Annonce

Annonce

Brev:

At blive storebror er ikke lykken


15. marts 2010

Kategori:
Alder:
3 år, 9 mdr.

At blive storebror er ikke lykken

Kære Helen.

Jeg skriver fordi jeg for 4½ måned siden blev mor for anden gang. Jeg har i forvejen en dreng, Frederik, på 3 år og 9 mdr., som jo ved samme lejlighed blev storebror.

Allerede da jeg var meget tidligt gravid spurgte Frederik hvorfor mor havde fået en tyk mave. Jeg fortalte ham, at jeg havde en baby i maven og at han skulle være storebror. På trods af sin alder udtrykte han meget klart, at han ikke ville være storebror. Hvorfor var svært at definere, men storebror ville han ikke være.

Tiden gik og i begyndelsen af november 2009 fødte jeg vores lillebror Benjamin. De første dage var Frederik nysgerrig omkring denne lille størrelse der skulle bo hos. Vi var meget privilegerede – Benjamin sov de første 14 dage ca. 21 timer i døgnet, hvilket betød at tiden til Frederik stort set var uændret – vi kunne fortsat lege, hygge mm., som før vi fik lillebror.

Der var ingen reaktion hos Frederik, hvilket vi som forældre tog som et godt tegn. Desværre er jeg nu noget frustreret over situationen, idet der, når jeg skal være ærlig, ikke har været nogen positiv reaktion hos Frederik heller. Han er faktisk fuldstændig ligeglad med sin lillebror, og har været det hele tiden. Han kigger sjældent på ham, taler stort set aldrig til ham og ignorerer næsten alt der har med ham at gøre. Denne reaktion er ikke noget der varmer mit moderhjerte, da jeg, når jeg sammenligner med andre børn med søskende, trods alt oplever, at de giver en smule opmærksomhed til lillebror/søster.

Frederik har spontant i de 4 ½ måned Benjamin har levet, givet ham et kram/kys ca. 8-10 gange. Kun opfordret siger han godnat, farvel og lign til Benjamin. Han vil helst have at Benjamin sover, så han kan have mor og fars udelte opmærksomhed.

Jeg synes i bund og grund ikke adfærden er ”almindelig” og i hvert fald ikke særlig tiltalende. Jeg er helt bange for at de aldrig kommer til at kende hinanden eller bliver som fremmede i samme hus. Frederik er ekstremt stædig – derfor resulterer en opfordring om at sige godnat til lillebror oftest i, at han ikke ...


Annonce

... gør det. Jeg har nogle gange set at Frederik betragter Benjamin og smiler over det han gør, men når han opdager jeg eller far kigger på ham, stiller han med et surt ansigtsudtryk.

Min mand er meget rolig omkring situationen og mener at det er meget normalt. Han har selv en lillebror, og kan huske at det bestemt ikke var lykken at få. Han mener, at det eneste Frederik indtil nu har fået ud af Benjamin er en forringelse af livskvaliteten, forstået således, at han nu skal dele tid og opmærksomhed med en anden.

Min sundhedsplejerske sammenligner (forsimplet genfortalt) det at få en lillebror/søster med hvis far tog en elskerinde med hjem der skulle bo hos os og som vi skulle elske, sige godnat til osv. Hun mener derfor ikke, at vi må forcere noget ved at tvinge ham til at sige godnat, være engageret og lign.

Vi gør meget for at give vores børn opmærksomhed. Frederik er vant til i hvert fald 1 times leg med om morgenen inden børnehave og 1-2 timer når han kommer hjem. Når far kommer hjem fra arbejde leger de ½-1 time. Dette er naturligvis blevet reduceret en efter Benjamin kom til verden. Jeg ammer og det binder mig jo til stolen i et vist omfang. Vi leger dog dagligt fortsat et par timer – bare ham og jeg.

På det sidtse synes jeg, at Frederik er begyndt at ændre væremåde. Han er pivet, omklamrende og så er han sprogligt gået nogle skridt tilbage. Han har altid været særdeles god til at formulere sig og til udtale, men nu er tre blevet til taa, spise til bise osv. Jeg ved ikke om dette kan tilskrives en reaktion på lillebror?

Jeg vil så gerne hjælpe ham, så han kommer til at trives med situationen. Jeg vil gerne støtte ham og har mange gange talt med ham om, at det kan være svært at blive storebror, at skulle være stor, at skulle dele osv. Jeg frygter dog, at det er en lidt for ”stor” snak at have med en treårig – trods det gode sprog.

Hvordan kan vi hjælpe ham i en svær tid? Er der noget vi skal gøre i fht. hans sprog? Og hvad er din mening omkring hans totale afstandstagen fra lillebror?

Mange hilsner fra
Mia

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

3 år og udfordringer

Hej Helen. Jeg har en dejlig datter på 3 år og 4 måneder. Hun begyndte i...

Læs hele brevet og Helens svar


12. februar 2024 | Renlighed | 4 år

Periodevise problemer med renlighed

Kære Helen Jeg har en dreng, der lige er fyldt 4 år. Han har været renlig...

Læs hele brevet og Helens svar


25. januar 2024 | Renlighed | 4 år

Kan ikke mærke hun skal tisse

Hej Helen, Min datter, der er lige er blevet 4 år, har været blefri, både...

Læs hele brevet og Helens svar


22. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 2 mdr.

Holde sig tør om natten

Hej Helen Min dreng, Noah, er nu blevet 4 år (i november). Han har været...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Medicin til børn

Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.

Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...

Læs mere i Babylex

Klumpfod (varusfod)

I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.

Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.

Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!

Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.

Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!

De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.

Familien S


Annonce