Annonce

Annonce

Brev:

Kun mor dur - 6 mdr.


28. maj 2008

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Kun mor dur - 6 mdr.

Kære Helen,

Min mail handler ikke om guldklumpen denne gang, men mig selv, det håber jeg er ok. Jeg er, nu hvor min datter er knap 6 måneder gammel, så træt og energiforladt, at jeg ikke rigtig kan overskue noget som helst, heller ikke hvordan jeg kommer videre herfra. Jeg føler mig fuldkommen brugt op og er ulykkelig over det, samtidig med, at en stemme i mig råber, at jeg bare skal tage mig sammen og holde op med at være så pivet.

Hvert eneste sekund på dagen er babytid, selv når Julie sover, føler jeg, at babyalarmen står der på bordet og tæller ned til jeg er ”på” igen, alle mine tanker handler om mit barn, og selv når jeg får lidt tid alene, fx når hendes far tager hende med ud at gå, aner jeg pludselig ikke, hvad jeg skal tage mig til. Kan overhovedet ikke mærke, hvad jeg har brug for og lyst til selv.

Jeg synes ellers, at jeg har det hele: en dejlig baby, der sover mere end almindeligt godt om natten, stort set hver nat sover hun fra ved 20-21 tiden til 5.30, kun en gang imellem må jeg op og give hende bryst om natten. Så jeg har alle muligheder for at få hvilet. Hun græder heller ikke ret tit og er en meget glad pige, så længe hun bare får lov til at være sammen med mig. Min kæreste er meget omsorgsfuld og prøver at hjælpe mig til at finde energien igen, kommer med forslag til, hvordan vi kan sørge for, at jeg får noget tid til mig selv.

Det er bare ikke så nemt at få det, som det kan lyde. Julie er ikke vild med at blive passet af andre end mig, hun bliver meget ked af det, og den eneste der dur, er mor. Selv far er tit ikke god nok, hvis jeg ikke tusser rundt i baggrunden – hvis jeg tager ud og kommer tilbage efter en halv time, har hun grædt i de 20 minutter. Så det er ikke nemt for min kæreste at få mig ud af døren næste gang – og han forsøger virkelig.

Om aftenen, når hun er puttet ved 19-tiden, skal jeg typisk ind til hende 2-5 gange for lige at berolige hende. Hun falder i søvn igen med det samme, jeg ligger bare lidt med hende, før jeg kan gå igen. Også her er det kun mig, der dur. Kommer far i stedet, vågner hun og græder – og græder lige indtil jeg kommer. Så om aftenen tager jeg ingen steder, selvom det jo egentlig lyder, som om jeg har dem til at lave ting for min egen skyld. Vi forsøger at lade far tage over, men efter 10-20 minutters gråd, kan jeg ikke mere og går ind til dem. Gråden standser med det samme.

Min kæreste arbejder og er derfor væk ca. 10 timer om dagen. Han holder meget af at være sammen med Julie, både om morgenen og når han kommer hjem, og det går også fint, så længe jeg er i nærheden. Og det er dejligt at kunne gå lidt omkring og lave de ting, jeg ikke får gjort med en baby på armen. Min mor vil meget gerne hjælpe, men Julie græder det sekund, jeg ikke er i ...


Annonce

... synsfeltet længere, og hun er alene med mormor. Vi forsøger at se mormor mange gange om ugen, så Julie vænner sig til hende, men det har ikke haft effekt efter to uger.

Julies behov er det vigtigste, og kan jeg sørge for, at hun ikke græder, ved selv at give bare lige lidt mere (opgive en cykeltur, en indkøbstur, et venindebesøg, et bad, en time i firnesscenteret), så giver jeg det. Hun skal ikke være ulykkelig, bare fordi jeg tilfældigvis har et behov. Når jeg skriver det, kan jeg godt se, at det er en farlig bane at komme ind på og usundt i længden, og i teorien tror jeg da også på, at jeg skal sørge for, at jeg selv har det godt for at være en god mor for min lille pige. Teorien ryger altså bare ud af vinduet, når jeg kan se og høre hendes sorg over, at jeg ikke lige er der for at trøste og holde om hende.

Er jeg for omklamrende? For pylret? Skal jeg bare lade hende græde hos far – eller mormor? Hun bliver jo holdt om og er ikke alene med sin ulykkelighed, men tanken er mig meget i mod, når nu der er en løsning, som hedder mor. Men jeg kan snart ikke mere, og jeg er bange for, at den tristhed og træthed, jeg føler, når hun er puttet, skal snige sig ind i den tid, hun er vågen. Jeg har fire måneder tilbage på barsel, før far tager over, så selv hvis jeg kan holde dampen oppe, så kommer tiden jo, hvor jeg ikke er der. Selvfølgelig er hun ældre til den tid, men hvis problemet er i mit hoved, kan jeg jo lige så godt begynde at arbejde med det nu!

Samtidig er jeg også meget bevidst om, at både Julie, hendes far og jeg selv er allerbedst tjent med, at far ikke bare er et substitut for mig – og tit ikke god nok – men at hans favn er lige så tryg og god at befinde sig i som min. Jeg er sikker på, at Julie har allermest glæde af to tætte relationer, men jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, for at lade far komme tættere på. Han er her alt det, han kan, og om aftenen og i weekenderne sørger han for at pusle, give mad (hun får grød og mos), lege osv. så meget som muligt.

Jeg er ikke i tvivl om, at når jeg er mor, er jeg god nok. Jeg ved, at jeg giver min lille pige alt hvad jeg kan, og at hun får, hvad hun har brug for. Men hvad med mig? Jeg er helt med på, at det, at få et barn sætter en selv i anden række, og det gør jeg gladelig, og jeg elsker at være min lille piges mor, men jeg er bange for at blive brugt helt op i processen. Bange for, at jeg knækker på et tidspunkt og ikke længere kan give hende, det hun har brug for. Og jeg frygter, at det ikke ligger så langt ude i fremtiden, hvis jeg ikke gør noget nu.

Men jeg ved ikke, hvad det skal være. Jeg kan ikke mærke mig selv længere, og jeg er ikke i stand til at prioritere mine egne behov over hendes.

Kan du give mig et godt råd, Helen?

Mange hilsner
Jenny

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

5.5 måned og mangler appetit

Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Lære at drikke vand

Hej Helen. Jeg har en søn på 5½ måned, som er begyndt med skemad. Han får...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Laktulose

Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.

Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...

Læs mere i Babylex

Savl

Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.

Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.

I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de gode smid-sutten-lidt-væk-råd. Det er gået over al forventning. Barnet har nu kun sut om natten og i yderste fortvivlelses-tilfælde - og det accepterer han faktisk. Godt du findes! Vi manglede lige det der bløde spark i måsen :)

Tak fra en glad mor


Annonce