Hej Helen.

Så er jeg på banen igen :0).
Denne gang gælder det vores datter Mathilde på snart 4 år. Hun spiser ikke ret meget i løbet af dagen synes vi ikke, og hvert måltid bliver lidt en kamp.

Hun har altid haft en sparsom appetit, selv da hun var ganske spæd og fik flaske var hun småt spisende.
Nu er hun snart 4 år og vejer ca 14-15 kilo.

Det der er frustrerende er, at vi daglig kæmper med at få hende til at spise. Hun tager få bider og siger så hun ikke kan have mere. Hun får langt hen af vejen lov til at bestemme hvad hun gerne vil have til morgenmad og hvilken slags pålæg hun vil have med i madpakken. Når hun kommer hjem fra børnehaven vil hun gerne spise og her får hun så bolle, youghurt o.l. Ikke kager osv. Vi prøver at minimere alt for meget om eftermiddagen så hun har appetit til aftensmaden.

Vi laver stort set altid mad hun kan lide og får vi noget specielt koger jeg lidt pasta eller rugbrød.

Hun får ikke noget før sengetid.

Når hun til aftensmad siger hun ikke kan spise mere, tager jeg lidt kartofler, ris eller pasta fra og lidt kød og siger at den lille portion skal hun spise inden hun går fra bordet. Det lykkes som regel at få hende til at spise det, men ikke altid.

Hendes dagsrytme ser ... (læs videre efter annoncen)

... sådan ud:

Morgen mad ca. 7.30:
Spørger hvad hun vil have, som regel bolle med lidt honning på. Her spiser hun sjældent mere end en halv stykke og får desuden lidt æblejuice med dansk vand i.

Madpakke er:
2 halve boller med lever postej og enten snack peber eller små tomater med og i frugtposen er der 1 stk frugt og grov kiks eller rosiner.

( hun kommer tit hjem med en madpakke hvor kun den ene halve er spist og vi har også oplevet at der nærmest kun er spist et par bider)

Eftermiddag:
Rest madpakke eller tilbud om andet og vand/ danskvand.

Aftensmad: knap 1 dl pasta, 1 kartoffel og lidt kød.

Om fredagen er hun nem at få noget i, da hun ellers ikke får fredags snoller, men jeg synes det er rigtig træls at bruge det for at hun spiser noget.

Jeg tænker også om det er bedre vi lader hende være og ikke presser hende med det mad, men igen hvis vi ikke presser lidt på så får hun slet ikke noget.

Hun er jo en meget aktiv børnehave pige så der må sørme skulle lidt mere "brændstof" på motoren.

Håber du kan give mig lidt råd til hvordan vi kan arbejde med Mathilde så hun får lidt mere i maven eller også får fokus på noget andet, så hun selv begynder at få interesse for maden.

Med venlig hilsen
Charlotte