Kære Helen

Det er efterhånden længe siden, jeg sidst har skrevet til dig. Sebastian er nu snart 15 mdr., en frisk og livlig grinebidder, som lystigt er i gang med at undersøge hele verden - nu ikke kravlende mere, men på gåben. Han rejste sig op og gik for en måneds tid siden, så han kunne gå med om juletræet juleaften. Det var den bedste julegave for os alle :-)

Og mit spørgsmål til dig er netop forbundet med den sidste måneds tid især. Sebastian er begyndt mere og mere at vise sit heftige temperament. Hvis vi f.eks. er ude at handle/i butikker eller lign., og jeg lader ham gå istedet for bare at sidde fysisk passiv i barnevognen, så er der en ordentlig scene, når han skal op i barnevognen igen.

Hvis han ikke får sin vilje herhjemme, kan han vitterlig finde på at ligge på maven i op til 10 minutter og bare skrige!! Og jeg mener virkelig skrige - med tårer, åndenød og hele molevitten. Ydermere har han fået en rigtig dårlig vane med at rejse sig op i sin høje stol, når han spiser. Det vil vi naturligvis ikke have, og så er helvede atter løs med skrigeri osv.

Jeg synes, det er meget svært at være vidne til disse ekstreme udbrud, især fordi Sebastian jo oftest er en glad og smilende dreng.
Du kender jo lidt til min forhistorie med efterfødselsreaktion osv. jf. tidligere breve til dig, og jeg kan stadig have ... (læs videre efter annoncen)

... det svært med hans gråd. Min kæreste mener, jeg skal sætte flere grænser overfor Sebastian allerede nu. Mit spørgsmål er så: Hvordan skelner man imellem at kue sin lille dreng eller opdrage på en sund måde? Hvor nøjeregnende er han nu i hans alder? Kan han allerede nu "sno sin mor om sin lillefinger", som bl.a. min kæreste siger?

På alle andre fronter synes jeg, det kører rigtig fint. Han er glad for vuggestuen, hvor han nu har gået i snart ½ år, han sover mellem 2-3 timer om dagen og fra 19 til 8 om natten. Han spiser ofte godt - er begyndt at virke mere selektiv og kan nu ryste på hovedet, hvis der er noget, han ikke vil have. Han spiser selv med både ske og gaffel og drikker af både glas og kop uden vanskeligheder.

I vuggestuen taler de om, at han virker lidt som "ørebarn", da han ofte trækker sig væk fra støjen fra de andre børn og leger for sig selv, hvilket kan tyde på, at han er lidt inde i en osteklokke. Ørelægen kunne bekræfte dette ved et tjek i starten af december, som viste væske i mellemøret. Så han fik penicillin, og vi skal til tjek igen her den 13/1. I vuggestuen giver pædagogerne udtryk for, at han burde få lagt dræn (han har været på penicillin 5 gange i sit liv - alle gange grundet ørerne), men ørelægen mener, vi lige skal se tiden an. Hvad er din holdning til dræn mv., Helen?

Mange hilsner
Tine