Annonce

Annonce

Brev:

Mad i stykker og viser mere og mere egen vilje


23. maj 2008

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Mad i stykker og viser mere og mere egen vilje

Hej Helen

Jeg har lige et par forskellige spørgsmål ang. Jacob. Alting går så fint, lige bortset fra en øre og halsbetændelse og efterfølgende væske på begge ører, men det ser altsammen bedre ud nu.

Jacob er godt igang med maden og spiser stort set alt hvad han får serveret. Han har fået tre tænder i undermunden og to hjørnetænder og to fortænder. Tænderne i overmunden er brudt frem og skal bare vokse sig lange nu.

Jeg nævner tænderne fordi mit spørgsmål går på tyggefunktionen. Jacobs til tider pyldrede mor, altså mig, har en frygtelig stor angst for at han skal få noget galt i halsen og kvæles. Det ligger dybt i mig og jeg kan slet ikke slappe af når han spiser større stykker mad. Min mand er helt rolig så han giver ham indimellem større bidder, og Jacob klarer det jo uden problemer.

Hvor store stykker kan jeg give ham? Og hvor meget skal der egentlig til for at luftrøret blokeres?

Hvis han skal have brød så ligger jeg små stykker foran ham, men de er for små til at han selv kan tage dem op i hånden, og så går ideen jo ligesom lidt af. Så sidder jeg og giver ham dem i munden, men det er vel meningen at han selv skal kunne styre det mere og mere..

Må han selv sidde med et stykke brød nu?
Jeg gav ham en tyk gulerod den anden dag, men han kan ligesom ridse lidt af med tænderne og så tog jeg den fra ham hvorefter han blev meget ked af det. Det forstår man jo godt, men jeg er simpelthen så nervøs.

Jeg er selvfølgelig barn af en mor der selv var meget beskyttende overfor mig så jeg prøver virkelig at arbejde med det, så ikke jeg giver det videre til Jacob.

Jeg ved godt hvordan jeg skal reagere hvis han får noget galt i halsen, og jeg ...


Annonce

... er sygeplejerske så jeg er jo vant til at skulle reagere hurtigt men det er jo noget andet når det pludselig er ens eget barn.

Håber du kan hjælpe mig lidt omkring hvor meget store stykkerne må være og hvor meget han ligesom må styre selv.

En anden ting er opdragelse...
Jacob er en utrolig glad dreng. Han griner og smiler dagen lang og er utrolig let at få til at grine højt og længe. Men vi synes begge at vi begynder at kunne ane en meget bestemt herre allerede. Tager jeg noget fra ham eller lægger ham på puslebordet kan han blive så hysterisk at han vrider sig rundt og nærmest slår ud efter mig. Hvornår begynder man at bruge ordet "nej"? og sætte grænserne?

Jacob har siden han blev født fået at vide at han er meget bevidst. Gang på gang har folk stoppet os i supermarkedet, hos lægen, i byen etc og påpeget netop dette. Vi synes det som forældre jo også selv, men det gør man nok altid om sit eget barn.

Det virker af og til fuldstændig bevidst når han gør noget og derfor tænker jeg..kan han det allerede..altså gøre noget helt bevidst for at opnå noget?

Han bliver sur hvis jeg tager noget fra ham han ikke må lege med men det går hurtigt over igen. Det kommer mest til udtryk når han er træt ellers er han noget så kærlig og krammer os meget. Rækker ud efter os og putter sig ind til os. Er let at lægge til at sove og græder stort set aldrig. Så alt i alt er han jo så let en dreng. Men det ville vi jo helst gerne have han bliver ved med at være!

Håber du kan finde hoved og hale i det hele, og forhåbentlig hjælpe mig lidt på vej.

I øvrigt en rigtig flot hjemmeside du har fået. Tillykke med den!

Mange venlige hilsner
Trine, Jimmi og Jacob

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Lære at sove uden bryst

Kære Helen Jeg skriver til dig med en bekymring i forbindelse med at jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2024 | Amning | 8 mdr.

Nedtrapning af amning ifb. opstart af arbejde

Kære Helen Jeg skriver til dig med to bekymringer i forbindelse med at jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


5. marts 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Afhængig af sutten

Kære Helen Vi har brug for dit råd ift. brug af sut. Vores pige på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


12. februar 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Hvor meget skal min datter sove?

Hej Helen Jeg har en datter, som er 10 måneder gammel. Hvor meget skal hun...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Klumpfod

Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.

Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.

Drenge fødes hyppigere...

Læs mere i Babylex

Tommelfinger - sutte på

Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.

At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..

Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..

Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..

Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..

Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..

Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!

Med venlig hilsen
M´s Mor


Annonce