Annonce

Annonce

Brev:

Småtspisende 3 årig


9. marts 2017

Alder:
3 år, 6 mdr.

Småtspisende 3 årig

Kære Helen

Tak for en rigtig god brevkasse, vi har nu igen brug for et par gode råd.

Jeg skriver ang vores søn på 3,5 år som har spist ok, men aldrig har spist særligt meget. Han har dog altid har villet smage på maden, og spist meget varieret.

Dette har ændret sig nu, og han kigger bare modløst på maden, og nægter at spise noget, hvis der ikke pastaer el ris uden sovs, brød, eller lign. Pizza vil han også gerne have. Han elsker grøntsager, især rå gulerødder og agurk. Kød har han ikke lyst til at spise mere.

Han kan sige han er sulten, gå over og sætte sig op på sin stol, og så sker der bare et eller andet... han kigger på det, og stikker lidt med gaflen..... Ser helt skuffet ud. Kan finde på at sige at han ikke kan lide det (uden at smage). Vi laver børnevenlig familiemad. Vi tager os tid til maden, og snakker positivt om den. Vi elsker mad, og spiser med god appetit, og har ingen negative snakke om mad.

Hans lillebror på 1 år og 9 mdr spiser alt og med stor vellyst, og det er bare så skønt. Vi er meget opmærksomme på ikke at sammenligne dem og bruge det som eksempel for Asger. Han skal jo gerne få lyst til at spise, og ikke føle sig mindreværdig i forhold til andre.

Vi opdeler maden så han selv kan bestemme. Vi prøvede så også at sige at han skulle smage på maden, men at hvis han så stadig ikke ville have det, skulle han naturligvis ikke. Det var heller ikke den store succes. Han blev ked af det, og nægtede ofte. Vi er også prøvet at sige at hvis han spiser lidt af sit kød, kan han få nogle flere pastaer (uden sovs), det er vidst heller ikke pædagogisk korrekt.

Han spiser godt med morgenmad... de spiser havregrød med moset banan, og spiser med glæde og meget. Bagefter bliver de begge tilbudt en bolle, det er lidt forskelligt om Asger vil have, men det er helt ok.

Frokost er det næste punkt....vi har nogle gange oplevet at der er kommet en fuldstændigt urørt madpakke med hjem... eller der kun er spist en smule. Vi har gentagne gange talt med pædagogerne om det, at de skal hjælpe ham med at pakke madderne ud, da ...


Annonce

... han ellers ikke kigger hvad der er. Han skal kunne se hvad han har at vælge imellem, og aftalen er, at madderne skal lægges på madkassens låg som tallerken. Når det sker spiser han i det mindste lidt mere end ellers.

Ofte er han sulten når jeg henter, og han får ofte lov at spise resten af madpakken på vej hjem. Men det er også et dilemma, for det tager jo klart appetit fra aftensmaden, at han spiser en rundenom kl 15.30-16. Men omvendt skal han jo have noget at spise når han er sulten, og det er jo synd at sige 'nej, du må vente til 17.30' Nogle gange har jeg så spist ham af med grønt.... men synes det er lidt svært.

De får altid snack grønt herhjemme før vi spiser. Vi har prøvet at minimere dette, men synes ikke det har den store effekt på appetitten.

Før puttetid får de altid noget at spise, rugbrød med banan, eller bare banan, hvis der trods alt er røget lidt ned. De får det aldrig i forbindelse med aftensmåltidet, for at de ikke skal lære at hvis man ikke spiser rigtig mad, får man bare noget 'nemt og lækkert' bagefter.

Jeg ved at man skal sørge for at der altid er noget han kan lide, eks pastaer.... men når han så har spist dem på tallerkenen, og han spørger efter flere uden at røre noget andet, skal han så bare have det? Man kan jo ikke leve af pastaer og grøntsager, men har også behov for fedt, proteiner osv.

Det er svært ikke at komme til at presse ham nogle gange, fordi det er hårdt som forældre at ens barn er småtspisende... og vi laver kun børnevenlig mad, han burde virkelig kunne lide det. Jeg tror hans vægt og højde er ok: han vejer 14,8 kg og er 100 cm høj?

Han er ellers en glad dreng, der har det godt i børnehaven. Han er i 'vil bestemme' alderen, og bliver meget sur når han får nej osv. Vi er nu ok til at holde fast, men vælger selvfølgelig vores kampe.

Håber meget du kan hjælpe os, da det nu har været et tema i meget lang tid..... det er blevet slemt de sidste 7 mdr. Det er bare så trist når det er flere gange om ugen han slet ikke rør sin aftensmad.

Mange venlige hilsner

Asger mor og far

Læs Helens svar »



Annoncer

Produktnyheder

Få besøg af Helen

Kære alle

Jeg får ofte henvendelser fra forældre omkring hjemmebesøg. Derfor har jeg nu besluttet at tilbyde besøg i mødre- og fædregrupper.

Du kan spørge om alt det, som optager dig omkring dit barn:

- Sover mit barn nok?
- Hvorfor er mit barn ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

10. januar 2018 | Kost og ernæring | 3 år, 10 mdr.

Vil ikke spise - 3 år, 10 mdr.

Kære Helen. Jeg har brug for råd i forhold til vores datter på 3 3/4 år.....

Læs hele brevet og Helens svar


9. januar 2018 | Renlighed | 3 år, 1 mdr.

Natble - 3 år, 1 mdr.

Kære Helen Min søn på lidt over 3 år blev renlig for 3,5 mdr siden. Der har...

Læs hele brevet og Helens svar


6. januar 2018 | Udvikling | 3 år, 3 mdr.

Slut med sut og tiden derefter

Kære Helen. Vi tog sønnens sut i midten af november. Vi havde snakket med...

Læs hele brevet og Helens svar


1. januar 2018 | Opdragelse | 4 år

Lidt svært at være storebror

Kære Helen. Jeg er så heldig, at jeg har fået barn nummer 2 for otte uger...

Læs hele brevet og Helens svar


14. december 2017 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Dreng på 3 år i to verdener

Kære Helen Vi har en dreng på 3 år og 7 måneder. Han er energisk, arbejdsom,...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fedt

Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.

Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.

I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...

Læs mere i Babylex

Mødregruppe

De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre som har barn i nogenlunde samme alder.

Sundhedsplejersken spørger om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang man mødes.

Det kan være en stor glæde at mødes med og at dele erfaring med andre mødre og ofte vil man i mødregruppen finde ud af at gå til babysvømning eller andre aktiviteter sammen.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid


Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Spar lige nu: 16% ↓

Tilbud

Vejl. pris: 249,00

Nu: 209,95

Du sparer: 39,05

Køb nu!


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dit svar - jeg gik 100% på ham og tommelfingeren. Det tog faktisk kun 3-4 dage, så ville han hellere ha sut end tommelfinger.

Tak fra Conrads mor


Annoncer

Annonce