Brev:
Briller, søvn, farsyge mv.
Kære Helen.
Så er der igen en række spørgsmål om min 2-årige datter. Synes godt nok der er en række udfordringer i denne alder, hvor man tit kommer i tvivl. Jeg vil gerne takke dig for dine tidligere svar, råd og kommentar, det virker virkelig meget.
Forsøger at dele det lidt op i emner selvom mange af tingene jo nok hænger sammen.
Briller
Hun har skelen og vi har nu fundet ud af hun har +1 på det ene øje og +5 på det andet så det er en stor forskel som øjenlægen siger, er generende for hende. Hun får brillerne i næste uge, og jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal få hende til at gå med dem, så vil først høre om du har nogle erfaringer og råd omkring det?
Vi har haft lånebriller med hjem for at se hvilket stel hun skulle ha. Hun kunne til nød lige lokkes til at ha dem på i et par minutter, vi vil så gerne undgå tvang, men hun skal jo gå med dem…
Søvn
Hun har egentlig sovet godt ret længe men pludselig stritter hun kraftigt imod om aftenen og endnu mere til middag. Hun kommer i seng 19.30-20 hvor hun virker træt. Vi snakker dagen igennem med hende og bliver lidt ude på gangen eller går lidt frem og tilbage. Hun råber op. Enten kalder eller bare brok-lyde eller lyder som om hun er ked, men når vi kommer op griner hun bare og siger ned i stuen… Og sådan kan det køre op til halvanden time, ikke altid så længe, men op til… Men altså ikke gråd, hun brokker og driller på skift, men hvorfor?
Hun startede ny dagpleje 1. februar. Men en hun kender lidt fra gæstepleje og vil rigtig gerne derom, men siden der, lidt før faktisk, er hun begyndt kun at sove ca. 1 time til middag. Mellem ½ og 1 time. Hun vågner stort set altid i et hvin og er småsur først indtil hun lige er vågnet. Hun siger ikke-sove, ikke-sove inden hun skal ud og brokker en del og stritter mod at få sove tøj på.
Hun har næsten altid, på nær en kort periode, vågnet ved at brokke højlydt, græde, det er lidt øv, kan man gøre noget ved det? Og hvorfor sover hun pludselig så lidt? Før sov hun ca. 2 timer. Hun kommer som sagt i seng 19.30-20 men forskelligt hvornår hun sover. Hun vågner mellem 6.15 og 7.30. Enkelte gange helt til kl. 8. Vi vækker hende aldrig, det ser jeg ingen grund til når jeg går hjemme på barsel med lillebror.
Hvad kan vi gøre for hun får sin middagslur og uden det store brok? Det er nemlig også begyndt i dagplejen at hun ikke vil sove og brokker længe før hun overgiver sig for så at sove så kort. Kan hun allerede være ved at skulle undvære den? Hun er kun lige fyldt 2 år. Men mystisk nok synes vi ikke hun virker mere træt om aftenen selvom hun ikke har sovet så længe. Vi sidder nu de fleste aftener hos hende til hun sover fordi det virker som om hun har behov for det lige nu, og så må vi langsomt tage fat på det senere.
Oveni står vi ”desværre” også overfor at skulle bytte værelse, vi har et lille hus og jeg har flyttet meget rundt med lillebror for de ikke skulle vække hinanden om natten, men for alle skal sove ordentligt er vi nødt til at flytte hende i et andet værelse, og planen er at far sover hos hende til at starte med og langsomt rykke ud når hun er tryg. Som jeg skrev i det tidligere brev sover min mand og jeg ikke sammen pt og jeg håber da tingene bliver normale igen en dag når begge børn forhåbentlig sover lidt ...
... stabilt.
Det lyder nok bagvendt men egentlig ville jeg bare ønske vi kunne sove sammen alle sammen, at kunne ha hende i dobbeltsengen, eller ved siden af, men hun kan ikke finde ro der når vi har forsøgt og de to børn vækker hinanden, men håber det kommer med tiden at vi alle kan sove sammen eller måske min mand og jeg og børnene sammen i rummet ved siden af.
Ligesådan synes vi også det kunne være så hyggeligt at hun nogle gange kunne lige på sofaen og falde i søvn om aftenen men det har hun slet ikke ro på sig til, håber det kommer når hun og de bliver større, det vil også gøre det nemmere hvis vi skal ud om aftenen hvilket vi stort set aldrig er fordi det simpelthen er så besværligt, næsten umuligt at få hende til at sove så.
Farsyg
Efter den hårde periode vi lige har haft med hendes temperament og kan-selv-vilje er det kun far der duer til alt, om han er hjemme eller ej. 3 morgener var jeg selv med hende da far nogle gange kører tidligt om morgenen. Hun nægtede simpelthen at spise morgenmad overhovedet når far ikke gav hende det. Lige sådan når hun skal skiftes, ha tøj på, børste tænder, trøstes, hjælpes, puttes, whatever.. Kun far far far…
Nogle af tingene har jeg bare gjort og sagt at jeg ved godt du gerne vil ha far skal gøre det, men nu gør mor det lige nu. Hun siger direkte nej mor, flyt dig, med det samme hun ser mig om morgenen eller når hun kommer hjem. Det gør virkelig rigtig ondt at hun afviser en så meget og HELE tiden. Har prøvet forskellige taktikker med at overhøre det lidt, ignorere hende, være ekstra sød, men det ene virker den ene dag og det næste dag virker intet. Savner hende så meget. Er ikke i tvivl om en del hænger sammen med lillebror og det har været meget mor og lillebror og hende og far.
Vi er nu enige om vi skal være bedre til at kunne tage begge børn begge to og skiftes nu til badning, putning osv. Men det er stadig med protester når det er mor og det værste er hun også gør det når jeg er selv med dem fordi far rejser med jobbet af og til og synes det er et stort problem. Hvordan får vi bedst løst og rettet op så der bliver mere ligevægt i det hele?
Hej, farvel, godnat
Hun er begyndt slet ikke at ville sige hej, farvel eller godnat. Hun bliver virkelig gal hvis man beder hende gå hen og sige farvel, eller hvis man går til hende. Vil ikke tvinge hende for sådan noget skal jo være kærligt og hyggeligt, men synes også bare det er så tomt at hun ikke vil. Hun er simpelthen så bestemt. Kan man forvente og forlange det af hende? Mener naturligvis ikke hun skal gå bordet rundt og sige godnat hvis der er gæster osv. Men til hverdag sige godnat til mor hvis far putter og omvendt…
Puha synes det er en hård alder og vi har godt nok en bestemt datter der ikke er bleg for at tage MANGE konflikter på en dag. Kommer det i perioder og hvor lang tid er denne ”trods-alder” eller hvad det hedder?
I øvrigt er hun tit irritabel i dagplejen fra sidst på formiddagen og igen efter middagslur, men ved ikke om hendes syn også kan spille ind, det får vi nok at se hvis – når hun lærer at gå med sine briller…
Tak for dine gode råd og undskyld denne smøre, der er bare så mange svære ting lige nu. Håber du kan finde hoved og hale i det… Selvom jeg dårligt selv kan efterhånden :o)
Kærlig hilsen
D.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.
Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...
16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...
11. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.
Toårig dreng og sproglig støtte
Kære Helen, Tak for din sidste svar. Jeg har nogle spørgsmål igen angående...
5. april 2024 | Bedsteforældre | 2 år
Kære Helen Ja - som overskriften lyder, så går mit spørgsmål på, hvor gamle...
5. april 2024 | Udvikling | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen. Tak for din mail og tak for de rigtig gode råd sidste gang, hvor...
Viden om børn:
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.