Brev:

Vores barn vil ikke i børnehave

Kære Helen,

Jeg har meldt mig ind her på din side, fordi jeg ikke ved, hvor vi ellers skal henvende os. Måske har jeg ingen grund til bekymring, men jeg bliver nødt til at få lidt afklaring, råd osv. før jeg er helt sikker på, at det er ok det der foregår i vores dagligdag med vores datter. Vi synes nemlig ikke, at det kører med hende og børnehaven, og det er defor, at jeg skriver.

Lidt om vores datter:
Hun er tre år og fem måneder gammel. Hun har altid været et barn med et iltert temperament - glad og vred ud i ekstremerne. Hun vil meget gerne have sin vilje og har det med at forelske sig i eet stykke tøj, een ting osv, som hun så ikke vil dele med andre - under ingen omstændigheder. Hun har altid være MEGET morsyg og kan have perioder, hvor far virkelig har svært ved at få lov at putte osv. Vi har dog holdt fast i, at han skulle have lov til det, da det er vigtigt for os, at vi begge kan gøre det, og da det er vigtigt for os at lære hende, at far er ligeså god som mor, selvom vi er forskellige og kan forskellige ting i forhold til hende. Hun har altid været velkommen til at komme ind i vores seng om natten, hvis hun havde brug for det, og hun er generelt et barn, der har fået masser af tryghed og nærhed siden hun blev født. Hun har gode bedsteforældre og en god moster, som hun ser næsten hver uge både sammen med os og uden os.

Siden hun blev født har hun haft svært ved det med søvnen. Det var faktisk først to år efter hendes fødsel at vi fandt nogle nogenlunde gode søvnmønstre i familien. Indtil da stod den på opvågninger flere gange om natten, gråd i flere timer mange nætter og generelt bare dårlig søvn. Sådan er det ikke mere. Vi ligger ved siden af hende indtil hun falder i søvn og har faste putteritualer. Det har vi altid haft. Hun vågner som regel een gang i løbet af natten, men så kommer hun ind i vores seng og sover videre der.

Hun har altid været glad i vuggestuen. Dog begyndte hun de sidste måneder inden hun skulle stoppe at nægte at sove lur dernede og nogle gange ville hun heller ikke derned. Men det var ikke noget drama. Hun elskede at være der.

I februar kom vi tilbage fra to måneders ferie i udlandet. Inden rejsen var hun stoppet i vuggestuen, og da vi kom tilbage skulle hun starte i børnehaven. Det er en integreret institution, så hun kendte godt børnehaven lidt og kendte også nogle af de børn, der allerede var rykket op på hendes stue. Hun havde glædet sig til at starte i børnehave indtil et par uger inden start. Der begyndte hun at sige, at hun ikke ville. Da vi kom over i børnehaven første dag, gik det faktisk fint. Hun legede hurtigt med nogle andre børn og vi kunne faktisk være væk i 45 minutter. Det var dog en lidt mærkelig velkomst. Der var intet velkomst skilt til vores datter. Hun havde ingen plads fået endnu. Der var kun een voksen til 23 børn. Vi fik ingen rundvisning og den voksne kiggede næsten ikke ned på hende for at byde hende velkommen. Vi forsøgte at vise hende, at alt var godt og det virkede som om, at hun var helt tryg.

Dagen efter forsøgte vi os med, at jeg skulle gå et par timer indtil efter frokost. Dér gik det op for hende, at hun skulle være dernede noget længere og det blev hun rigtig ked af. ...

... Hun græd og skreg. Og, sådan har det været lige siden. Hver gang vi har afleveret hende. Der har nok været fem gange i løbet af de 3 1/2 måned, som hun nu har gået der, hvor hun har været ok med at vi gik. Ellers er det skrig og gråd hver dag. Hun siger selv, at hun ikke vil i børnehave fordi der er så mange store børn. Og også fordi hun ikke vil sove lur. Hun siger også, at hun ikke kan lide, at det er forskellige voksne, der putter hende. Hun vil gerne have at det kun er de voksne fra hendes stue, der putter hende. Ikke de voksne fra de andre stuer.

Vi har prøvet det med at tage luren væk, men så vil hun alligevel ikke derover, og så græder hun alligevel, når vi afleverer hende. Og så er hun desuden usandsynligt træt om eftermiddagen på en sådan måde, at det ikke er sjovt for hende og for os.
Hun har såmænd nogle gode veninder ovre i børnehaven, som hun har nede fra vuggestuen. De leger godt sammen og vi har også haft en af veninderne med hjemme. Så det lader ikke til at hun har problemer med at få venner.

Pædagogerne siger, at hun er glad hele dagen derhenne. At hun har gjort oprør ofte, fordi hun skulle sove. Men at hun ellers er et af de børn de glæder sig til at se. De siger også, at gråden, når vi går, går over efter et par minutter.

I sidste uge var hun syg i fem dage med feber og snot. I løbet af de fem dage og efterfølgende - nu en uge efter - har hun sovet enormt uroligt igen. Hun har en masse mareridt og sover meget let.

Hun har haft nogle voldsomme vredesudbrud hver dag efter børnehave. Så heftige at vi intet har kunne gøre andet end at lade hende skrige, mens vi var omkring hende. Og så har de varet i 40-60 minutter. Hun har også generelt været mere følsom om morgenen. Dvs. nemt bliver vred og frustreret.

Men jeg kan ikke finde ud af, hvad grunden er til hendes stritten så voldsomt i mod at komme i børnehave. Og jeg kan ikke finde ud af, om hendes voldsomme vredesudbrud hænger sammen med den manglende lyst til at komme i børnehave. Hun har i faser haft disse voldsomme vredesudbrud, men jeg synes bare der er mange af dem og at hun er ved at være så stor nu, at de burde være ved at være væk. Dvs. at konflikterne og frustrationen måske kunne vise sig på en anden måde end rent skrigeri. Men der tager jeg måske fejl.

Hun er også meget mere morsyg nu end hun ellers havde været i en periode. Så det er som om, at der sker et eller andet. Men om det er et udviklingsspring, eller om det er børnehaven hun ikke er glad for eller noget helt tredje, kan jeg ikke gennemskue.

Og hvis det er børnehaven, så tænker jeg, om der er en måde vi kan vende det hele på, således at hun får lyst til at komme derover. For hvis det virkelig er rigtigt, at hun har det godt hele dagen, når vi ikke er der, så må der være en måde vi kan vende morgenscenarierne på... Det er næsten ikke til at bære for os, at efterlade hende så desperat hver morgen.

Og så tænker jeg, om det er normalt, at der kun er een pædagog til 23 børn om morgenen - og nogle gange kun een medhjælper, som ikke kender børnene så godt...? Kan dette have noget at gøre med hendes reaktioner - at hun ikke har en voksen, som hun kan føle sig helt tryg ved, fordi der ikke er nok…?

Hilsen

Læs Helens svar »

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar

15. april 2024 | Udvikling | 3 år

Hjælp til vores dreng

Hej Helen, Min kæreste og jeg håber inderligt at du kan hjælpe os, som du...

Læs hele brevet og Helens svar

28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar

5. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 10 mdr.

Svær putning - 2 år, 10 mdr.

Hej Helen. Yngstemanden har altid været rigtigt svær at putte, og derfor har...

Læs hele brevet og Helens svar

4. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

3 år og udfordringer

Hej Helen. Jeg har en dejlig datter på 3 år og 4 måneder. Hun begyndte i...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: