Annonce

Annonce

Brev:

Sovevaner, vuggestuestart og amning


28. januar 2011

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Sovevaner, vuggestuestart og amning

Kære Helen.

Først og fremmest mange tak for dit svar ang. vores søns spiseproblemer. Det gav os lidt mere ro på og pludselig en dag begyndte han og spise stort set alt mad :-)

På trods af din anbefaling om at stoppe med morgenamning og begynde dagen før, valgte jeg at bibeholde denne amning, da jeg syntes det passede bedst ind i vores hverdag. Og nok også fordi jeg syntes det er rigtig svært følelsesmæssigt at skulle nedtrappe amningen..

Vores hverdag ser nu således ud:

8 - 8:30: Vågner stille og roligt, amning.
9: Står op, vaskes, tøj på osv.
9:30: Morgenmad (A38, frugt)
10-12: Sover.
12: Frokost (rugbrød med pålæg)
14:30: Mellemmåltid (grød, brød, frugt el. lign.)
15-17: Sover.
18: Aftensmad (alm mad)
19:30: Bad, ammes og puttes.
23: Ammes igen og sover til næste morgen.

Jeg har forsøgt at fjerne den sene amning, med det resultat at han vågnede ved 6 tiden og var sulten, blev ammet og gav så kraftigt udtryk for at ville i seng igen, græd og pegede på sin seng. Hvis jeg lagde ham i seng sov han til kl 10 - 10:30, hvorefter hele dagen så blev forkert i forhold til spise- og sovetider.
Hvis jeg tog ham op var han bare sur og træt, så det var heller ikke nogen god løsning.

I løbet af ugen går vi til babysvømning, rytmik og tumlastik for at stimulere, aktivere og socialisere ham mest mulig når han nu ikke går i vuggestue/dagpleje.
Jeg kan tydeligt mærke forskel på ham når vi har været til aktivitet dagen før så sover han en halv til en hel time længere næste morgen.

I min seneste mail til dig skrev jeg jo om vores søns svære start på livet og hans hjerneskade. Han er begyndt at vise små tegn på at hans udvikling ikke er helt ens i begge sidder af kroppen, fx når han går med gåvogn osv. Han begyndte først at kravle et par dage før hans første fødselsdag ...


Annonce

... og han kan endnu ikke stå uden støtte, intet pincetgreb osv.

Tror du at hans store søvnbehov hænger sammen med hjerneskaden eller er det normal at sove så meget?

Vi har nu fået tilbudt vuggestueplads og da kommunen har smækket pengekassen i, har vi været nød til at sige ja tak, så han starter desværre allerede om en måned og jeg skal tilbage på arbejde på fuld tid.

Jeg er meget bekymrede for om han kan klare en hel dag i vuggestue hvor de jo har faste sovetider og alle 36 børn sover i samme rum. Vores søn vågner meget let efter han er stoppet med det antiepileptiske medicin han fik de første seks måneder af sit liv. Tror det skyldes at han jo var helt dopet af medicin dengang og kunne sove fra hvad som helst og pludselig vågnede han op til en verden fuld af støj og lyde som vækkede ham. Det er dog blevet bedre de sidste par måneder.

Jeg frygter at jeg henter en overtræt dreng hver eftermiddag som så sover hele aftenen og vores tid sammen med ham således bliver meget begrænset.

Med hensyn til amning bliver jeg nød til at fjerne morgenamningen da jeg skal møde meget tidligt på arbejde og kører hjemmefra før han vågner, men syntes du også at jeg skal ændre på de to andre amninger? Egentlig nyder vi det begge to, men det er nok ikke rigtigt et reelt behov for ham mere, men jeg syntes det er meget svært følelsesmæssigt at skulle stoppe helt.

Jeg har talt med vuggestuen om hans nuværende sovetider og de syntes ikke jeg skal ændre noget før han er startet, men jeg frygter at det vil gøre indkøringen meget svær for alle. Jeg har spurgt om det er muligt at han sover udenfor i sin barnevogn, men det mener de ikke er en god løsning på sigt, da det jo snart er sommer og så er alle børn jo ude og lege og så kan han jo alligevel ikke få ro til at sove der.

Med venlig hilsen
Mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Udvikling | 11 mdr.

Rykker hår ud af hovedet

Hej Helen Min dreng bliver et år i april og han virker umiddelbar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


15. februar 2024 | Sovevaner | 14 mdr.

Søvn 14 måneder

Hej Helen. Min dejlige søn på 14 måneder driver os til vanvid om natten....

Læs hele brevet og Helens svar


12. februar 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Hvor meget skal min datter sove?

Hej Helen Jeg har en datter, som er 10 måneder gammel. Hvor meget skal hun...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Brok (hernie)

Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.

Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.

Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...

Læs mere i Babylex

Barselshotel

Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.

Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.

På et...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak igen for dine altid gode råd!! Herhjemme er du "Hende net-fidusen med de gode råd", som min mand kalder dig med stor veneration - hehe ;)

Hilsen familien fra Frederiksberg


Annonce