Annonce

Annonce

Brev:

Mad og diverse


20. december 2017

Alder:
22 mdr.

Mad og diverse

Hej Helen.

Vores søn på 22 måneder trives generelt rigtig godt, han er virkelig glad og han taler rigtig meget :)

Vi har nogle små udfordringer i forhold til mad.
Hugos ernæringstilstand er rigtig god og han mangler bestemt ikke noget. Men han vil i øjeblikket ikke spise morgenmad eller aftensmad, og det er efterhånden lidt opslidende:) Eller det vil sige, det vil han godt, han vil bare kun have rugbrød :)

Morgenmaden har længe bestået af havregrød med noget frugtmos. Han er ikke interesseret i dette, ligegyldigt hvor sulten han er. Jeg tænker, at han kan være træt af det. Han vil gerne have en rugbrødsmad med ost, æg og fx hindbær.

Aftensmad vil han heller ikke have. Han kan blive helt hysterisk, da han er sulten. Jeg har prøvet med alt muligt forskelligt, han vil ofte ikke engang smage, indimellem tager han blot en mundfuld eller to og sætter så tallerkenen væk og siger 'tak for mad'. Han vil dog gerne have fx rugbrød med makrel. Han er sulten hver gang og ked af det og pjevset fordi han er sulten, men vil alligevel ikke spise

Spørgsmålet er så :

1) Skal jeg give ham rugbrød 3 gange om dagen i denne periode hvor han ikke vil andet? Jeg tænker, at det er ensformig kost, selvom pålæg osv kan varieres meget. Alternativt får han ingen mad

2) Hvordan skal taktikken være? Skal han tages væk fra bordet og så senere på aftenen/dagen tilbydes noget andet mad, så han lærer, at han ikke bare får noget andet, eller skal han bare have noget andet med det samme? Han er jo sulten og ked af det. Så det er udfordrende ikke at give ham noget andet med det samme :)
Skal han alternativt ...


Annonce

... vente nogle timer og så tilbydes noget andet? På denne måde vil aftenen ikke blive god for nogen på grund af en sulten dreng

3) Jeg er i tvivl om hvornår han kan begynde at få kyllingekød, hamburgerryg,
kamsteg osv? Hvad er retningslinjerne i forhold til rosiner??

4) Hvor tit må han få ris?

5) Hugo har lige haft en periode hvor han virkelig bliver ulykkelig, græder voldsomt, får hysteriske anfald. Har også vågnet mange gange om natten og bare skreget. Normalt er han så glad og mild, så det er lidt underligt at se ham på denne måde. Mellem hysterianfaldende er han rigtig glad. Det kommer pludseligt. Det skal dog siges, at han har taget et kæmpe spring på det sidste, hvor han snakker helt vildt meget, peger på alt og fortæller hvad det hedder og er begyndt på hele sætninger. Efterligner alle sætninger vi siger. Han åbner og lukker døre osv. Skal det måske blot tilskrives, at der sker så meget for ham lige nu udviklingsmæssigt??

Jeg er rimelig god til at rumme det, når han bliver voldsomt ked af det. Taler beroligende, fortæller ham at jeg godt forstår ham, sætter ord på. Men nogle gange føler jeg virkelig at det er nødvendigt at sætte markante grænser, virkelig sige STOP, når han går over grænsen - nogle gange også for at bryde et hysterianfald lidt. Men nogle gange synes jeg, at jeg kan bliver lidt for hård. Jeg er virkelig i tvivl om hvordan man takler det bedst :) Jeg ved godt, at små ting kan vælte hans verden og det kan jeg godt sætte mig ind i. Men jeg føler at jeg er nødt til at begrænse det lidt indimellem?

Mange tak for gode svar og god jul :)

Med venlig hilsen
Malene

Læs Helens svar »



Annoncer

Produktnyheder



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

9. januar 2018 | Kost og ernæring | 18 mdr.

Kræsent barn

Kære Helen, Jeg har en lille dreng på 1½ år, som er voldsomt kræsen og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


8. januar 2018 | Sovevaner | 21 mdr.

Vågner konsekvent kl. 5 men er ikke udhvilet

Kære Helen, Alberte på 21 mdr. Vågner konsekvent kl. 05 hver morgen. Jeg er...

Læs hele brevet og Helens svar


2. januar 2018 | Udvikling | 19 mdr.

Bleskift

Hej Helen Vores søn løber væk og gemmer sig hvergang vi siger at vi vil...

Læs hele brevet og Helens svar


2. januar 2018 | Udvikling | 19 mdr.

To sprog

Hej Helen Her hjemme taler vi to sprog til vores søn, jeg taler kun dansk...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2017 | Opdragelse | 20 mdr.

Skal han blive siddende ved bordet?

Hej Helen, Min søn på 20 måneder har altid haft en god appetit og sidder...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Skråstol

Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.

Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...

Læs mere i Babylex

Strækmærker

Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.

Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.

Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid


Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Spar lige nu: 16% ↓

Tilbud

Vejl. pris: 249,00

Nu: 209,95

Du sparer: 39,05

Køb nu!


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.

För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!

Tack
/Erika


Annoncer

Annonce