Annonce

Annonce

Brev:

Jeg er så babyskruk og klar


20. november 2015

Kategori:
Alder:
0 mdr.

Jeg er så babyskruk og klar

Kære Helen.

Jeg vil så gerne være gravid nu og have et barn. Min kæreste vil også gerne have børn, og med mig, men ikke liiige nu.

Vi mødte hinanden i midten af marts måned 2015 og har været kærester siden starten af maj. Jeg vidste allerede fra tredje gang vi var sammen, at han er ”the one”.

Det skal nævnes, at jeg faktisk ønskede at få et barn selv INDEN jeg mødte min kæreste, og jeg havde faktisk fået henvisning til fertilitetsbehandling dagen før min kæreste og jeg fik kontakt til hinanden. Dette valgte jeg dog efterfølgende, efter mange spekulationer at aflyse, for at give ham og mig en chance. Jeg forklarede ham på vores første date mine tanker om, at jeg inderligt ønskede at få børn og jeg netop havde fået en tid til fertilitetsbehandlingssamtale.

Jeg har faktisk haft et stærkt ønske om at få børn i et år nu. Mine tanker om at få børn startede for alvor for et år siden, hvor jeg var ægdonor. Jeg fandt dog desværre ud af, at jeg ikke kan være ægdonor, og derfor ikke kan blive gravid ved reagensglasbehandling. Til gengæld fik jeg at vide, at jeg kan blive gravid på ”naturligvis” eller ved semination.

Min kæreste vil rigtig gerne have børn (mange børn, hele 11!), dette synes jeg måske lige er i overkanten, men jeg kan gå med 6 (7 inklusiv hans datter), men så har vi vist også travlt. Han har allerede en datter på 5 år (dejlig, dejlig pige), men han har hende kun en gang imellem. Det skal nævnes, at han aldrig har været sammen med moren til datteren (udover et enkelt onenightstand), og han fik det først at vide en måned før, hun havde termin og at hun ikke vidste hvem der var far til ...


Annonce

... barnet.

Han skyder med skarpt og har tidligere gjort et par ekskærester gravide og de har alle fået abort. Jeg blev også gravid med ham her i august, det var ikke planlagt. Jeg blev rigtig glad (selvfølgelig bange for hans reaktion), og han panikkede fuldstændigt, argumenterede imod og sagde, at han ikke var klar til at vi som par skulle have et barn lige nu. Det eneste positive jeg hørte ham sige var: ”Men jeg er da glad på dine vegne, at vi nu ved at du KAN blive gravid”.

Jeg får voldsomme menstruationssmerter af at være på p-piller og overvejer nu at stoppe med at tage disse,- dette har jeg luftet for ham og har heller ikke gjort noget endnu. Men han vil ikke beskytte sig med kondom, hans begrundelse er, at det mindsker følingen under sex. Jeg overvejer desuden at starte op i fertilitetsbehandling igen (med en sæddonor, som ikke er min kæreste). Vi har talt om at få børn, og han vil gerne med mig, men han er fortsat ikke klar, og jeg har spurgt om han har en idé om, hvornår han er klar. Dette kan han ikke sætte en tidshorisont på. Han siger, at han måske gerne vil læse videre (en påbygning på 2 år) ovenpå den bachelor, som han afleverer her til januar, han vil gerne have muligheden står åben for eventuelt at kunne læse videre, selvom han allerhelst gerne vil arbejde med det, han færdiguddanner sig til her til januar.

Bonusinfo: Jeg er 28 år, han er 29 år. Han har boet midlertidigt ved mig i ca. 2½ måned nu, mens han renoverer sin lejlighed.

Jeg ønsker at være ung mor (under 30 år) og jeg har svært ved at se, hvordan jeg kan blive det med ham for han er jo ikke klar endnu. Hvad skal jeg gøre?

Hilsen

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

20. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.

Kantinemad på arbejdet

Hej Helen Først og fremmest tak for svar på mit tidligere spørgsmål, det...

Læs hele brevet og Helens svar


6. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.

Øjenbrynsfarve

Hej Helen Jeg er i uge 10, snart 11, og har farvet øjenbryn 1-2 gange om...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2023 | Sovevaner | 0 mdr.

Vuggedød og sovestilling

Kære Helen Jeg er netop blevet farmor til en dejlig lille dreng. Fødslen er...

Læs hele brevet og Helens svar


9. oktober 2023 | Diverse | 0 mdr.

Nyfødt første bad

Hej Helen Så kom vores lille dreng til verden, med en FV på 3840 og 54 cm,...

Læs hele brevet og Helens svar


4. oktober 2023 | Graviditet | 0 mdr.

Gravid og hånd-, fod- og mundsyge

Hej Helen Jeg er gravid i 5 måned, og vi skal i weekenden til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Colostrum (råmælk)

Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.

Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.

Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...

Læs mere i Babylex

Epiduralblokade ved fødsel

En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.

Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for hjælpen - det virker!!

Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.

Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!

Tusinde tak for din støtte.

Fra to nu langt mindre trætte forældre


Annonce