Annonce

Annonce

Brev:

Grænsesøgende storesøster


12. oktober 2010

Kategori:
Alder:
2 år, 10 mdr.

Grænsesøgende storesøster

Kære Helen,

Kort om os: vi er mor, far, storesøster på 30 mdr og lillebror på 3 mdr.

Vores familieliv fungerer alt i alt rigtig godt. Farmand arbejder meget i hverdagene og prøver at holde weekenderne arbejdsfri (det lykkes 90% af tiden). Mor går hjemme på barsel og har stadig 1 år at nyde den nye familie i, så ingen stress der og jeg prioriterer familie, parforhold og hjemmet rigtig højt.

Vores datter har altid haft et enormt temperament, men hun og vi har kunnet styre det og vi har set det som en positiv egenskab hos hende.

Hun havde dog en periode i vuggestuen hvor hun rev og slog de andre rigtig ofte og hun angrede det overhovedet ikke - talte tvært imod om situationerne med stolthed. Og vi har ikke kunnet forklare hende at det er forkert. Nu gør hun det ikke så meget mere andet end overfor hendes kusine på 4 år, som vi bor ved siden af (de er som søskende) - så jeg bilder mig selv ind at de netop er så tætte som søskende og at hun derfor har svært ved at tackle modgang overfor hende, men hvordan får vi hende overbevist om at kusinen bliver ked af det og at det er forkert. Hun er enormt bevidst og talte allerede rigtig godt som 1.5 årig, så derfor mener vi jo at vi burde kunne tale med hende om det.

Vi har talt med pædagogerne om det, da vi nok alle sammen har krævet for meget af hende og tænkt hende større end hun er, så vi har været ret bevidst om ikke at forvente for meget af hende og pålægge hende for meget ansvar.

Udfordringen p.t. er at hun ikke hører efter OVERHOVEDET. Hun griner os direkte op i hovedet og hun siger at hun synes det er sjovt at vi bliver sure på hende.

Min taktik er at aflede hendes opmærksomhed når hun gør noget hun ikke må eller ignorere hende når hun blot ønsker opmærksomhed på en træls måde (råber, banker med ting osv). Begge ...


Annonce

... dele virker rimelig godt, men jeg er godt nok træt af at tage konflikter med hende KONSTANT for tiden.

I weekenden begyndte jeg at græde lidt, fik bare nok og så stoppede hun og sagde til mig at det ikke var sjovt at vi var sure. Så hun forstår jo godt meget af hvad der sker eller hvad????

Desværre har min mand ikke meget tålmodighed hvad angår 'hørelsen' og kan ikke forstå han skal sige tingene 20 gange HVER dag, og han hidser sig desværre op uden at prøve andre metoder først - andet end 'X, jeg gider ikke sige det til dig flere gange - hør efter hvad far siger' - og det hjælper ikke.

Jeg kan se at hun bliver så ulykkelig, når de tager en tur. Men han er god til at tage hende til sig og tale med hende om det bagefter.

Hvad er rigtigt og forkert med så bevidst en pige som prøver vores grænser af hele tiden og ignorerer os? Er det ok at vi bruger hver sin metode eller skal vi finde fælles fodslag i hvordan vi tager disse konflikter?

Hun er ellers super sød normalt - det er mest når hun er træt eller sammen med andre hun bliver træls og måske skal vise sig lidt. Vi var på hotel her i weekenden, og vi synes det er forfærdeligt og hvor det var pinligt at hun ikke hører efter, hun råbte (for sjov) og ignorerede os, en meget kedelig weekend for os alle.

Det skal siges at hun også gjorde det inden lillebror kom til verden, men i ekstrem grad lige nu. Han tager minimalt af vores tid, er glad og nem og spist af på 10 min og hun er VIRKELIG sød ved ham.

Er det 'bare' udholdenhed det kræver? Mere konsekvens?

Jeg vil virkelig bare så gerne at vi kan hjælpe hende og også rumme de kedelige følelser, så hun lærer at tackle det selv og stadig føler hun kan komme til os på godt og ondt...

Beklager, jeg kan ikke formulere mig kort :O)

Glæder mig til at høre fra dig.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


5. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.

Svær putning - 2 år, 10 mdr.

Hej Helen. Yngstemanden har altid været rigtigt svær at putte, og derfor har...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

3 år og udfordringer

Hej Helen. Jeg har en dejlig datter på 3 år og 4 måneder. Hun begyndte i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børneeksem

Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.

Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...

Læs mere i Babylex

Barselsorlov

I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tak for at du er til.

Det føles som en dejlig livline at have dig og din hjemmeside, når man er usikker på ting og sager. Man vil jo så gerne gøre alt godt for sit barn:-)

Mor til dreng på 5 måneder


Annonce