tager sine sko på igen/lukker munden for tandbørsten etc. Det er nærmest som om det krænker han ære at vi roser ham.

Han er en meget fremmelig fyr, hvilket lægen også kommenterede til 2-års undersøgelsen hvor han svarede i lange sætninger, når hun spurgte ham om noget, hinkede på opfordring (opfordring til storebror som samtidig ...


Annonce

... var til 4-års undersøgelse) etc. Han leger kun med de børn som er 1-2 år ældre end ham (han går i integreret institution) og virker i det helt taget som en der forstår det meste og også er i stand til at give udtryk for det. Når han får sine hidsighedsanfald virker han ikke som en 2-årig med fortvivlelsesanfald, men som en dreng der har totalt styr på det. Han formulerer flydende hvad det er han vil, kan stoppe på sekendet hvis han rent undtagelsesvis får sin vilje, har ofte et smil på læben, når han skriger osv.

En ting der også tærer temmelig meget på vores tålmodighed er, at han spiser utrolig grimt. Han sviner helt enormt og det er ikke fordi han ikke kan spise pænt, nej drengen kan skam spise med kniv når gaffel når han ellers har lyst til det! Han klasker hænderne ned i maden, kaster med det, hælder mælken oven i maden etc.. Vi er igen meget konsekvente når han sviner. Han kommer ned fra bordet og får ikke mere at spise. Det er sådan ved langt de fleste måltider, hvad enten han er sulten eller ej eller om det er mad han er vild med eller mindre vild med.

Han har masser af mulighed for at smatte med sand, jord og andet som man måske kunne have håbet kunne lette trangen til at smatte. Jeg lader ham hver dag være med til at lave aftensmad i håbet om at det vil give ham mere respekt for maden. Det elsker han, men det har ingen effekt på svineriet.

Vi er bare så utroligt trætte af de mange timer dagligt vi bruger på at kæmpe med ham og kunne rigtig godt tænke os at han mht. færdigheder såsom at tage tøj på selv kunne udvikle sig bare en lille smule. Storebror kunne til sammenligning tage alt sit tøj på i samme alder, åbnede munden når vi bad ham op det (tandbørstning) og gik op af trapperne uden det mindste brok. Han kunne naturligvis også stille sig på bagbenene, men reagerede i meget højere grad positivt på opfordringer og ros når han gjorde det vi gerne ville have ham til.

Hvad stiller man op med sådan en stædig rad?

Lillebror er 2½ år. Går i vuggestue fra 8.45 til 15.15 hver dag og er super god til at omgåes andre børn. Her er han meget social, god til at kommunikere er sød ved andre børn - ikke kun dem han gerne vil lege med, men også dem som er mindre end ham selv og som tager hans legetøj eller slå ud efter ham. Her er han sammenlignet med de fleste andre 2-årige vi kender meget mere i stand til at lægge bånd på sig selv, og hvis han føler sig forulempet af en andet barn, så reagerer han verbalt i stedet for fysisk.

Med Venlig Hilsen
Den stædige fyrs mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Toårig dreng og sproglig støtte

Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...

Læs hele brevet og Helens svar


5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.

Jeg har en dreng på to år

Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Appetit

Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.

Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.

Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...

Læs mere i Babylex

Navn - navngivning

Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.

Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid gode råd... Din hjemmeside er til stor hjælp. Især for os udenlandsdanskere som ikke har en sundhedsplejerske til rådighed på samme måde som man har i Danmark.

Tak, for alt det du gør.

Udlandsdanskeren


Annonce