Brev:
Rektioner på vuggestuestart
Hej Helen.
Nu er min datter snart et år, og et rigtig dejligt barn. Hun er meget tryg, næsten altid i godt humør og hun udvikler sig som hun skal - især hendes indre ordforråd overrasker mig gang på gang - hun forstår virkelig meget.
For to uger siden startede hun i vuggestue, og det er gået rigtig godt. Hun er en meget udadvendt pige, og er faldet rigtig godt til deroppe fornemmer jeg - og siger pædagogerne. Den sidste uges tid er hun blevet lidt ked af det når jeg siger hej og går, men jeg kan høre at det stopper i det øjeblik jeg er ude ad døren.
Jeg har mulighed for, i hvert fald det kommende halve år, at give hende korte dage, dvs. fra 9-12, således at jeg henter hende inden hun skal sove og at hun så bliver lagt mere eller mindre direkte når vi kommer hjem (vi bor meget tæt ved vuggestuen). Det har min mavefornemmelse det godt med - og det fungerer rigtig godt, og det er en glad og træt pige som gerne vil med hjem, jeg henter.
Jeg skal her lige sige - til yderligere information - at hun pt. er i gang med at gå fra 1 daglig lur til 2 - de fleste dage kan hun godt nøjes med 1, men nogle dage har hun brug for 2 og det får hun så.
Men hun reagerer noget på vuggestue på andre fronter synes jeg.
For det første har hun været forkølet siden hun startede. Hun har ellers sjældent været forkølet og har kun været syg en enkelt gang i hendes liv, med tredages-feber. Men pædagogerne siger at det er meget normalt at immunforsvaret lige skal vænne sig til alle de nye baktusser, så det går jeg ud fra at det er :)
Dernæst sover hun også væsentlig dårligere efter hun er startet, og det er tydeligt, at der er en hel del der skal bearbejdes, og at hun har behov for mere tryghed - hun vågner adskillige gange i løbet af natten og er ked af det og kalder "miii" (hvilket jeg har lært betyder mor). Jeg trøster hende, og det ender ofte med at hun bliver ammet da det er det eneste hun gerne vil trøstes med - og hun falder så til ro igen.
Er det ok?
Jeg vil meget nødig tilbage til dén dårlige søvnassociation som vi lige var kommet af med inden vuggestuestarten, men jeg tænker at det måske bare er i denne peiode at hun ekstra har behov for brystet om natten? (Og derudover sørger jeg for at hun, når hun bliver lagt om aftenen, ikke falder i søvn med brystet i munden).
En anden reaktion er at hun slet ikke spiser som før. Tidligere spiste hun stort set alt - og havde en rigtig god appetit - men nu er hun meget selektiv med hvad hun vil spise. Det er især taget til i den seneste uge, hvor hun hverken har ville spise særlig meget i vuggestuen, hos sin far eller hjemme. (Og jeg er temmelig sikker på at det ikke er fordi hun spiser for meget om natten - den situation har jeg tidligere prøvet og det virker slet ikke som om det er dét det handler om denne gang.)
Jeg kan ikke rigtig finde ud af hvad der er hvad, så nu beskriver jeg lige måltiderne for dig:
Til morgenmad går det som regel ...
... bedst - og hun spiser måske 10-15 skefulde af sin havregrød/øllebrød og dertil stykker af banan / rosiner.
Til frokost ved 11tiden vil hun ikke have rugbrødshapsere. Jeg har tænkt at det måske var forkølelsen det gjorde det ubehageligt at spise noget hårdt i konsistensen, og derfor har jeg både prøvet at købe noget blødt rugbrød, og også prøvet at give hende most mad (kartofler, grøntsager, kød osv fra dagen før), men som regel vil hun have en enkelt skefuld og så ikke mere. Og generelt kommer alt der er meget hårdt i konsistensen ud igen. Men,l hun vil MEGET gerne spise tomat (det har hun altid elsket), hvilket jeg tænker jo også er relativt hårdt i konsistensen - og dét får mig så til at tænke om hun i virkeligheden bare er begyndt at blive lidt kræsen? (Og i så fald, hvordan tackler man dét med så lille et barn?). Frugt vil hun også gerne spise - dog ikke så meget. '
Til eftermiddagsmad plejer hun at få youghurt med lidt frugt - frugten vil hun gerne have lidt af, yoghurten ikke, eller ostemadder (hvilket hun tidligere elskede) - men der vil hun - igen - ikke spise brødet (osten derimod, det er en anden sag).
Aftensmaden er samme sag, og der ryger ikke ret meget ned.
Til gengæld vil hun meget gerne ammes, og ofte ender måltiderne med at hun, efter virkelig ikke at have spist ret meget, peger over på mine bryster - og jeg ammer hende så.
Jeg har intet imod at amme hende, og hvis det igen bare er en periode hvor hun har brug for mere tryghed (hvilket jeg fornemmer i hvert fald er en del af det - det første der sker når jeg henter hende i vuggestue er at hun giver udtryk for at hun gerne vil ammes) - også i form at bryst - er det helt ok, men jeg bekymrer mig for om hun får hvad hun skal have, altså om det er ok, sundhedsmæssigt, hvis hun i denne periode bliver ammet en hel masse, og ikke får så meget mad som hun plejer? Jeg bekymrer mig også meget for hvordan det vil gå når hun om nogle dage bliver hentet af sin far i vuggestuen og først kommer herhjem sidst på eftermiddagen - så er jeg der jo ikke til at amme hende.
Jeg kan ikke helt gennemskue om det - udover øget tryghedsbehov - også har noget at gøre med forkølelsen (men burde hun så ikke også afvise tomater og den slags?), eller om det også - ligesom da hun var 9-10 måneder - handler om at hun gerne vil bestemme selv osv.
Hvad tænker du?!?
Hun er udover mad/søvn-reaktionerne glad som hun plejer, omend en smule mere mor-pjevset, og jeg er som sådan ikke bekymret for hende ( "Der er ikke nogle børn der dør af sult i Danmark" sagde en læge engang til min mormor, da hun syg af bekymring over at min mor kun ville spise tomater ringede til ham), men jeg er bekymret for om det i virkeligheden kan være noget andet end bare øget tryghedsbehov (her tænker jeg både, som sagt, kræsenhed osv, men også om hun kan have ondt i halsen/ganen eller noget i dén dur?) og for den megen amning.
Jeg ser frem til dit svar :)
Mange hilsner
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...
21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.
Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...
19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.
Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...
30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.
Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...
27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...
Viden om børn:
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.