Brev:
Storesøster - svær tid
Kære Helen.
Fiona snart 5 år, blev i sommer storesøster. Som du ved fra mine andre breve har lillebror krævet stor opmærksomhed og energi pga ustabil søvnrytme...Vi har sat rigtig meget ind på at "se" Fiona, tage hensyn til hende, give hende alene tid både med os og bedsteforældre og derudover snakke meget om, at det er ok ikke at synes at alt er fryd og gammen med en lillebror...
Vi oplever særligt de seneste 2 mdr. en markant og voldsom reaktion på den nye familieorden – eller er det bare en svær alder at være snart fem år? Vores oplevelse er, at Fiona er vildt glad for lillebror - han er den første hun spørger efter, og gerne leger med. Næsten på samme tid kan hendes begejstring vendes til stor frustration, når han lige skal holdes, fodres, håndteres og vi forsøger da at hjælpe hende med at sætte ord på, at det er træls at han tager så meget af vores opmærksomhed. Hun kan sagtens selv finde på at sige fx "det er så træls at han er med" (så svarer jeg at ja, det kan jeg godt forstå og vi ved godt at det ikke er hende, der har valgt at få ham, så det er bare ok at have det sådan).
Men til trods for alle vores "by the book" anstrengelser har vi de sidste par måneder været vidne til at Fiona er meget usikker og dermed provokerende - og håndterer afvisninger ret dårligt generelt. Vi har altid gjort, hvad vi kan, for netop at give hende et godt selvværd og ikke "kun" selvtillid. Det føles dog pt som om, at alt vi gør for at opnå x situation giver y...
Fiona kan fx bede specifikt om at blive hentet fra institutionen med løbehjul; jeg tager det med og det første hun spørger om er, om jeg har det med og hun bliver glad for det – men efter 20 meter "gider hun aldrig aldrig se det dumme løbehjul igen"... Hun går til svømning og har været rigtig glad for at have den time om ugen sammen med far – men nu, hvor øvelserne gradvist bliver sværere nægter hun bare at lave dem! Den mindste modstand, og hun går i baglås.
Fiona er en dejlig ...
... udadvendt pige, med gode sociale evner, og hun har trivedes godt blandt venner i og uden for institutionen. Siden nytår har hendes veninder dog i stigende grad afvist hende - sådan som børn i børnehaven jo gør af og til, og vi tror ikke nødvendigvis at hendes veninder lægger noget særligt i det (og somme tider er det også hende, der holder andre udenfor). Men Fiona beklager sig meget over denne afvisning og hun fortæller selv at hun insisterer på at veninderne skal acceptere hende (tage hende med i legen) – på en fra vores perspektiv ret kluntet måde, fx ved at drille dem.
Vi har prøvet at forklare hende at hun ikke skal insistere så meget på det og forværre situationen, for så bliver de selvsagt (for os!) irriterede på hende. Fortæller at hun bare kan finde nogle andre at lege med i situationen. Når hun er hjemme hos kammerater, går det tilsyneladende rigtig fint, men når hun har besøg er hun ikke altid en god kammerat (er "bossy").
Vi er kede af at den indsats vi har gjort for at bevare fokus på Fiona, lave ting kun med Fiona, vise interesse for hendes verden - tilsyneladende ikke har nogen effekt – nærmest tværtimod. Vi kender vores pige godt og kan se, at hun kæmper med "en masse" og at det er rigtig svært at være hende lige nu – og det gør ondt. Vi siger det til hende, siger at vi elsker hende også når hun opfører sig tarveligt – men vi mister også somme tider tålmodigheden med hende og skælder ud (som regel for døve øren...) og vi overvejer, om vi har stået for meget på hovedet for hende, for at imødekomme hende? Fordi vi på forhånd frygtede, at det ville blive rigtig hårdt for hende at blive storesøster.
Vi aner simpelthen ikke hvordan vi skal imødekomme hende. Det virker som om, alt hvad vi gør, for at gøre hende glad i bedste fald kun virker "som at tisse i bukserne for at holde varmen". Ja, hun virker ærligt talt "utaknemlig" og ret teenage agtig. Håber du har nogle input til hvordan vi kan hjælpe vores pige i denne svære tid!
Hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
30. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 6 mdr.
Hej Helen Min dreng på 4½ år tisser stadig i sin ble om natten. Han har...
22. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 2 mdr.
Hej Helen Min dreng, Noah, er nu blevet 4 år (i november). Han har været...
15. januar 2024 | Transport og ferie | 4 år, 1 mdr.
Kære Helen Vi er min mand, jeg, vores datter på 4 og dreng på 7 måneder på...
28. november 2023 | Opdragelse | 4 år, 8 mdr.
Udfordringer med opdragelse af 4 årig
Hej Helen Mit spørgsmål drejer sig om opdragelse - både generelt og...
20. november 2023 | Opdragelse | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen. Vi er forældre til en søn på 4,5 og en datter på 2 år. Vores...
Viden om børn:
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor