Brev:
Vi er på hele tiden
Kære Helen,
Jeg har et spørgsmål, som er lidt af en 'klassiker' - men jeg har ikke helt kunne finde præcis den problemstilling i arkivet af spørgsmål, så nu prøver jeg selv at spørge.
Du har jo tidligere givet et par brugbare svar om vores dejlige søn, som lige nu gennemlever 'selvstændighedsalderen' - og dertil er en ret temperamentsfuld dreng. Vi har netop fået lidt feedback fra hans vuggestue, hvor han har gået i tre måneder. Vi var nødt til at skifte vuggestue, da vi skulle flytte, hvilket desværre faldt sammen med lillebrors fødsel. Så det har givetvis været en lidt hård periode for vores dreng.
De siger, at han trives, at han er meget (MEGET) snakkende (men siger heldigvis også, at de synes, det er hyggeligt :) med et godt sprog, at han er temperamentsfuld, og at han er en dreng, der er meget tydelig; både ift hvad han vil og ikke vil og ift. humør. Han bliver vældig begejstret, når han er glad. Men har også nogle voldsomme vredesudbrud, hvor han skriger og også kommer til at slå, hvis han fx ikke må få flere rosiner, låne den bil, Sofus leger med osv.
Disse udbrud oplever vi også herhjemme og har haft en god samtale med pædagogerne om, hvordan vi tackler det - ved at tage ham op på skødet, give ham nærkontakt osv. Alt i alt er vi blevet bestyrket i, at vores søn er en velfungerende dreng, som trives - men også at han til tider 'fylder' lidt for meget og skal lære at tackle et nej og give plads til andre.
Nu til mit spørgsmål, for herhjemme har vi hver dag lidt problemer med at få lidt ro til at tale sammen over aftensmaden eller sidde et øjeblik i sofaen. Vi er på hele tiden. Vores søn taler ganske enkelt uafbrudt og er desuden ikke særlig god til at lege selv. En normal dag:
Jeg henter ham klokken 15, da jeg er på barsel med den lille. Vi går hjem, og jeg sidder normalt på ...
... gulvet og 'leger med'. Hvis den lille er vågen, ligger han på maven og kigger med. Klokken 17 går jeg så småt i gang med madlavning og sætter normalt en dvd på, og så kigger min dreng på det, til far kommer hjem ved 17.30-tiden. Vi spiser klokken 18. Her er han normalt færdig med at spise før os og får så lov til at løbe ned og lege. Men det kan han simpelthen ikke finde ud af, selvom vi foreslår ham at 'lave en kop kaffe til mor på dit komfur' og lignende. Han laver måske kaffen lynhurtigt, men spørger derefter mindst 100 gange om 'vi ikke er færdig med at spise nu? og om vi "ikke kommer med ned og leger". Vi prøver at bevare fatningen og tålmodigen, men det er lidt svært... Hvor hårde/afvisende må vi være her? Vi ønsker blot ti minutter til at spise færdigt/tale sammen.
Når vi er færdige med at spise, sætter en af os typisk ned på gulvet for at lege med ham - og efter en halv times tid opfordrer vi ham så til at lege lidt selv. Vi har virkelig forsøgt med det gode: Vi har indrettet et legehjørne i stuen, vi giver ham input, mens han leger osv.. Men det lykkes sjældent.
Det skal siges, at han jo er vores første barn, og at vi synes, han er ganske fantastisk :) Derfor har vi nok også været lidt for gode til at stå til rådighed. Og vi har for længst nået et punkt, hvor vi er lidt slidte. Vi trænger til at kunne veksle to ord med hinanden, sludre med lillebror og bare læne os en lille smule tilbage i sofaen. Desuden - og vigtigere - vil vi jo rigtig gerne lære ham at give lidt plads til andre, fordi det i sidste ende gør livet sjovere og nemmere. Men det kræver jo også, at man kan skrue lidt ned for sig selv en gang imellem.
Så Helen: Har du nogle tanker om vores situation, og hvordan vi kan komme videre? og hvad der er rimeligt at forvente ift at lege selv med hans alder?
Venlig hilsen,
Stine
Annoncer
Sponsorerede artikler
De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?
Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.
Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...
16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...
15. april 2024 | Udvikling | 3 år
Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...
26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...
5. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.
Hej Helen. Yngstemanden har altid været rigtigt svær at putte, og derfor har...
Viden om børn:
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to