Annonce

Annonce

Brev:

Bider og vil ikke i bad


20. august 2009

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Bider og vil ikke i bad

Hej Helen,

Min datter er nu 18 måneder og hun stortrives! Hun er næsten altid meget glad og laver masser af sjov med os. Hun siger rigtig mange ord og er også så småt begyndt at sætte dem sammen. Hun forstår næsten alt, hvad vi siger og gør rigtig meget af det vi beder hende om. Sætter skoene på plads, finder selv skål og tallerken, hænger selv hagesmækken på plads osv osv. Hun er meget aktiv. Gynger på den rigtige gynge og kan hoppe rigtigt med samlede ben og holder balancen rigtig flot. Umiddelbart virker hun til at være hurtig med mange ting, men måske er det bare den stolte mor, der taler :-)

Samtidig er hun også i en alder, hvor hun vil alt selv og hun bliver sur, hvis hun ikke får lov, så det gør hun for det meste, hvis der er tid til det og det ikke overskrider vores grænser og regler. Man må fx. godt selv gå op og ned af trappen, men KUN med mor eller far i hånden, da det er en åben trappe! Generelt går det fint på denne måde, men de få gange, hvor det ikke gør, så bliver hun meget sur. Dette kan vi generelt også fint håndtere. Hun lægger sig ned og skælder ud. Jeg rækker hånden frem mod hende og hun afviser den nogle gange, men kommer så til sidst :-)

MEN problemet er, at hun nogle gange, når hun bliver rigtig sur, bider, og hun bider meget hårdt. Jeg har haft store blå mærker og endda en tømmerlus på hånden en enkelt gang. Jeg reagerer spontant og skriger højt, siger nej - du må ikke bide og/eller jeg vil ikke have du bider og sætter hende så fra mig. Hun bliver meget ked af det og jeg siger igen - jamen, jeg vil ikke have at du bider. Jeg rækker så lidt efter hånden ud og siger kom her, skat, og så kommer hun som regel med det samme.

Hun er helt klart ked af det, men det er mest fordi vi skælder ud, tror jeg, for det virker ikke som om, hun forstår det. Hun bider også nogle gange ud efter os, når vi leger, men dét er mest, når hun leger vildt med far eller storebror! Jeg kan godt håndtere det, men nu har hun to gange bidt et af de andre børn i dagplejen, og det går jo slet ikke! Hendes dagplejemor skælder hende ud og sætter hende fra sig og så ...


Annonce

... græder og græder hun og vil gerne gøre det godt igen. Det skal lige siges, at hendes dagplejemor er generelt meget glad og begejstret for hende.

Har du et godt råd til, hvad vi kan gøre. Jeg synes ikke det hjælper at skælde hende ud og synes ikke det hjælper, men hun er jo på den anden side også nødt til at vide, at den er gal!

En anden ting, jeg godt lige vil spørge om! Vi kan simpelthen ikke få hende i bad lige pt., og jeg har prøvet alt. For nogle måneder siden gled hun i badet, og jeg greb hende kun lige inden hovedet røg under. Hun blev selvfølgelig bange og ked af og ville op med det samme. Herefter har der været en lang periode, hvor det tog lang tid at få hende i badekarret. Hun skulle vænne sig til det og på det rigtige tidspunkt kunne man så under små protester løfte hende op og sætte hende i badekarret. Det var OK, og hun hyggede sig, når hun først sad i det med legesagerne.

Det er mest mig, der bader hende, men hendes far gør det også af og til, og da han skulle bade hende her for ca 2 uger siden gik det desværre helt galt! Jeg var ikke hjemme, men farmor og farfar var der. Det startede fint. Hun hyggede med farmor, men ville ikke i badekarret, så farmand tog hende lige hurtigt og satte hende i karret, men vandet var for varmt (hun kan ikke lide det varmt), og hun gik helt i panik og trak ikke vejret i mange sekunder inden hun stak i hyl og sprang farmor om halsen. Farmor tog hende selvfølgelig op med det samme!

Men nu vil hun bare ikke i bad. Hun går helt i panik hver gang, siger av av og græder og pjevser! Vi plasker i vandet, så hun kan mærke at det ikke er varmt og hun vil gerne lege med vandet, men bare ikke for tæt på og helst siddende på mine ben! Hvis jeg løfter hende i vandet, bliver hun igen helt panisk. Jeg har prøvet forsigtigt med bruseren, prøvet med en skammel i brusekabinen og bare lidt vand, der løb, men hun vil bare ikke derind og ikke ud af min favn. Har du et godt råd anden end at vente? Jeg er ved at løbe tør for gode idéer.

Pyh det blev noget længere end jeg havde regnet med. Håber du kan overskue det :-)

Mange hilsner
Kia

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.

Sove i egen seng - 17 mdr.

Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...

Læs hele brevet og Helens svar


2. februar 2024 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Tynd mave?

Hej Helen. Vores datter på 17 måneder har ofte meget tynd afføring, og...

Læs hele brevet og Helens svar


15. januar 2024 | Opdragelse | 21 mdr.

Rutiner og weekend

Kære Helen Tak for dit svar og gode råd angående mad og svingende appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


13. januar 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Tidlige morgener - 15 mdr.

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg håber du kan hjælpe et par...

Læs hele brevet og Helens svar


3. januar 2024 | Kost og ernæring | 21 mdr.

Nedsat appetit? - 21 mdr.

Kære Helen Godt nytår. Åh, det der med mad. H er en skøn lille...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Frysning af babymad

Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.

Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.

Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.

Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...

Læs mere i Babylex

Suttekæde

En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.

Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.

Det anbefales at:

- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit medfølende svar. Både min mand og jeg sad og tudede da vi læste det.

Det går fremad herhjemme. Vi har helt accepteret vores drengs handicap og glæder os hver dag over, hvor dejlig han er. Vi starter fysioterapi imorgen.

Tak fra Signe, mor til dreng på 7 måneder


Annonce