Brev:
Forældresamarbejde
Kære Helen.
Du er altid så god til at komme med konstruktive forslag, så jeg vil bede dig om en "second opinion" og evt. forslag til, hvordan man tackler "det der forældresamarbejde" med institution og senere hen skole…
Sagen er, at vores datter på 3½ år går i en engelsksproget skole, her hvor vi bor i udlandet. Hun stortrives. Er glad for børnehaven, en lille institution med 15 børn fordelt på 3 stuer i alderen 2-6 år - mange af dem ser vi i fritiden, da deres forældre er vores venner. Især medhjælperen på hendes stue er hun glad for, og medhjælperen er barnepige for vores datter, når vi en sjælden gang er afsted en aften.
Børnehavens leder er den eneste udenlandske personale og hun er skolet i den britiske tilgang til børneopdragelse. Hun er en skrap pædagog og leder. Hvilket nok er berettiget ind imellem. Meeen….
Forleden dag, da hentede jeg vores datter, kom hun mig i møde stille men helt opløst og idet hun så mig brast hun i hulkende gråd. Hun plejer at have travlt med at vise mig alt det spændende, hun har lavet den dag. Derefter skreg og græd hun, grænsende til at være hysterisk/ukontaktbar, så medhjælperen kun kunne få fortalt, at hun kun havde ville sidde stille, da de var ude at lege over middag, fordi hun sagde at hun var træt.
Medhjælperen havde taget hende med ind, og min datter havde lagt sig på nogle puder på stuen. Lederen var kommet ned og havde sagt til min datter, at hun skulle sætte sig hen til bordet og deltage i aktiviteterne. Det havde udløst gråd og skrig, situationen var accelereret, og til sidst havde min datter sparket lederen. Lederen havde så sagt til min datter: "Vil du have at jeg skal ringe til din mor, og sige, at hun ikke skal hente dig i dag? For det gør jeg, hvis du bliver ved at skrige" Det havde iflg. lederen været effektivt, og min datter havde sat sig hen til bordet. Medhjælperen havde, efter lederen var gået, forsøgt at forklare min datter, at jeg selvfølgelig kom og hentede hende.
Jeg hentede hende som vanligt et par timer senere. Da hun græd, da hun så mig, satte jeg mig lidt afsides med hende, indtil hun var relativt rolig og vi kunne tage hjem. Jeg kunne mærke, at hun var varm. Hjemme gik hun omkuld i sin seng, og sov. Og vågnede med feber senere på eftermiddagen. Der har været en virus i børnehaven på det sidste, og de fleste børn er, eller har været, syge. Da min datter vågnede var det første hun sagde: "C (lederen) sagde, at hvis jeg skreg, så kom du ikke og hentede mig".
Det jeg tænker er, at for det første burde børnehavepersonale – medhjælper eller pædagog – se, at et barn er inaktivt, varm, træt, og lade hende sove på puderne og ringe efter en forældre. Jeg er selvstændig, kan tilrettelægge min arbejdstid frit, har sjældent "fuldt skema", og henter hende gerne tidligt. Det ved børnehaven. Hun var syg – har feber og viral halsbetændelse på 4. døgn nu.
Jeg har det rigtig svært med, at lederen har truet med, at jeg ikke kom. I min verden burde en konflikt mellem et barn og en voksen aldrig eskalere til et niveau, hvor den slags trusler er nødvendige. ...
... Og dertil kommer, at jeg synes, det er uacceptabelt at true en 3-årig med, at hendes mor ikke henter hende. Men jeg ved ikke, om jeg overreagerer fordi min egen mor døde, da jeg var barn. Så jeg er lidt følsom m.h.t. det der med at ens forældre skulle blive væk…
Jeg talte situationen lidt igennem med min datter, da hun vågnede af sin lur. Sagde, at jeg altid kom og hentede hende, og at det ikke var noget lederen bestemte. Jeg gør ellers meget ud af at støtte op om, at de voksne i børnehaven bestemmer der. Også selvom reglerne er anderledes end herhjemme, hvad de er m.h.t. f.eks. sukkerindtag og brug af time-out. For et år siden fik vores datter "time out" fordi hun ikke holde op med at græde. Hun skulle stå i hjørnet af stuen, indtil hun holdt op. Det er jo ikke dansk pædagogik.
Der har ikke været lignende hændelser siden den og så den nu her. Efter at have talt situationen igennem med min datter, sendte jeg en diplomatisk sms til lederen (da det var efter lukketid) og sagde, at jeg var sikker på, at hun ikke havde sagt til min datter, at jeg ikke ville hente hende, men at det jo var uheldigt, at min datter havde opfattet det sådan. At jeg havde snakket det igennem med min datter, og at jeg håbede, at lederen ville gøre det samme, næste gang de to sås. Jeg fik et kort svar om at snakke om det, næste gang vi sås.
I dag snakkede jeg så med lederen om det. Lagde ud med at spørge hende åbent, om hun ville fortælle mig, hvad der var sket, for en 3-årigs gengivelse er måske ikke helt præcis. Lederen havde faktisk sagt og handlet som min datter refererede det, men havde, som hun sagde, brugt "reverse psychology" (?) Ved at sige - vil du have at jeg skal ringe og sige til din mor, at hun ikke skal hente, for det gør jeg hvis du ikke holder op med at skrige. Lederen gjorde meget ud af at fortælle mig, at min datter jo ved i bunden af sit hjerte, at jeg kommer og henter hende uanset sne, regn...
Jeg sagde det ikke til hende, men jeg mener dels at det er irrelevant - uanset hvad min datter ved i bunden af sit hjerte, skal lederen ikke true med den slags. Og eftersom lederen er en autoritet i min 3-åriges liv, så tror jeg, at min datter tager hendes ord for pålydende. I alle tilfælde, lederen mente ikke, at hun havde gjort noget forkert. Jeg ved, at hun ikke er så god til at kommunikere. Men jeg er bekymret for, at hændelsen ikke bare er udtryk for dårlige kommunikationsevner, men også indikerer et menneskesyn over for børn, som ikke er lig mit.
Hvad tænker du, Helen? Det der forældresamarbejde med institution(-er)/skole er jo mange år frem, så vi kan jo ligeså godt se at blive klædt på til det. Kunne vi/jeg have handlet anderledes? Hvad kan man forvente? Hvad skal man gå på kompromis med – en institution skal jo møde mange forskellige forældres forventninger. En endnu sværere opgave, når der er lige så mange kulturer som børn. Så jeg er meget bevidst om ikke at forvente en moderne, dansk tilgang til børn. Men jeg synes, der må være en fælles basis om f.eks. ikke at true børn med, at deres forældre ikke kommer og henter dem.
Hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
15. april 2024 | Udvikling | 3 år
Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...
28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...
4. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dejlig datter på 3 år og 4 måneder. Hun begyndte i...
12. februar 2024 | Renlighed | 4 år
Periodevise problemer med renlighed
Kære Helen Jeg har en dreng, der lige er fyldt 4 år. Han har været renlig...
25. januar 2024 | Renlighed | 4 år
Hej Helen, Min datter, der er lige er blevet 4 år, har været blefri, både...
Viden om børn:
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire