Brev:

Stadig ked af det i dagpleje og øreproblemer

Kære Helen

Jeg skrev til dig for godt halvanden måned siden fordi min lille dreng (på nu 16 mdr.) var ked af at være i dagpleje og det er desværre ikke blevet meget bedre og jeg overvejer nu om det vil være bedst, at jeg tager orlov eller andet så han kan blive passet hjemme indtil han er mere klar.

Han startede jo i slutningen af august og har endnu ikke vænnet sig til at være der. De fleste gange har han kun været der omkring halvanden time og har været ked af det næsten hele tiden. Han skriger helt ulykkeligt når jeg går og dagplejemoderen er næsten nød til at vriste ham ud af armene på mig. Det føles bare forkert 😢Nu ved han jo også hvad der "skal ske" så han kommer ikke igang med at lege mens jeg er der som han gjorde i starten (og de vil også helst have man ikke bliver for længe) istedet holder han fast i mig og er allerede lidt ked af det, inden jeg giver ham fra mig.

Hvis jeg så bare vidste, at det gik hurtigt over, ville det være nemmere, men mange af gangene er han ked af det, det meste af tiden. De fleste gange er det ikke fordi han græder hele tiden, men han gør det jævnligt og kommer ikke rigtig igang med at lege og når jeg henter ham ser han ret forgrædt ud 😢

Der har dog også været flere gange hvor det er gået frem af. For ca. en måned siden var der nogen dage i træk hvor det gik bedre og de forholdsvist hurtigt havde kunne trøste ham og der prøvede han også at sove der og det gik fint. Men dagen efter blev han syg med bl.a. mellemørebetændelse og så gik der halvanden uge før han kom igen. Og så var han igen rigtig ked af at være der. Der nåede han så også kun at være der i 3 dage, der alle var dårlige, før vi så skulle holde ferie OG efterfølgende blev han syg igen, så han i alt var væk i 2 uger og igen føltes det lidt som at starte forfra.

Jeg havde spurgt om vi måtte komme på besøg sammen første dag for at prøve at gå et skridt tilbage og gøre ham tryg, men det det syntes de ville forstyrre de andre børn for meget. Så jeg afleverede ham til deres formiddagstur (de går i skoven hver dag) og hentede ham godt en time senere og han havde han grædt hele tiden. Næste dag gik det en smule bedre, så 3. dag prøvede vi igen at lade ham spise med til frokost, og det var gået bedre. Han havde spist og da jeg kom stod han og virkede til at være optaget af de andre børn og græd ikke.

MEN det var så desværre sidste dag inden efterårsferien, hvor de har lukket og nu frygter jeg at vi kommer til at starte næsten forfra igen.

Som du nok kan læse tror jeg en del af problemet er at "tilvænningsperioden" hele tiden bliver afbrudt af sygdom, ferie og lukkedage. Særligt sygdom er et stort problem og som du også skrev i dit svar til mig sidst er hans problemer med ørerne muligvis en selvstændig del af forklaringen på hvorfor det er så svært for ham. Han har haft væske stående i ørerne siden første (konstaterede) mellemørebetændelse i juni. Hen over sommerferien har vi ikke mærket noget til det og han har ikke været syg. Men efter han startede i dagplejen i slut august og der i september begyndte at komme andre børn har han været syg mange gange. Nogen dage bare med forkølelse men også et par gange mere skidt og med feber. Og hver gang har det også sat sig på ørerne i en eller anden grad.

Jeg har været ved ørelægen hver gang for at tjekke om det var noget de synes der kan/skal gøres noget ved men det har de endnu ikke syntes. Det har dog også været 3 forskellige ørelæger (dog i samme klinik så de ser hinandens noter). Den første vi var ved sagde, at der muligvis skulle lægges dræn på sigt, men da vi kom til opfølgning ved en anden, syntes han det ikke. Der stod stadig væske på begge ører, men han sagde, at det ikke var mere end hvad halvdelen af de danske børn har, og at det ikke burde påvirke om han kunne være i dagpleje.

Anden dag i efterårsferien blev han så syg igen. Han var rigtig ked af det havde feber (dog kun 38,5) og tog sig til øret. Dagen efter tog vi til ørelægen igen og nu håbede jeg meget, at de ville lægge dræn. Men overraskende nok havde min dreng nu ikke længere væske i ørerne til gengæld havde han noget lægen beskrev i stil med "hul/åbning ind til øretrompeterne". Det skulle betyde, at han i modsætning til ved væske ikke har hørenedsættelse men høreforskydning og at det i det hele taget er ubehageligt for ham.

Lægen sagde at det godt kunne komme efter en periode med forkølelse når (et eller andet jeg ikke kan huske hvad hedder) trækker sig sammen igen. Han sagde også, at man som regel ikke lægger dræn for det, men hvis det bliver meget slemt, kan man dog alligevel overveje det, da det kan stabilisere det lidt. Men som regel vil det gå over af sig selv efter 3-4 uger. Det gav ret god mening, at han har noget høreforstyrrelse/følsomhed for dagene inden havde vi haft gæster med børn og når der var larm blev han ked af det, men det gik over, når jeg gik alene ud i haven med ham.

Det er dog nok ikke den nyeste "diagnose "der forklarer, at han er ked af at være i dagplejen for det er ikke længe siden vi sidst var ved ørelægen og fik konstateret, at der stadig stod væske. Det var dog en anden læge, der var i klinikken den aller sidste gang, så jeg tænker lidt på om de kan have vurderet det forskelligt. Men omvendt er det jo de samme apparater de bruger til at måle tryk mv.

Jeg har længe tænkt på, at det virker forkert at aflevere en dreng, der er så ked af det særligt fordi han ellers er en rigtig glad dreng og på mange måder en nem dreng, der ikke er specielt temperamentfuld eller let til at blive ...

... ked af det. Heller ikke når han bliver passet af bedsteforældre.

Samtidig tænker jeg også, at alt denne sygdom er en hård pris at betale for at han skal passes ude. Da ørelægen så sagde, at vi skulle regne med det tog 3-4 uger denne gang slog det ligesom hovedet på sømmet i forhold til at overveje om han skal stoppe i dagpleje og jeg skal tage orlov. For jeg tænker også, at der er ret stor sandsynlighed for, at han kort efter han starter igen bliver smittet med en ny omgang forkølelse eller andet og at det så starter forfra med mellemørebetændelse, væske mv.

Jeg spurgte ørelægen om han skulle holdes hjemme i de 3-4 uger, men han forslog at jeg kunne prøve at aflevere ham hver mandag og se hvordan det går og der ud fra vurdere om han kunne være i dagplejen den pågældende uge. Men er det ikke synd, når han nu i forvejen er ked af at være der? Jeg har ham i hvert fald stadig hjemme nu godt en uge efter det blev konstateret og han tager sig stadig jævnligt til ørerne og sover også lidt uroligt, men er ellers i fint humør, når han er sammen med mig.

Det var en lang beskrivelse, men det jeg især overvejer lige nu er om det vil hjælpe at tage orlov eller om det bare udskyder problemet? Vil han mon være mere klar både mentalt/følelsesmæssigt og helbredsmæssigt til at starte op i pasning når han bliver lidt ældre? Eller vil vi bare skulle det hele igennem igen?

Jeg tænker at der i hvert fald kan være en fordel ved at vente til forår/sommer i forhold til smitterisiko, men hvad så når efteråret kommer igen? Vil hans imunforsvar og ører mon være stærkere fordi han så er et år ældre?

Jeg mindes at have læst (måske i en af dine bøger 😉) at børn er mere klar til at blive passet ude efter 2 års alderen, hvor de begynder at lege mere sammen og bedre forstår, at mor kommer igen. Hvordan vurderer du det og tror du det vil betyde, at han sandsynligvis vil være mindre ked af det? Eller i hvert fald hurtigere vænner sig til det.

Hvad tror du i givet fald vil være et godt tidspunkt at starte? Han er nu godt 16 mdr, så til fx april vil han være 22 mdr. Eller vil det i forhold til at han er mentalt og følelsesmæssigt klar være bedst at vente til han er 2 år i juni? Jeg ved at nogen vælger at gå hjemme med deres børn til de er 3 år, men det vil være for længe for mig.

Det skal siges, at jeg ikke er en af dem, der kommer til at gå til alt muligt, der kan stimulere ham, da jeg ikke magter alt for meget pga min migræne og hovedpine. Så vores dag er meget herhjemme, i haven og tur i skov eller til strand og så er han også næsten hver dag med oppe og aflevere og hente storesøster i børnehaven, så det tænker jeg også kan give lidt stimuli fra andre børn. Han kan faktisk godt lide at være med deroppe, selvom der er en del uro og når min datter nogle gange gerne vil lege lidt videre, når jeg henter, går han også nysgerrigt rundt. Så det siger mig også, at det ikke kun er pga. ørerne, at han ikke kan lide at være i dagplejen, men nok i mindst lige så høj grad pga. adskillelsen.

Han er heller ikke ked af det, når han nogle gange er blevet passet af bedsteforældre. Det er dog som regel også i vores eget hjem, men de har også nogle gange taget ham med på en lille tur.

En tredje mulighed jeg overvejer (i kombination med min orlov) er, at han kan blive passet lidt af tiden af vores kommende au pair, så han ikke skal gå i dagpleje, men jeg alligevel kan arbejde lidt af tiden. Det kommer selvfølgelig helt an på, hvordan jeg synes hun er sammen med ham og det kan jeg først rigtig vurdere, når hun er her om et par måneder, men hvis hun virker god til ham kunne det jo være en meget tryg måde at blive passet på. Dels her hjemme dels med ture til skov, strand, bibliotek og legestue. Jeg ville så stadig starte med at tage fuld orlov fra nu af og når hun så kommer give dem lidt tid til at lære hinanden at kende, og hvis det går godt kunne hun passe ham et par timer 3-4 dage om ugen.

Jeg er dog lidt nervøs for om det er dårligt for hans sprogudvikling at være alene sammen med en flere timer om ugen, der kun snakker engelsk. Tror du, det kan have stor betydning? Og vil det være bedst, at hun taler engelsk til ham eller er det bedre, at hun bruger de få danske ord hun lærer? Der er selvfølgelig flere andre børn der har fordele ved at lære mere end et sprog, men jeg ved ikke rigtig om han vil kunne få den fordel, for vi regner ikke med at have au pair i mange år, men kun mens begge vores børn er helt små, og vores hverdag ret presset, og hvor det derfor er en stor aflastning at have hjælp til alle de praktiske ting, der også skal gøres i en børnefamilie.

Jeg synes hans sprogudvikling har stået ret stille siden han første gang fik konstateret mellemørebetændelse i juni. Han kan endnu kun sige ”hej” som et rigtigt ord. Han siger dog flere lyde som min mand og jeg kan forstå fx: ”Ce-ce” (for hans storesøster Cecilie) ”ov-ov” for hund. Og så har han meget længe også haft genkendelige lyde for mor og mad. Der er dog lige på det sidste begyndt at ske lidt, nok sammenfaldende med at væsken er forsvundet. Han kan nu finde de fleste ting i hans store yndlingspegebog, når jeg fx spørger ham hvor appelsinen er peger han på den og bladrer også frem til en anden side hvor der også er en appelsin. Og han er lige i de sidste par uger begyndt at sige ”gu-gu” for gulerødder., ”tin” for clementin og ”tisss” når jeg skifter hans ble, eller hvis han går ind til mig mens jeg er på toilettet ;-). Han kan også 4-5 babytegn som han stolt bruger.

På forhånd tak for hjælpen

Venlig hilsen
Mor

Læs Helens svar »

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar

9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.

Sove i egen seng - 17 mdr.

Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...

Læs hele brevet og Helens svar

15. februar 2024 | Sovevaner | 14 mdr.

Søvn 14 måneder

Hej Helen. Min dejlige søn på 14 måneder driver os til vanvid om natten....

Læs hele brevet og Helens svar

2. februar 2024 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Tynd mave?

Hej Helen. Vores datter på 17 måneder har ofte meget tynd afføring, og...

Læs hele brevet og Helens svar

13. januar 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Tidlige morgener - 15 mdr.

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg håber du kan hjælpe et par...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: