Annonce

Annonce

Brev:

Dødsangst


14. april 2011

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Dødsangst

Kære Helen.

Det er temmelig lang tid siden at jeg har haft brug for et råd fra dig.

Jeg vil forsøge at være meget enkel og koncis, men har du brug for flere info, må du endelig skrive nogle spørgsmål jeg kan besvare, inden dit endelig svar. Der er jo gået enorm lang tid, så du er ikke opdateret omkring Elias.

Han er nu 5 år og netop startet i SFO. Han er stadig en "lille gut" af fysik, men meget tænkende/reflekterende. Han sover godt om natten - spiser bedre (men stadig småt og ikke særligt varieret). Han er meget positiv, glad og udadvendt.

For 6 mdr siden flyttede jeg fra hans far. Han bor 50/50 hos os og virker meget afklaret/godt fungerende omkring det. Vi har også et super fint forhold (hans far og jeg) - bor 2 min fra hinanden og taler pænt/godt sammen,- kan ses til en kop kaffe osv.

- Jeg er helt sikker på at Elias ikke har lidt under bruddet, da han ikke husker hans forældre som værende et intimt par (hver vores soveværelse og dagligdag siden han var helt lille) - tværtimod fik vi den melding fra børnehaven, at han trivedes bedre end nogensinde da vi splittede,- blev mere nærværende, afklaret og glad.

Men han har så de sidste par dage stillet rigtig mange spørgsmål omkring døden.:

Hvordan man dør, hvornår man dør, "børn kan ikke dø, vel mor?", osv. Jeg har forsøgt at svare udramatisk - men kan jo heller ikke lyve omkring emnet. Han har også godtaget svarene og leget videre derefter.

I går kom han så traskende - helt uden forvarsel- (faktisk efter en dejlig eftermiddag, hvor far var på besøg til kaffe og vi hyggede med madlavning, spisning og afrydning - han havde fået en lille hyggeskål til dessert som han netop havde indtaget til ...


Annonce

... børnetv, mens jeg ryddede op i køkkenet) - stortudende og sagde at han var bange for at dø, at han tænkte på det "altid i sit hoved" og "ikke kunne få det til at gå væk i hans hoved" - at vi ikke måtte dø, for så havde han ingen forældre og at jeg måtte love at han kunne komme på hospitalet hvis han skulle dø, så han ikke skulle dø! Og at jeg skulle ligge ved siden af ham, hvis han skulle dø.

Han var altså både bange for at dø selv (rigtig bange,- han rystede mens han græd) og at skulle miste os.

Jeg synes det var skræmmende at han har gået rundt med det her og blev enormt ked af det selv.
Jeg fik trøstet ham og forenklede emnet til at han selvf
ikke skal dø/miste nu - men jeg kan jo ikke give ham garantier eller sige at "børn ikke kan dø".

Jeg har informeret hans far og SFO, så vi alle er obs på ham - men hvordan griber jeg det allerbedst an, for at forebygge at han skal få en grundlæggende angst??

Hverken hans far ell jeg har dødsangst.
Hans mormor har kræft - men intet synligt tegn på sygdom eller kemobehandlingerne (endnu) og jeg har adviseret mig hos en psykolog tidligere, som rådede mig til ikke at sætte Elias ind i hendes sygdom så længe det ikke er synligt eller han selv spørger til det, og der er ingen "sygdoms-stemning" når han er sammen med mormor og morfar - tværtimod lever de fuldstændigt normalt.

Nu hvor han selv har åbnet for emnet, vil jeg selvf tale generelt med ham om døden, så jeg har brug for nogle værktøjer til hvordan jeg griber det an, hvad jeg skal være obs på og meget gerne lidt info om hvordan en dreng på 5 år oplever sin angst.

Er der nogen specielle bøger om emnet der egner sig til 5 årige?

Venlig hilsen
en bekymret mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

20. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.

Kantinemad på arbejdet

Hej Helen Først og fremmest tak for svar på mit tidligere spørgsmål, det...

Læs hele brevet og Helens svar


6. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.

Øjenbrynsfarve

Hej Helen Jeg er i uge 10, snart 11, og har farvet øjenbryn 1-2 gange om...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2023 | Sovevaner | 0 mdr.

Vuggedød og sovestilling

Kære Helen Jeg er netop blevet farmor til en dejlig lille dreng. Fødslen er...

Læs hele brevet og Helens svar


9. oktober 2023 | Diverse | 0 mdr.

Nyfødt første bad

Hej Helen Så kom vores lille dreng til verden, med en FV på 3840 og 54 cm,...

Læs hele brevet og Helens svar


4. oktober 2023 | Graviditet | 0 mdr.

Gravid og hånd-, fod- og mundsyge

Hej Helen Jeg er gravid i 5 måned, og vi skal i weekenden til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Taktilsansen

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...

Læs mere i Babylex

Smile

Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!

Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.

Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.

Jo mere du kan smile, pludre og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..

Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..

Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..

Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..

Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..

Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!

Med venlig hilsen
M´s Mor


Annonce