Annonce

Annonce

Brev:

Gravid, glad - men så ked af det?!


25. januar 2008

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Gravid, glad - men så ked af det?!

Kære Helen

Nu er det jo sjældnere og sjældnere, at vi her i familien har haft brug for dine gode råd. Men lur mig, om det ikke snart kunne blive tid igen. Vores dreng skal nemlig forhåbentlig være storebror til september.

Det vil jo så sige, at jeg kun er syv uger henne nu. Men jeg kan alligevel godt mærke, at hele "turen" er begyndt igen. Og her er der noget, jeg undrer mig lidt over. Kvalme har jeg egentlig ingen af - det kan selvfølgelig nå at komme, men indtil videre går jeg fri. Til gengæld synes jeg, at mine følelser går helt amok.

Det er vigtigt at understrege, at jeg virkelig, virkelig ikke har noget at være ked af. Dejlig mand, dejligt barn, godt job etc. Men jeg bliver overvældet af sådan nogle virkelig voldsomme følelser, hvor jeg nærmest har lyst til at kaste mig ned i fosterstilling i sengen og tude. Jeg får følelsen af at være helt ulykkelig - nærmest rystet.

Jeg ved på ingen måde, hvad jeg er ked af - jeg kan bare slet ikke rumme noget eller nogen som helst og skal virkelig tage mig sammen for at være medarbejder, mor og kæreste og lade som ingenting i de par timer, det som regel varer. Det kommer normalt omkring slutningen af arbejdsdagen og varer et par timer. Så går ...


Annonce

... det over, og så er jeg bare enormt træt bagefter.

Jeg ved, det er normalt at ens følelser går lidt agurk, når man er gravid, jeg er bare så overrasket over, at jeg får de der følelser af at være så... ukontrollabelt ked af det.

Tænker lidt på, om det hænger sammen med, at de to tidligere gange, jeg har været gravid, har været præget af megen stress og sorg. Nummer to graviditet endte i abort ("frivillig" - lang historie). Nummer et var præget af meget følelsesmæssig tumult - i den negative retning i en del af tiden. Alting var meget usikkert på det tidspunkt. Måske er min krop bare blevet vant til at reagere på den måde, når jeg bliver gravid?!

Eller måske er det bare fordi, jeg er træt. Eller bare mærkelig hormoner. Jeg ved det ikke. Jeg håber bare, det holder op snart. For det er lige lidt for overvældende.

Dybest set er jeg jo bare glad og glæder mig og håber, den bliver derinde og har det godt. Selvom jeg selvfølgelig ved, det også bliver hårdt. Men forhåbentlig sover den næste knapt så dårligt som storebror. Andet er næsten ikke muligt ;-)

Jeg ved ikke, hvad man kan svare på det her. Men måske du har nogle kloge tanker i forhold til min undren.

Venlig hilsen og god weekend
Mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

20. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.

Kantinemad på arbejdet

Hej Helen Først og fremmest tak for svar på mit tidligere spørgsmål, det...

Læs hele brevet og Helens svar


6. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.

Øjenbrynsfarve

Hej Helen Jeg er i uge 10, snart 11, og har farvet øjenbryn 1-2 gange om...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2023 | Sovevaner | 0 mdr.

Vuggedød og sovestilling

Kære Helen Jeg er netop blevet farmor til en dejlig lille dreng. Fødslen er...

Læs hele brevet og Helens svar


9. oktober 2023 | Diverse | 0 mdr.

Nyfødt første bad

Hej Helen Så kom vores lille dreng til verden, med en FV på 3840 og 54 cm,...

Læs hele brevet og Helens svar


4. oktober 2023 | Graviditet | 0 mdr.

Gravid og hånd-, fod- og mundsyge

Hej Helen Jeg er gravid i 5 måned, og vi skal i weekenden til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tandbørstning

For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.

Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.

Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.

Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...

Læs mere i Babylex

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.

NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for dine altid gode råd, det har virkelig hjulpet os til at få styr på hverdagen.

Tak fra mor til dreng på 5 måneder.


Annonce